- Corona-restriktioner skal have de rette proportioner, så der ikke lægges unødige begrænsninger på rejser internt i EU. Det skal ske ved at gøre corona-restriktioner orienteret mod personer frem for lande, siger DI’s europapolitiske chef Anders Ladefoged.

17.12.21 DIB Nyheder

Omikron buldrer afsted: Nu vil regeringschefer forhindre at EU-lande barrikaderer sig

På det netop overstående EU-topmøde blev EU-landene enige om, at nationale indrejserestriktioner skal begrænses af hensyn til den fri bevæglighed.

Mens coronasmitten stiger hastigt, er regeringslederne fra EU’s medlemslande blevet enige om at forsøge at undgå de fejl med nationale restriktioner, der blev begået under tidligere coronabølger.

EU-landene har således givet hinanden håndslag på, at nye restriktioner skal ske på grundlag af objektive og evidensbaserede kriterier, og at restriktionerne skal være mindst muligt til gene for den fri bevægelighed i det indre marked. Formålet er at forsøge at fastholde den frie bevægelighed og holde den økonomiske genopretning i EU i live.

I Dansk Industri er man godt tilfredse med, at regeringslederne nu går i offensiven for at sikre, at den fri bevægelighed ikke bliver ofret af frygt for corona.

- Corona-restriktioner skal have de rette proportioner, så der ikke lægges unødige begrænsninger på rejser internt i EU. Det skal ske ved at gøre corona-restriktioner orienteret mod personer frem for lande, siger DI’s europapolitiske chef Anders Ladefoged.

Han påpeger, at regeringscheferne udmeldinger også er til fordel for dansk erhvervsliv.

- Det er godt nyt for de danske virksomheder, da det øger sandsynligheden for, at de stadig vil kunne sende vaccinerede medarbejdere rundt i Europa – også selv om coronasmitten skulle stige yderligere, siger han.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Relateret indhold