Vi skal skærpe reglerne for at sikre, at sælgere og platforme tager et ansvar for at minimere risikoen for ulovlige og farlige produkter, inden de ender hos forbrugerne, mener branchedirektør Jacob Kjeldsen, DI Handel.

02.12.21 DIB Nyheder

Webcrawler skal skærme 300 mio. europæiske forbrugere fra farlige produkter

Fremover vil et nyt værktøj fra Sikkerhedsstyrelsen advare 16 lande over hele Europa, hvis den finder et farligt eller mangelfuldt produkt på markedet. DI er begjestret.

Internettet er fyldt med farlige produkter som mobilopladere, der går i brand, eller farligt legetøj til børn, og som forbruger kan det være svært at gennemskue hjemme bag skærmen.

Derfor trykker erhvervsminister Simon Kollerup i dag på start-knappen for et nyt digitalt værktøj ved navn SAFE udviklet af Sikkerhedsstyrelsen i samarbejde med KMD, der ved hjælp af kunstig intelligens automatisk finkæmmer internettet for farlige produkter.

Dermed vil værktøjet fremover advare 16 lande over hele Europa, hvis den finder et farligt eller mangelfuldt produkt på markedet.

- Nethandel er blevet lige så normalt som at handle i gågaden, men for mange er nettet desværre også fyldt med farlige produkter, der aldrig nogensinde skulle have været til salg. Det sætter store krav til os politikere, for vi skal sikre, at fremtidens forbrugere kan handle trygt på nettet. Jeg er derfor stolt over, at vi fra dansk side af er blevet valgt af EU til at lave et digitalt værktøj, der kan fange usikre produkter over hele Europa. Det betyder, at vi hjælper tusindvis af forbrugere, som potentielt kunne købe en ustabil hårtørrer eller farligt legetøj til deres børn,” siger erhvervsminister Simon Kollerup i en pressemeddelse.

Læs også: Nyt center skal sende Danmark i front på kunstig intelligens

Stolt af værktøjerne

Hidtil har hvert enkelt land i EU søgt manuelt efter, om de farlige produkter var til salg på deres respektive markeder. I Danmark er det siden 2020 sket med AI-værktøjet AIME, som Sikkerhedsstyrelsen har udviklet.

I den forbindelse tildelte DG Grow under EU-Kommissionen midler til at udvikle et lignende værktøj på tværs af EU, så siden da har Sikkerhedsstyrelsen arbejdet på SAFE-projektet, som er udviklet i samarbejde med KMD.

- Et samarbejde 16 lande imellem med brug af datadeling og kunstig intelligens kan bidrage betragteligt til at myndighederne kan højne produktsikkerheden for forbrugerne. Jeg er rigtig stolt over, at de værktøjer, vi udvikler i Sikkerhedsstyrelsen, kommer så mange mennesker til gavn, siger Lone Saaby, direktør i Sikkerhedsstyrelsen. 

Læs også: Hvordan stopper vi farlige og ulovlige produkter på nettet?

Stolt med rette

I DI Handel er branchedirektør Jacob Kjeldsen også begejstret for det nye værktøj.

- Øget global e-handel betyder nye muligheder for øget eksport for danske virksomheder, der i dag ligger lavt på e-eksport ift. til andre EU-lande. Men i takt med stigningen af e-handel på tværs af lande og regioner er det også vigtigt, at forbrugerne bliver beskyttet mod de potentielt farlige produkter, der kan findes gennem E-handel. Dertil kommer, at det også hjælper de lovlydige virksomheders i konkurrencen med produkter, der ikke lever op til EU's sikkerhedsstandarder, siger Jacob Kjeldsen.

Det er der nemlig en hel del, der ikke gør, påpeger han.

- Vi ser desværre mange tilfælde, hvor ulovlige og farlige produkter finder vej til de europæiske forbrugere via hjemmesider og digitale platforme. Derfor skal vi skærpe reglerne for at sikre, at sælgere og platforme tager et ansvar for at minimere risikoen for ulovlige og farlige produkter, inden de ender hos forbrugerne. Samtidig med at vi ikke underminerer mulighederne for at handle digitalt og dermed begrænser danske eksportvirksomheder. Det nye værktøj bidrager netop til begge formål, siger Jacob Kjeldsen.

Læs også: Fiber i jyske yderområder gør virksomheder glade

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Tevin Lac

Tevin Lac

Fagleder, Direct to Consumer

  • Direkte +45 3377 4589
  • Mobil +45 2221 9133
  • E-mail tela@di.dk

Relateret indhold