Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2020 handlet 60.600 enfamiliehuse og ca. 16.500 sommerhuse. Begge dele er rekord i danmarkshistorien. Også ejerlejlighedsmarkedet kom der især i løbet af 2. halvår 2020 godt gang i med i alt 21.300 bolighandler.

- Ikke kun sundhedsmæssigt og politisk blev 2020 et mærkeligt år. Også økonomisk har vi set nogle kurver, de fleste økonomer ikke troede, de skulle opleve i deres levetid. Men 2020 var også et år med meget store forskelle mellem brancher og sektorer i økonomien. I disse usikre tider har boligmarkedet vel nok været den største solstrålehistorie af dem alle - og en afgørende, stabiliserende faktor i økonomien, siger DI's skatteøkonom Bo Sandberg.

- 2020 blev dermed rekordernes år på boligmarkedet, selvom der iflg. Danmarks Statistiks tal er et lille stykke op til den samlede handelsrekord gennem tiderne, der blev nået i 2005. Og det altså til trods for rekorderne indenfor både parcelhus- og sommerhussalget, siger Bo Sandberg.

- Høj handelsaktivitet på boligmarkedet smitter positivt af på resten af økonomien. Blandt andet kaster de mange bolighandler en betydelig mængde renoveringsaktivitet af sig, da det typisk er omkring ejerskifte, at der sættes gang i store ombygninger og ikke mindst energirenoveringer, siger DI's skatteøkonom.

Stigende boligpriser – der foreløbig godt kan forklares

Det var ikke kun på handelsaktiviteten, men også på prisudviklingen, at boligmarkedet i 2020 viste sig ganske coronaresistent.

Ifølge Danmarks Statistik var sommerhuse den boligtype, der steg mest i pris. Fra 2019 til 2020 blev et sommerhus i gennemsnit 8,2 procent dyrere. Ejerlejligheder steg med 5,7 procent og enfamiliehuse med 4,2 procent i snit.

- Foreløbig er der mindst tre rationelle forklaringer på de stigende boligpriser i 2020. For det første den fortsat rekordlave rente. For det andet et skift i forbrugernes efterspørgsel. Når vi under coronanedlukningen ikke har kunnet rejse udenlands og bruge penge på oplevelser, er boligmarkedet et naturligt sted at rette efterspørgslen hen. Endelig har der været så meget fart på boligmarkedet, at udbuddet ikke har kunnet følge med. Det giver et såkaldt ”sælgers marked” med stigende priser til følge, siger Bo Sandberg.

- Omvendt bør man lidt længere nede ad vejen holde et vågent øje med, om der begynder at snige sig uholdbare spekulative bobletendenser ind på boligmarkedet, som ikke længere kan forklares med de fundamentale forhold i samfundsøkonomien. Det sker dog næppe allerede i 2021, siger DI's skatteøkonom.

Bornholm blev prismæssig højdespringer i 2020

Danmarks Statistiks samlede 2020-opgørelse for boligmarkedet viser også betydelige geografiske forskelle.

- Både det bornholmske sommerhus- og parcelhusmarked var i 2020 brandvarmt med en gennemsnitlig stigning på 14,9 procent for sommerhuse og 9,4 procent for enfamiliehuse. Omvendt var markedet noget mere køligt i Nordjylland, hvor enfamiliehusene i snit steg med beskedne 1,4 procent, siger Bo Sandberg.

- For ejerlejlighedernes vedkommende trumfer urbaniseringstendensen stadig de corona- og miljøbetingede ønsker om at flytte udenfor de store byer. I hvert fald er København og Frederiksberg den eneste landsdel, der, med en gennemsnitlig prisstigning på 6,5 procent i 2020, trækker landsgennemsnittet op, siger DI-økonomen.

I ejerlejlighedskategorien finder man også det eneste gennemsnitlige prisfald for hele landsdele. Således faldt salgsprisen på en ejerlejlighed sidste år i snit med 2,2 procent i Sydjylland og med 0,7 procent på Fyn.