"Minimumskravet om, at 57 pct. af EU-midlerne skal gå til grønne og digitale formål er ikke nok. Ambitionerne skal være endnu højere," siger Anders Ladefoged, europapolitisk chef i DI.

Foto: Getty
10.02.21 DIB Nyheder

582 stemmer for milliardcheck fra EU

Med 582 stemmer for og kun 40 imod har EU-parlamentet vedtaget den største byggesten i Next Generation EU-genopretningspakken, der har et budget på 750 milliarder Euro. Det er en milepæl, siger DI.

”For at afbøde de økonomiske og samfundsmæssige skadevirkninger af coronaviruspandemien er Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og EU's ledere blevet enige om en genopretningsplan, som skal føre EU ud af krisen og støbe fundamentet for et moderne og mere bæredygtigt Europa.”

Sådan står der i beskrivelsen af Next Generation EU-genopretningspakken, der har et budget på 750 milliarder Euro.

Den største del af pakken, som bærer navnet ”genopretnings- og resiliensfaciliteten” er netop blevet godkendt af et overvældende flertal i EU-parlamentet. 582 medlemmer har stemt for, mens kun 40 stemte imod.

- Det er en milepæl, som vil føre til massive investeringer i grøn og digital omstilling, hvor danske virksomheder har en førerposition. Investeringerne vil styrke EU’s globale konkurrencekraft og samtidig give danske virksomheder mange nye eksportmuligheder, siger Anders Ladefoged, europapolitisk chef i DI.

Læs også: Sådan vil DI sikre virksomheder del i EU’s coronamilliarder

Danske virksomheder har gode muligheder

I den kommende proces skal EU-landenes egne genopretningsplaner sammensættes, screenes og godkendes.

- Vi kæmper for at andelen af grønne og digitale investeringer skal være så høj som mulig. Minimumskravet om, at 57 pct. af EU-midlerne skal gå til grønne og digitale formål er ikke nok. Ambitionerne skal være endnu højere, siger Anders Ladefoged.

Han påpeger samtidig, hvor afgørende det er, at at alle projekter i EU’s genopretningsplan sendes i EU-udbud.

- Alle virksomheder i EU skal have mulighed for at byde på opgaverne, så den grønne og digitale genopretning drives af de mest innovative løsninger. I den konkurrence har danske virksomheder gode muligheder for at vinde. Og så vinder hele Danmark, siger Anders Ladefoged.

Læs også: Guldregn over EU giver grøn optimisme

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Få mere at vide

Som medlem får du det seneste nye om EU-landenes genopretningsplaner, kommende udbud og erhvervsfremstød for danske virksomheder. Du kan også kontakte en af DI's eksperter for at få sparring i forhold til jeres strategi for de kommende udbud.

Læs mere her: EU's genopretningsplan | DI hjælper dig med at vinde eksportordrer

Bertil Egger Beck

Bertil Egger Beck

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4695
  • Mobil +32476172748
  • E-mail beeb@di.dk

Relateret indhold