En selvstændig løber en høj  risiko ved at starte egen virksomhed, og må kæmpe med næb og klør for at betale regningerne under coronarestriktionerne, siger DI's adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

09.02.21 DIB Nyheder

Endelig: Højere lønkompensation til selvstændige

Bredt politisk flertal hæver lønkompensation til selvstændige til 30.000 kr. Det fjerner urimelig forskelsbehandling, siger DI-direktør Lars Sandahl Sørensen.

Landets mindste virksomheder og små selvstændige får nu en vigtig håndsrækning under coronakrisen. Tirsdag præsenterede regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget en aftale, der øremærker 9,5 milliarder kroner til at hjælpe selvstændige, virksomheder og lønmodtagere.

Coronahjælpen er tiltrængt og giver endelig selvstændige en fair behandling, idet deres kompensation bliver den samme som lønmodtagere, vurderer DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

- For små selvstændige er det afgørende, at de kan få en passende kompensation som alle andre. Når man som selvstændig starter egen virksomhed, løber man en ekstra stor risiko. Derfor er det godt og tiltrængt, at de selvstændige endelig får en fair og en ligeværdig behandling, så de får det samme i kompensation som lønmodtagere. Det giver ikke mening, at loftet for en lønmodtager har været 30.000 kr. og for en selvstændig kun 23.000 kr., siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Kæmper med næb og klør

Dansk Industri har siden foråret peget på denne urimelighed og skubbet på for at løse det.

- En medarbejder, som er sendt hjem på lønkompensation, har ofte en sikkerhed i, at kunne vende tilbage til sit arbejde efter corona. Derimod skal en selvstændig, som har taget en risiko og startet egen virksomhed, der nu er restriktionsramt, kæmpe med næb og klør for at betale regningerne, have mindst 30 procent nedgang i omsætningen for at være berettiget til kompensation og samtidig modtage 7.000 kr. mindre om måneden, siger Lars Sandahl Sørensen.

Derfor er det godt, at der nu kommer med løsning, der holder hånden under de selvstændige på samme måde, som der holdes hånd under virksomheders medarbejdere.

Læs hele kompensationsaftalen her. 

Det giver ikke mening, at loftet for en lønmodtager har været 30.000 kr. og for en selvstændig kun 23.000 kr. Lars Sandahl Sørensen, Adm. direktør

Bred politisk aftale

Ifølge erhvervsminister Simon Kollerup har der siden 9. december været åbnet bredt op for de generelle hjælpepakker. Men de forlængede restriktioner giver fortsat udfordringer for erhvervslivet.

- Derfor er regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet netop blevet enige om en ny aftale med yderligere tiltag for i alt ca. 9,5 mia. kr., der skal hjælpe danske selvstændige, virksomheder og lønmodtagere, siger han i en pressemeddelelse.

DI’s direktør Lars Sandahl Sørensen roser også, at flertallet rækker ud til erhvervs- og kulturlivet, så vi kan komme tættere på en genåbning.

- Det er vi helt klar til, og vi har helt konkrete forslag til en plan for en nødvendig og forsvarlig genåbning af Danmark, siger DI’s adm. direktør.

Læs også: Dansk Industris genåbningsplan for Danmark

Fakta

Hovedpunkter i aftale til selvstændige 

Læs den fulde aftale her. 

Til selvstændige mv.:

  • Loftet for selvstændige forhøjes fra 23.000 kr. til 33.000 kr. om måneden for selvstændige med mindst én fuldtidsansat og til 30.000 kr. om måneden for selvstændige uden ansatte.
  • For at modtage den forhøjede kompensationssats er det et krav, at den selvstændige ikke tager mere end 23.000 kr. ud af virksomheden om måneden i den periode, hvor den forhøjede kompensationssats modtages.
  • Kravet for, hvor stor en omsætning man skal have for at få adgang til kompensation fra selvstændigordningen, sænkes fra 10.000 kr. om måneden til 8.000 kr. om måneden.

 Til virksomheder:

  • Der sættes 175 mio. kr. af til forenkling af ansøgningsprocessen og forbedringer af kompensationsordningen for faste omkostninger.
  • Fristen for, hvornår bindende aftaler om f.eks. markedsføring skal være indgået, for at man er berettiget til kompensation for faste omkostninger, flyttes fra den 9. marts 2020 til den 9. december 2020.
  • Virksomheder, der oplever en nedgang i omsætningen pga. Udenrigsministeriets rejsevejledning, men som ikke er medlem af en godkendt rejsegarantiordning, får adgang til kompensationsordningen for faste omkostninger.
  • Garanti- og låneordninger i Vækstfonden og EKF forlænges til og med april 2021.
  • Garantiordningen i Rejsegarantifonden forlænges til og med den 30. april 2021.

Kilde: Erhvervsministeret

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Kim Haggren

Kim Haggren

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3449
  • Mobil +45 2124 4608
  • E-mail kih@di.dk

Relateret indhold