Hvordan bliver man uddannet tagdækker, lastvognsmekaniker, smed eller murer virtuelt? Det er det helt store spørgsmål på Danmarks praktiske uddannelser, der lider hårdt under coronarestriktioner.

Blandt de ramte områder er transportuddannelserne, hvor det ikke er muligt at tage de kørekort, ADR-beviser eller kran og gaffeltruck-certifikat, som indgår i erhvervsskoleeleverne uddannelse. De dele er senest af Børne- og Undervisningsministeriet blevet præciseret lukket ned i forbindelse med restriktionerne.

Transporterhvervets Uddannelser (TUR) har kontaktet ministeriet i håb om at få lempet restriktionerne en smule.

- Vi prøver at få ministeriet til at forstå, at det vil være kritisk, at lærlingene ikke har mulighed for at tage de nødvendige kørekort samt den grundlæggende kvalifikationsuddannelse. En lærling uden kørekort og CUB har nemlig en meget lille værdi for vognmanden, siger Mogens Ellgaard-Cramer, sekretariatschef i TUR ifølge ATL. 

Læs også: Sandahl: Enormt glædeligt at de yngste elever kommer tilbage i skole

Nogle AMU-kurser kører fortsat

Restriktionerne indebærer også, at AMU-udbydere, som også omfatter erhvervsskolerne, fortsat ikke må modtage kursister til undervisning med fysisk fremmøde. Dog er certifikatuddannelser samt deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser med myndighedskrav (branche- og myndighedscertifikat) undtaget. Dette vedrører bl.a AMU-kursuser i præcis de samme emner, som transportens erhvervsuddannelseselever er udelukket fra at gennemføre.

I princippet betyder det, at en vognmand kan opsige en lærlings uddannelsesaftale, ansætte ham som ufaglært og skaffe ham lastbilkørekort og CUB eller en certifikatuddannelse på et AMU-kursus.

- Jeg misunder bestemt ikke beslutningstagerne på uddannelsesområdet i denne for alle meget vanskelige tid. Fra alle sider er der ønsker om hurtigst muligt at kunne vende tilbage til fysisk fremmøde. Det er samtidigt et faktum, at de uddannelser, som indeholder praktisk undervisning, er særligt udfordrede, for der er ingen alternativer til den del af uddannelserne, siger Lone Folmer Berthelsen, underdirektør med ansvar for Erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser i Dansk Industri (DI).

I eksemplet her betyder det konkret, at erhvervsuddannelseselever risikerer at miste deres lærepladsaftale. Ligesom manglende praktisk undervisning på grundforløbene og i skolepraktikcentre kan medvirke til, at eleverne ikke kommer videre i en lærepladsaftale.

Aktuelt står vi også med elever på byggeriets område, som står til ikke at blive klar til at gå til deres svendeprøve i de kommende uger, siger underdirektøren.

Hun mener derfor, at Folketinget bør kigge nøje på de praktiske uddannelser i prioriteringen, når Danmark efterhånden genåbnes, og at der findes løsninger nu, hvor problemerne er akutte.

- Jo længere tid, eleverne er væk fra skolens værksteder, jo mere praktisk undervisning og træning går de glip af, og jo større risiko er der for, at de falder fra uddannelsen eller ikke bliver klar til at få en lærepladsaftale, når det praktiske element er væk, siger Lone Folmer Berthelsen.

Læs også: Sandahl om forlængelse af restriktioner: En måned er lang tid for alle

Måske bør grundforløbet forlænges

Det gælder især erhvervsuddannelserne inden for industrien, byggeriet og transportområdet Eleverne kan f.eks. tages ind i mindre hold suppleret med brug af lyntest.

- Hver time tæller nu for at sikre, at eleverne på de praktiske uddannelser opnår de kompetencer, de har brug for som fremtidens faglærte. Og at de ikke falder fra deres uddannelse. Derfor appellerer vi til, at regeringen i denne svære tid prioriterer de uddannelser først, som ikke kan gennemføres fra distancen. Og selv hvis de kommer tilbage i en første genåbningsrunde, er spørgsmålet, om ikke grundforløbseleverne bør have deres grundforløb forlænget, så noget af det tabte kan indhentes, siger Lone Folmer Berthelsen.

Læs også: Fiskefabrik fik på én uge gang i test til nordjysk industri