"Alle de midler, som bliver lagt i rumfart har en returværdi på minimum tre-fire gange beløbet," påpeger Rovsings CEO, Hjalti Pall Thorvardarson.

16.02.21 DIB Nyheder

Rovsing tager et skridt mere ud i rummet

Med ny ordre udbygger virksomheden Rovsing fra Skovlunde Danmarks deltagelse i det amerikansk-europæiske rumprogram Artemis. Men CEO Hjalti Pall Thorvardarson efterlyser et større dansk bidrag til det europæiske rumagentur ESA.

Rovsing A/S har igen sat kurs mod stjernerne. Eller rettere månen. I forbindelse med det transatlantiske samarbejde om rumfart har den højteknologiske danske virksomhed sikret sig nye ordrer, som rækker mange år ud i fremtiden.

Rovsing skal fortsætte med at levere og servicere elektronisk support udstyr (EGSE), der  skal bruges til at teste de tre nye såkaldte European Service Modules, som Airbus Defence and Space for nylig har indgået en aftale om med det europæiske rumagentur, ESA.

– Du kan ikke komme op i rummet uden testudstyr. Det er måske ikke lige så sexet, som når Andreas Mogensen bliver sendt ud i rummet, men det er alfa og omega, at alt er gennemtestet, og at sikkerheden er i orden inden opsendelsen, siger Rovsings CEO, Hjalti Pall Thorvardarson.

Læs også: Højtflyvende jobopslag: Kvindelige astronauter søges

Ubemandet fartøj til månen

Ordrerne kommer indenfor rammerne af Artemis-programmet, hvor ESA samarbejder med NASA om at etablere en ny rumstation i kredsløb om månen og sende astronauter både til månen og på sigt endnu længere ud i rummet.

Det såkaldte service-modul kobles sammen med det amerikanske Orion-rumfartøj, og modulet sørger så for både fremdrift, elektricitet, vand, ilt og temperaturkontrol undervejs på rejsen.

Aftalen kommer oveni en tilsvarende kontrakt på de tre første servicemoduler, som allerede er leveret. Her har Rovsing også sørget for en del af det nødvendige testudstyr, som i løbet af 2021 formentlig gør det muligt at sende et ubemandet Artemis-rumfartøj op omkring månen.

Artiklen fortsætter under videoen.

Ikke alle europæiske nationer leverer udstyr

Den højteknologiske danske virksomhed med adresse i Skovlunde vest for København har deltaget i projektet siden 2014, og med udsigten til at levere og servicere de specialiserede testsystemer er Rovsing en del af Artemis-programmet langt ud i fremtiden. 

Og Rovsings CEO er da også stolt af, at virksomheden sætter et dansk aftryk på det tværatlantiske samarbejde.

– Det er ikke alle europæiske nationer, som leverer udstyr til projektet. Det er vigtigt at vise, at der i Danmark er virksomheder, som er førende på deres felt i både i Europa og i hele verden, og som gør det muligt at nå ud i rummet, siger Hjalti Pall Thorvardarson, der dog gerne så, at man fra regeringens side satsede mere på udvikling af det fælles europæiske rumsamarbejde.

Og det er ikke kun fordi, han håber at kunne se den danske astronaut Andreas Mogensen svæve rundt om månen.

– Der vil forhåbentlig komme en mulighed for Andreas over de næste mange år. Men først og fremmest vil jeg appellere til, at man fra dansk side opper sig lidt og allokerer flere midler. I slutningen af 2019 lød det, at Danmark aldrig tidligere havde forpligtet sig til flere midler til ESA, men der var nærmere tale om en indeksregulering. De fleste andre lande har opjusteret deres bidrag, fordi de ser på rummet som en vigtig faktor, siger Rovsings CEO.

Læs også:EU vil investere i rumforskning for klimaets skyld

Kom op på niveau med nabolande

Hjalti Pall Thorvardarson påpeger, at virksomheden er en ren eksportindustri.

- Og alle de midler, som bliver lagt i rumfart har en returværdi på minimum tre-fire gange beløbet. Samtidig giver investeringen mange afledte effekter i form af højteknologisk udvikling og nye arbejdspladser, og vi køber jo også ydelser fra flere underleverandører i Danmark, siger han.

Det synspunkt får opbakning til fra Dansk Industri, som også mener, at Danmark burde skrue op for investeringerne i rumfart, fordi det vil åbne store muligheder for danske virksomheder.

– Der sker i øjeblikket en rivende udvikling i rumfarten, og andre lande udnytter, at hver gang man investerer en krone, så fire-femdobles omsætningen i de virksomheder, som deltager. Danmark kører fortsat med et fast og alt for begrænset budget. I forhold til BNP bruger vi kun mellem halvdelen og to tredjedele af, hvad vores nabolande bruger på at deltage i ESA-projekter, siger Mette Fjord Sørensen, underdirektør i DI.

Hun anbefaler, at der bliver skruet væsentligt op for det danske budget for deltagelse i ESAs projekter, så man kommer på niveau med vore nabolande.

- Det vil også give flere danske virksomheder mulighed for at deltage i ESAs teknologiprogrammer Artes, GSTP og FLPP. Her har bevillingerne til dansk deltagelse i perioden 2017-19 eksempelvis været på 17 millioner euro, men i den nuværende treårsperiode fra 2020—22 er de barberet ned til 12 millioner euro, siger Mette Fjord Sørensen.

Investering tilbagebetalt med faktor tre-fire

Den reduktion går bl.a. udover virksomheden TICRA, som laver software, som firmaer rundt i hele verden bruger, når de skal modellere og designe antenner til satellitter. Der er med andre ord tale om et højtspecialiseret niche, hvor det danske firma er globalt førende.

TICRA har oplevet stor succes og fordoblet medarbejderstaben fra 19 til 38 siden 2015 hovedsageligt på grund af et projekt, som blev realiseret takket være en kontrakt under Artes-teknologiprogrammet.

Virksomheden vandt kontrakten i 2012, og den kørte indtil udgangen af 2014. Herefter blev teknologien modnet frem til 2017, og i al den tid var der tale om en underskudsforretning for TICRA. Først derefter kunne den bruges i TICRAs produkter.

Øget salg vil fortsætte

Salget steg med det samme, og fra 2018 og fremefter har den øgede omsætning betalt investeringen tilbage med en faktor på mellem tre og fire.

- Det øgede salg vil fortsætte en række år ud i fremtiden, så forrentningen bliver endnu højere, siger TICRAs CEO, Michael Lumholt.

Han påpeger, at der er tale om en cutting-edge og high risk technology, som ESA havde identificeret som et vigtigt skridt for at kunne opfylde fremtidens behov for satellitkommunikation.

– Hvis vi ikke havde vundet kontrakten, havde et andet firma i Europa jo gjort det, og derfor er det ikke ligegyldigt, hvor meget Danmark går ind i ESA. Når vi er med på samme niveau som de andre lande, får vi en fair konkurrencesituation. En øget satsning på ESAs teknologiprogrammer kan vi og andre teknologitunge virksomheder konvertere til nye arbejdspladser – til gavn for Danmark, siger  Michael Lumholt.

Læs også: Der mangler kvinder i rummet

Fakta

Fakta om Lunar Gateway og Artemis

Den foreløbige plan for Artemis-projektet:

Artemis I: November 2021 er det planlagt at sende en ubemandet Orion-rumkapsel med tilhørende European Service Module i bane om Månen.

Artemis II: August 2023 er det planen, at man sender en bemandet Orion-rumkapsel i bane om månen.

Artemis III: I oktober 2024 skal den første bemandede landing på månen planlagt. Hvis den gennemføres efter planen, er det 52 år efter, at mennesket sidste betrådte månens overflade. Herefter er der planer om en række yderligere Artemis-missioner, de er dog ikke endeligt fastlagt endnu.

Lunar Gateway: I 2024 er den planen, at der skal opsendes en permanent rumstation, Lunar Gateway. Den skal gå i bane om månen og fungere som base for kommende missioner, i første omgang rettet mod månen, men på sigt også bemandede missioner med Mars som mål. Det er dog først på den anden side af 2030.

Artemis-projektet og Lunar Gateway ledes af NASA og udvikles i samarbejde med en række andre rumfartsorganisationer, heriblandt også europæiske ESA.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Richard B. Larsen

Richard B. Larsen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3324
  • Mobil +45 4064 8929
  • E-mail rbl@di.dk

Relateret