Udviklingen af CO2-reducerede betoner er et blandt flere af Unicons bæredygtige initiativer, der blandt andet også tæller emissionsfrie byggepladser.

Foto: PR
11.03.21 DIB Nyheder

Betonvirksomhed jubler over skærpede CO2-krav i byggeriet

Unicon er – som Danmarks største betonvirksomhed - mere end begejstrede over ny politisk aftale, der sikrer indfasning af CO2-krav på alle større byggerier fra 2023.

Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om en aftale, der sikrer indfasning af CO2-krav på alle større byggerier fra 2023. Danmark får dermed nu en national strategi for bæredygtigt byggeri, som helt konkret indebærer, at nybyggeri større end 1.000 kvadratmeter ikke må udlede mere en 12 kg CO2 per kvadratmeter fra 2023, og at der fra 2025 vil blive stillet CO2-krav til nybyggeri generelt.

Den bæredygtige revidering af bygningsreglementet vækker ikke mindst glæde hos Unicon, som er landets største producent af færdigbeton:

- Vi har længe efterspurgt skærpede bæredygtighedskrav i bygningsreglementet såvel som i offentlige licitationer, da det er tiltag, som kan accelerere den bæredygtige udvikling i byggeriet. Vi er derfor glade for den nye aftale, der med sikkerhed vil kunne bidrage til en stigende efterspørgsel på de bæredygtige løsninger, som de seneste år er blevet udviklet og allerede ligger klar på hylderne, fortæller direktør Jan Søndergaard Hansen i en pressemeddelelse.

Læs også: DI: Strategi for bæredygtigt byggeri gavner klimaet

Skal være norm fremfor tilvalg

Unicon har det seneste år blandt andet testet den frivillige bæredygtighedsklasse og har lanceret en række bæredygtige løsninger, heriblandt CO2-reducerede standardbetoner med op til 25 procent lavere CO2-aftryk.

Ifølge Jan Søndergaard Hansen ligger der dog stadig en stor opgave i at gøre valg af bæredygtige betonløsninger til normen for de mange fremfor et tilvalg for de få, men det forventes indfasningen af CO2-krav i nybyggeri at kunne lave om på.

- Vi er allerede nu klar med de bæredygtige løsninger som fuldgode alternativer til de konventionelle. I dag er efterspørgslen på bæredygtige betonløsninger dog stort set begrænset til prestigeprojekterne i de større byer. Men med de skærpede CO2-krav har vi mulighed for at kunne udbrede dem til alle afkroge af byggebranchen i hele landet fra 2023, så de grønne løsninger for alvor bliver det naturlige valg.

Læs ogå: Vejdirektoratet, Københavns Kommune og DI Dansk Byggeri samarbejder om fossilfrie byggepladser

Skæpper på bundlinjen

Med de seneste års store investeringer i produktudvikling og bæredygtige initiativer i hele værdikæden glæder Unicon sig ikke mindst også over aftalen fra et forretningsmæssigt synspunkt:

- Innovation er krævende og omkostningsfuldt, men vi tror på, at markedet i stigende grad vil efterspørge de bæredygtige løsninger – gerne før 2023. Beton er og bliver et grundelement i byggeriet, og derfor har vi også valgt at forpligte os til et mål om at reducere vores CO2-udledninger med 50 procent i 2030 samt udvikle nye løsninger, der kan understøtte en bæredygtig udvikling i byggeriet, forklarer Jan Søndergaard Hansen og fortsætter:

- Den målsætning deler vi desuden med resten af branchen gennem Bæredygtig Beton Initiativet, som blev etableret med formålet om at sikre, at betonbranchen forbliver en del af løsningen og bidrager til de nationale klimamål, slutter han.

Læs også: Vismændene foreslår for høj CO2-afgift

Fakta

Om Unicon A/S

Unicon er men en årlig produktion på omkring 1 million kubikmeter beton Danmarks ældste og største producent og leverandør af færdigblandet beton med 35 fabrikker og godt 370 medarbejdere fordelt i hele landet.

Unicon er en del af Aalborg Portland Group, som er ejet af italienske Cementir Holding.

Udviklingen af CO2-reducerede betoner er et blandt flere af Unicons bæredygtige initiativer, der blandt andet også tæller emissionsfrie byggepladser via indfasning af hybride betonbiler samt et øget fokus på genanvendelse af beton, som i 2030 skal udmønte sig i en besparelse på 200.000 tons jomfruelige råmaterialer.

Læs mere hos Unicon

Om Bæredygtig Beton Initiativet

Dansk Beton lancerede Bæredygtig Beton initiativet i 2019. Initiativets roadmap, udarbejdet samme år, består af 35 konkrete forslag til, hvordan man fra start til slut i byggerier og anlægsprojekter kan bringe udledningen af CO2 ned.  

70 centrale aktører i byggebranchen står bag, heriblandt bygherrer, arkitekter, ingeniører, entreprenører og vidensinstitutioner. Bæredygtig Beton Initiativets mål i 2030 er at reducere betonbranchens CO2-udledning med 50 pct. i forhold til niveauet i 2019.

Læs mere om Bæredygtig Beton Initiativet

 

Følg klima hos DI

Regeringen og dansk erhvervsliv har indgået 13 klimapartnerskaber. Vi præsenterer dig for hvert enkelt partnerskab, og følger udviklingen.

Læs mere om klimapartnerskaberne

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Birgitte Theresia Henriksen

Birgitte Theresia Henriksen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4712
  • Mobil +45 2928 7786
  • E-mail bith@di.dk

Relateret indhold