Direktør Jørn Johansen fra Jørn Johansen A/S tager debatten med Jakob Riis, Thomas Kastrup-Larsen og Anders Søndergaard Larsen om, hvordan vi får skabt klare rammer for krav og standarder, så SMV’erne får nemmere ved at byde ind på kommunernes grønne indkøb.

Video: DI
10.03.21 DIB Nyheder

Hej fra Ribe, Hillerød, Skanderborg etc.

Kommentarsporet til SMV Dagen 2021 flød over med hilsener fra virksomheder i hele landet, da DI satte spot på fremtidens muligheder og udfordringer for små og mellemstore virksomheder. Gense dagens indlæg her.

SMV Dagen 2021 kom langt omkring. Moderator Tine Gøtzsche interviewede Hanne Rosenvold Anderson om den digitale omstilling, som hendes brillevirksomhed FLEYE har været igennem for at holde skindet på næsen gennem coronakrisen.

Hun fik input til styrket bestyrelsesarbejde fra Gitte Kirkegaard, adm. direktør i Logitrans, mens tidligere landstræner Mikael Trolle med udgangspunkt i sine mange år som en af dansk topidræts mest succesrige teamcoaches, gav  bud på styrket forandringsledelse.

Derudover talte også Konservativt Folkepartis formand Søren Pape Poulsen om, hvordan partiet vil arbejde for bedre vilkår for SMV’er. DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen fortalte om DIs indsats for det samme og udtrykte samtidig sin taknemmelighed overfor SMV’ernes virke, som ifølge direktøren udgør rygraden i både Danmark og i DI. Han henviste derudover til den hjemmeside, der er udviklet til at give SMV’er bedre indgange til organisationens mange SMV-rettede tilbud. 

Se hjemmesiden: Tilbud til SMV'er

Offentlige udbud og regelforenklinger

SMV-udvalgets formand Vibeke Svendsen glædede sig i sin velkomst til dagens paneldebat omkring offentlige udbud, som mange SMV’er føler sig klemt i. Debattørerne i den debat var da også helt enige om, at det er et område, hvor komplicerede regler gør det svært for både virksomheder og kommuner at finde fælles fodslag.

Endelig kunne Tine Gøtzsche lytte med, da Mogens Bjerre, professor ved Copenhagen Business School kunne fortælle om ”et af de største forskningsprojekter, vi har udført.” Det handlede om, hvordan virksomheder kan blive bedre til salg, og professoren præsenterede blandt andet ”de syv salgsdyder”, som er at finde på hjemmesiden om projekt ”morgendagens salg”. 

Hej fra hele Danmark

I sin egenskab af vært kunne Tine Gøtzsche til gengæld kun i begrænset omfang følge med i det livlige kommentarsspor, der kørte under hele webinaret. Her stemplede de mere end 850 seere ind med ”hef fra Ribe, Hillerød, Skanderborg, Tørring, Hørning, København og mange andre lokaliteter i Danmark.

Efterhånden som dagen skred frem blev kommentarerne målrettede mod dagens program. Blandt andet ville en deltager gerne vide: ”Hvordan vi får vi stort set alle firmaer til at betale enhver sit, så momssvindel, udbyttesvindel og anden svindel undgås - Skal der flere ressourcer til kontrol?”

- Det var en fornøjelse at følge med i deltagernes engagement. Vi taler selvfølgelig til daglig med mange virksomheder, men der kommer inspiration fra mange kanter, når der bliver åbnet for dialog på de emner, vi sætter spot på til SMV Dagen. Vi glæder os til vi igen kan mødes fysisk, men der er helt sikkert inspiration at hente også til de fysiske møder på en dag som i dag. Ikke mindst i de løbende afstemninger, der blev afholdt undervejs, siger Lars Holm Nielsen, Chef for regelforenkling, iværksætteri og SMV-politik i DI.

Se hele eventen i videoen over artiklen.

Læs også: Troldspejlets vært fik overrasket prisvinder til at miste mælet

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Katrine Haahr Riisberg

Katrine Haahr Riisberg

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4934
  • Mobil +45 2883 2878
  • E-mail kahr@di.dk

Relateret indhold