26.03.21 DIB Nyheder

Indefrosne feriepenge kan give brandvarme kasseapparater

Nye tal: Detailsalget i februar steg, men ligger fortsat lavt. Udbetalingen af danskernes indefrosne feriepenge kan dog give travle dage i butikkerne, vurderer DI.

Detailhandlen steg med 2,9 pct. i februar sammenlignet med måneden før, viser tal fra Danmarks Statistik. Dermed var detailhandlen 3,8 pct. lavere i de to nedlukningsmåneder januar og februar sammenlignet med de samme måneder året før. Heldigvis er genåbningen begyndt, og der er netop åbnet op for, at danskerne kan bestille anden runde af deres indefrosne feriepenge. Det kan give gode, travle dage i detailhandlen i de kommende måneder.

- Efter nogle mørke nedlukningsmåneder kan detailbranchen med den gradvise genåbning se foråret nærme sig, og det kan hurtigt blive varmt i detailhandlens kasseapparater. Lønmodtagerne har med ny udbetaling af indefrosne feriepenge fået et tidligt påskeæg. Allerede i går morges havde over 800.000 lønmodtagere bestilt deres indefrosne feriepenge, siger Morten Granzau, underdirektør i DI.

De seneste måneders lavere omsætning sammenlignet med normalen kan virke som en lille nedgang, men bag faldet gemmer der sig nogle store fald i den fysiske detailhandel.

- Detailbutikker uden onlinesalg har haft en hård nedlukning. Det er små tøjbutikker, isenkræmmere og smykkebutikker, hvor man har oplevet et fald i omsætningen på mindst 50 pct. under den første del af anden nedlukning, siger Morten Granzau.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold