Mere end 800 har tilmeldt sig SMV DAGEN 2021 – se med LIVE i dag
Vi søger i dag svaret på, hvad Danmarks små- og mellemstore virksomheders næste træk skal være for at komme ud af coronakrisen og ind i et scenarie med ny vækst.
Se med LIVE i dag onsdag den 10. marts fra kl. 15-17:
SMV DAGEN 2021 - DI - Dansk Industri
Eksportmarkeder i dybfryserne og endeløse restriktioner har ramt de danske SMV’er hårdt. Men nu, hvor smitten synes på retur, og hvor vaccinerne vinder frem, er der måske lys forude. Derfor er der på DI’s store årlige konference for de små og mellemstore virksomheder fokus på, hvordan de styrker deres forretning til fremtiden. SMV DAGEN plejer at samle omkring 300 virksomhedsfolk, men går i år live online på grund af corona, og mere end 800 har tilmeldt sig.
På podiet er formanden for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, der vil fortælle om, hvordan han mener, at politikerne kan fremme udviklingen i de danske SMV’er.
Har du styr på dit salg, spørger Mogens Bjerre på konferencen, professor ved Copenhagen Business School og forskningsleder i projektet morgendagens salg. Det er nemlig langt fra alle virksomheder, der lever op til de syv salgsdyder, der er afgørende for at skabe vækst – også i en coronatid.
En jungle af regler og love gør det bøvlet for de små og mellemstore virksomheder at byde ind på offentlige udbud for 380 mia. kr. om året. Stadig flere af pengene går til grønne indkøb. Panelet på konferencen prøver at finde en vej for SMV’erne.
På dagen præsenteres vinderen af den traditionsrige DI’s Initiativpris – og det kommer til at ske på en noget utraditionel måde.
Vi sender LIVE direkte fra Industriens Hus fra kl. 15-17 – se med her: SMV DAGEN 2021 - DI - Dansk Industri
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
Tilmeld dig SMV DAGEN 2021
Verden og markederne har ændret sig. Ikke kun på grund af corona. Også digitalisering og bæredygtighed flytter hurtigt rundt på vaner, kunder og investeringer. Hvordan styrker du din forretning til fremtiden? Svaret på det søger vi på SMV DAGEN.
Tilmeld dig her