05.03.21 DIB Nyheder

Nedlukning øger presset på konkurstruede virksomheder

Nye tal: Statens hjælpepakker holder konkurstallet nede, men DI håber på snarlig genåbning for at undgå stigning i konkurser i foråret.

212 aktive virksomheder gik konkurs i februar. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Antallet af konkurser ligger i januar og februar på et lidt højere niveau end i hele 2020, men omfanget af konkurser er heldigvis ikke skudt i vejret på trods af omfattende nedlukninger. Med kompensation og likviditetshjælp til de nødlidende virksomheder er det lykkedes at undgå en stor konkursbølge. Mange virksomheder har fortsat brug for hjælp, hvis de skal overleve nedlukningen, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI), der håber på en snarlig genåbning af Danmark.

- Nedlukningen øger presset på de konkurstruede virksomheder, som har brug for meget snart at få gang i omsætningen igen. De nedlukkede virksomheder har svært ved at få penge i kassen. Uden indtægter er det svært at betale regninger, og for hver måned der går, rykker en konkurs tættere på, siger Allan Sørensen.

- Vi får forhåbentlig snart en stor omfattende genåbning, der sparker liv i omsætningen hos de lukkede virksomheder. Restriktionerne rammer især hårdt inden for eksempelvis rejser, restauranter, kultur og natteliv, siger Allan Sørensen.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret