Du kender sikkert til problemet. Man kan blive godt og grundigt træt af onlinemøder. Nu er der også kommet en forklaring. Vel at mærke fra det ansete Stanford University i Californien i USA, hvor professor Jeremy Bailenson har undersøgt konsekvenserne af timelange onlinemøder dag efter dag.

Ifølge professoren er der fire problemer med onlinemøder, som gengivet i Stanford News:

1. For meget øjenkontakt. Under et normalt fysisk møde vil du kigge lidt på oplægsholder, tage noter og kigge ud i luften. Under onlinemøder kigger du længere tid på skærmen og dermed også i andres øjne. De mange ”øjne” kan samtidig også give en oplevelse af at blive ”overvåget”. 
2. For meget mig. De fleste platforme for onlinemøder viser også dit eget ansigt. Det er trættende, da du ofte ikke kan lade være med at forholde dig til, hvordan du ser ud på skærmen.
3. Du sidder stille. Under et normalt møde vil du flytte rundt på dig selv i stolen – og måske endog stå op. Det gør du i mindre grad, når du er i gang med et onlinemøde.
4. Du stresser hjernen. Du bruger mere energi på at afkode signaler fra de andre mødedeltagere i et onlinemøde end i normalt fysisk møde.

Det summer alt sammen op til, at vi simpelthen bliver mere trætte af onlinemøder end et godt-gammeldags fysisk møde.

Heldigvis har Stanford-professoren også nogle gode råd til, hvad du kan gøre. Han peger på, at du med fordel kan slå video fra og blot lytte til mødet. Herunder også at slå billedet af dig selv fra. Det vil give dig mulighed for at bevæge dig mere frit og give dig anledning til at kigge væk fra skærmen.

- Blot fordi du kan bruge video, betyder det ikke, at du skal. Tag en ”kun-lyd”-pause, hvor du ikke behøver forholde dig til skærmen, siger Jeremy Bailenson til Stanford News.

Møder med lykkehormoner

Pernille Erichsen, der er Dansk Industris chef for ledelse og virksomhedsudvikling, fortæller, at problemet med coronatræthed og manglende gejst er udtalt på mange virksomheder.

- DI har over de seneste tre uger holdt en række webinarer med deltagelse af over 2.000 virksomheder og meldingen fra rigtig mange af dem er, at det bliver sværere og sværere at holde gejsten oppe blandt medarbejderne, der simpelthen kører død i det ene onlinemøde efter det andet, siger hun og tilføjer:

- Min holdning er, at onlinemøder er fantastiske til statutrapporteringer, til hurtig overlevering af viden og korte, uformelle tjek-ind. De er til gengæld ikke så gode til udvikling, til at genere nye idéer og til at knytte bånd og styrke samarbejdsrelationerne, siger Pernille Erichsen.

Hun peger på, at et godt fysisk møde også har en fysiologisk påvirkning af kroppen. Der bliver simpelthen udløst dopamin, som også er kendt som vores lykkehormon.

- Jeg vil fortsætte med at holde onlinemøder – også efter corona. De er effektive, tidsbesparende og Co2-reducerende. Men jeg vil også give mig selv den udfordring, at flest mulige af mine fremtidige fysiske møder, skal kunne fremkalde en vis mængde lykkehormon hos alle tilstedeværende i mødet, siger Pernille Erichsen.

Det vil DI-chefen konkret gøre ved at skabe rammerne for, at alle bliver set og hørt.

- Det skal være slut med ikke at være rigtig tilstede, når mødedeltagerne ankommer. Slut med at tjekke telefon og mails i smug og invitere mødedeltagere, der ikke har en reel rolle i møderne, siger hun

- Og så vil jeg tage den læring vi har fået med at holde onlinemøde med mig og bruge værktøjerne mere bevidst og tilpasset, så vi også her kan holde energien og undgå  ”for mange øjne”, ”for meget mig”, ”for meget stillesiddende” og ”for meget stress af hjernen”.