Dansk Industri havde inviteret Jakob Stegelmann, kendt som vært i TV-programmet Troldspejlet, med til The Army Painter for at overrække prisen ved et surprice-besøg.

Video: Sarah Stendorf Meier
10.03.21 DIB Nyheder

Troldspejlets vært fik overrasket prisvinder til at miste mælet

Hvilken farve har kroppen, når man har været død i 14 dage? Det har direktør Bo Penstoft fra The Army Painter svar på, og det har været med til at skabe en global forretning med kunder kloden rundt. En væksthistorie, der gør virksomheden til landsvinder af DI’s Initiativpris 2020.

Hvor hvid er ”Stormtrooper White” på en StarWars figur? Og hvilken farve har kroppen, når man har været død i 14 dage?

Svarene på de spørgsmål har Bo Penstoft stående på hylderne i Skanderborg-virksomheden The Army Painter – en virksomhed han har bygget op siden 2007 med speciale i hobbymaling til en bred vifte af plastikfigurer. Det startede som en hobby i et udhus, men er i dag en virksomhed med kunder kloden rundt hvor 97 procent af al maling sendes ud af landet.

Tirsdag den 10. marts udløste den væksthistorie – krydret med The Army Painters evne til at komme styrket ud af coronakrisen – kåringen til årets vinder af DI’s Initiativpris 2020. Skanderborg-virksomheden blev udvalgt blandt de 18 regionale initiativprisvindere, og sejren blev afsløret for den brede offentlighed ved SMV Dagen 2021, der i år blev afviklet som et TV-show.

Dansk Industri havde inviteret Jakob Stegelmann, kendt som vært i TV-programmet Troldspejlet, med til The Army Painter for at overrække prisen ved et surprice-besøg. Og det lykkedes at overraske firmaejeren.

- Jeg ved jo ellers nok, hvad jeg plejer at skulle sige. Men ikke nu, lød reaktionen fra Bo Penstoft – før han atter genvandt mælet og fortalte om detaljeringsgraden i udvalget af hobbyfarver.  

Se besøget i videoen ovenfor.

Læs også: Håndsprit i små malerbøtter vendte gyser til gennembrud

 

Lars Holm Nielsen

Lars Holm Nielsen

Chef for regelforenkling, iværksætteri og SMV-politik

  • Direkte +45 3377 3562
  • Mobil +45 2013 7756
  • E-mail lhni@di.dk

Relateret indhold