5,7 millioner færre besøgende på danske museer
Nye tal: I 2020 var der 5,7 millioner færre, der besøgte et museum i Danmark. Nu er der brug for at sparke gang i væksten hurtigst muligt, siger DI’s vicedirektør.
Antallet af besøgende på de danske museer faldt markant i 2020 sammenlignet med 2019. 5,7 millioner færre tog på museum. Coronakrisen har bremset tilgangen af internationale turister og 6 dages-reglen, der blev indført sidste år, er skyld i faldet.
- Nedlukning og mangel på turister har betydet, at hele 5,7 millioner færre lagde vejen forbi museerne i 2020 end i 2019. Museer i hovedstaden alene fik knap 3,7 millioner færre besøgende, da de blev ramt af både 6 dages-reglen og fraværet af internationale turister, siger Henriette Søltoft, vicedirektør i DI.
- Nu hvor museerne kan slå dørene op igen, er der brug for at sparke gang i væksten hurtigst muligt. Vi skal markedsføre Danmark i udlandet og sætte penge af til innovation hos museer og andre turist- og oplevelsesvirksomheder, så de har en chance for at indhente det tabte, siger Henriette Søltoft.
Læs DI's plan: Sådan kickstarter vi turist- og oplevelseserhvervet
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.