Danmarks bidrag til fremtidens fødevareproduktion  er  primært løsninger fremfor færdige fødevarer – animalske såvel som plantebaserede, mener Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer

Foto: Getty
14.04.21 DIB Nyheder

Danmark skal skabe bedre mad til flere mennesker

Når stærke ledere fra hele verden mødes til World Food Summit i Industriens Hus, skal danske fødevareløsninger være omdrejningspunkt for fremtidens klimaneutrale produktion.

I dag afholdes regeringens internationale madtopmøde, World Food Summit, fra Industriens Hus i København. Her mødes stærke ledere på tværs af landegrænser for at arbejde i fællesskab mod en mere bæredygtig global fødevareproduktion.

For skal vi opnå et sikkert og bæredygtigt fødevaresystem for både mennesker og klode, så kræver det, at vi handler sammen. 

Det mener Leif Nielsen, branchedirektør i DI Fødevarer.

- Verden står over for en enorm fødevareudfordring. I 2050 vil verdens befolkning være steget fra 7 mia. til over 9 mia. mennesker ifølge FN’s prognoser. Hvis vi skal kunne brødføde hele jordens befolkning i 2050, skal der produceres dobbelt så meget mad. Men det skal produceres CO2-neutralt. Det er to enorme udfordringer, som skal forenes, siger Leif Nielsen.

Læs også: Fresh.Land rammer forbrugerne klokkerent – nu venter øget eksport

Det globale fødevaresystem skal transformeres 

Han mener også det kræver, at vi er klar til at se de globale værdikæder i fødevareproduktionen på en ny måde.

- Med så store udfordringer forude, er vi nødt til at tænke i innovative løsninger, som kan transformere det globale fødevaresystem, siger Leif Nielsen.

Her kan dansk fødevareinnovation blive en helt central del af løsningen.  

 - Vi er på vej med storskala planteproduktion i højhuse. Det kan blive afgørende for at kunne producere velsmag uden madspild til den ekstra madproduktion, der skal skabes til den stigende befolkning. Den stigende merproduktion, skal primært være plantebaserede fødevarer. De kan ikke laves i højhuse alene, men det kan den gode smag fra urter og salater, forklarer Leif Nielsen.  

Han påpeger samtidig, at Danmarks bidrag primært er på løsninger fremfor færdige fødevarer – animalske såvel som plantebaserede.  

- Vi er verdensførende på fødevareingredienser, som allerede i dag radikalt kan øge ressourceudnyttelsen af global fødevareproduktion. De har samtidig enormt potentiale som byggesten i udviklingen af de plantebaserede fødevarer, idet de kan give både tekstur og umami-smag.

Læs også: DI: Danmark har brug for en eksportvision

Hele verden skal spise med

Med den nyeste forskning og teknologi arbejder en række danske ingrediensvirksomheder eksempelvis med at gøre græsprotein til komponenter til velsmagende alternativer til kød.  

- Skal vi lykkes med at gøre den enorme mængde ekstra madproduktion mere plantebaseret, så kræver det, at hele verden vil spise med. Vi skal udvikle de plantebaserede fødevarers svar på en Tesla. Og her kan man med fordel bruge danske ingredienser, siger Leif Nielsen.

Den danske ingrediensbranche er også eksperter i forvandle spildprodukter til nye muligheder. Biprodukter forvandles til sunde fødevarer, eksisterende fødevarer får nye funktioner og ingredienser tilføjes for at forlænge holdbarhed og mindske madspild. 

- Branchen arbejder konstant med den nyeste forskning og teknologi, som kobles sammen med et fokus på ansvarlig og optimal brug af klodens ressourcer. Derfor er dansk fødevareinnovation en helt afgørende brik i arbejdet med at skabe bedre mad til flere mennesker, siger Leif Nielsen.

Læs også: Klimapartnerskaberne skal være Danmarks næste grønne eksportvare

 

Følg klima hos DI

Regeringen og dansk erhvervsliv har indgået 13 klimapartnerskaber. Vi præsenterer dig for hvert enkelt partnerskab, og følger udviklingen.

Læs mere om klimapartnerskaberne

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Leif Nielsen

Leif Nielsen

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3015
  • Mobil +45 2724 5638
  • E-mail leni@di.dk

Relateret indhold