Ifølge en pressemeddelelse fra Klima-, Energi og Forsyningsministeriet stammer 60 procent af det samlede aftryk fra privatforbrug som fx indkøb af udenlandske fødevarer eller den årlige charterferie.

30.04.21 DIB Nyheder

Her er Danmarks klimaaftryk

Regeringen har præsenteret den første officielle vurdering af, hvordan danske forbrugere, erhvervsliv og myndigheder påvirker de globale udledninger. Den slår fast, at Danmark yder en stor international indsats, der nedbringer udledningerne markant i andre lande.

Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er på 61 mio. ton CO2. Det viser regeringens spritnye vurdering af, hvordan danske forbrugere, erhvervsliv og myndigheder påvirker de globale udledninger.

Ifølge en pressemeddelelse fra Klima-, Energi og Forsyningsministeriet stammer 60 procent af det samlede aftryk  fra privatforbrug som fx indkøb af udenlandske fødevarer eller den årlige charterferie.

- Rapporten viser, hvordan vi som land påvirker klimaet på godt og ondt. På den ene side gør vi meget godt, der påvirker positivt mange steder i verden. Samtidigt må man også ærligt sige, at vi som et rigt land med et højt forbrug jo har et højt klimaaftryk per indbygger, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Det er tanken, at vurderingen fremover skal udkomme hvert år i april, og det er en god ide, vurderer Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef i DI.

- Det er med til at løfte kvaliteten af klimadebatten, at vi nu har et konsolideret bud på, hvor stort et klimaaftryk vi afsætter. Danmarks klimaaftryk er klart i den høje ende. Men samtidig viser vi, hvordan et velstående land med et højt forbrug kan udvikle sig i en klimavenlig retning.  Man kan godt være en stor udleder og et klimapolitisk foregangsland på samme tid, siger Anne Højer Simonsen.

Læs også: Direktør i lilla hættetrøje – lavet af kasseret dug

Danmark hjælper de største udledere

Rapporten viser også, at Danmark er med til at tage ansvar for den grønne omstilling globalt, blandt andet ved at hjælpe en række af verdens største udledere som Kina, Indien og Vietnam med at nedbringe deres CO2-udledning.

- Danmark bidrager til markante reduktioner rundt omkring i verden. Vores virksomheder sælger energiteknologi, og som land yder vi en stor klimsbistand samt rådgivning og samarbejde, som har vist sig at føre til meget store reduktioner, siger Dan Jørgensen.

Han bakkes op af Anne Højer Simonsen:

- Indsatsen i danske virksomheder er afgørende for, at det er lykkedes at nedbringe udledningen af CO2 herhjemme. Og eksporten af energieffektive produkter og teknologi til vindmøller er med til at hjælpe andre lande til at blive mere klimavenlige, siger hun.

Hun fortæller, at salget af produkter fra danske virksomheder vurderes at sænke den globale CO2-udledning med 360 mio. tons i produkternes levetid.

- Vores klimamål er nationale. Sådan bliver det nødt til at være. Men klimaudfordringen er og bliver international. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi gør alt, hvad der er muligt, for at påvirke indsatsen i EU og FN, siger Anne Højer Simonsen.

Læs også: USA’s grønne præsident har blik for danske virksomheder

Følg klima hos DI

Regeringen og dansk erhvervsliv har indgået 13 klimapartnerskaber. Vi præsenterer dig for hvert enkelt partnerskab, og følger udviklingen.

Læs mere om klimapartnerskaberne

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Anne Højer Simonsen

Anne Højer Simonsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3465
  • Mobil +45 4014 0603
  • E-mail anhs@di.dk

Relateret indhold