DI mener, man bør oprette flere uddannelser der, hvor de lokale virksomheder efterspørger dem. F.eks. som de har gjort i Kalundborg, som er hjemsted for mere end 5.000 industriarbejdspladser, og som for nylig har fået en diplomingeniøruddannelse.

27.05.21 DIB Nyheder

Alarmklokkerne ringer i DI – fred uddannelser med lav ledighed

DI frygter, at en tvangsudflytning og en reduktion på antallet af uddannelsespladser vil få store konsekvenser for optaget på de uddannelser, som erhvervslivet efterspørger.

I erhvervslivet ringer alarmklokkerne over regeringens udspil ”Tættere på – flere uddannelser og stærke lokalsamfund”, som indebærer, at der lægges et loft over, hvor mange studerende der må optages på videregående uddannelser i de fire store byer.

- Det er afgørende for DI, at virksomhederne kan få kvalificerede medarbejdere. Derfor frygter vi, at en tvangsudflytning og en reduktion på antallet af uddannelsespladser vil få store konsekvenser for optaget på de uddannelser, som erhvervslivet efterspørger og for de faglige miljøer, siger underdirektør i DI Mette Fjord Sørensen.

Udspillet lægger op til, at uddannelsesinstitutionerne i de store byer skal reducere antallet af studiepladser med op til 10 procent.

- For os er det et skrækscenarie, at man kan ende med at nedlægge pladser på ingeniør- eller it-uddannelserne, for virksomhederne skriger på medarbejdere inden for de områder. Det vil være katastrofalt og gå stik imod intentionerne i regeringens egen teknologipagt.

Læs også: Voldsomt skifte i økonomien: Fra krise til mangel på arbejdskraft

Mange kvalificerede ansøgere afvises

Der er allerede i dag ledige pladser på de uddannelser i de store byer, og flytter vi de uddannelser, vil vi stå med endnu større rekrutteringsproblemer. Vi har brug for flere ansøgere – ikke færre, og det får vi ikke, hvis uddannelserne bliver revet op med roden og flyttet et sted hen, hvor vi risikerer, at de studerende ikke flytter med, siger Mette Fjord Sørensen.

En analyse fra DI viser, at der allerede i dag afvises mange kvalificerede ansøgere til uddannelser, som erhvervslivet efterspørger, f.eks. inden for datalogi, robotteknologi og økonomi.

- I stedet for at udflytte uddannelser så mener vi, at man bør oprette flere uddannelser, der hvor de lokale virksomheder efterspørger dem. F.eks. som de har gjort i Kalundborg, som er hjemsted for mere end 5.000 industriarbejdspladser, og som for nylig har fået en diplomingeniøruddannelse. Og hvis man absolut skal flytte noget, skal det ske i meget tæt samarbejde med erhvervslivet lokalt. Ellers risikerer vi at uddanne til ledighed, siger Mette Fjord Sørensen.

Læs også: I 2030 skal 40 pct. af erhvervslivets ledere være kvinder

Fjern ikke rekrutteringsgrundlag

Udspillet indeholder også et forslag om, at 60 procent af pladserne på lærer-, pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen fremover skal ligge uden for de store byer.

- Det er fornuftigt at sikre en bred regional uddannelsesdækning på lærerområdet, men der er allerede i dag  udfordringer med at rekruttere lærere samt at sikre kompetencedækningen i folkeskolen i de største byer, og udfordringerne bliver ikke mindre af, at man fjerner noget af rekrutteringsgrundlaget. Heller ikke selvom uddannelserne skal blive i regionen, siger Mette Fjord Sørensen.

Læs også: 3F og DI starter grønne erhvervsuddannelser i Sydafrika

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Mette Fjord Sørensen

Mette Fjord Sørensen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3797
  • Mobil +45 5213 2312
  • E-mail mfj@di.dk

Relateret indhold