Danfoss: Ny lov vil forringe vores whistleblowerordning
Stik mod hensigten kan ny lov om whistleblowerordningen betyde, at vores medarbejdere – i strid med formålet med loven – vil være tilbageholdende med at lave indberetninger, fordi de ikke føler sig trygge, skriver Anders Stahlschmidt, General Counsel i Danfoss i debatindlæg.
Danfoss var blandt de første virksomheder i Danmark, som for mere end 10 år siden oprettede en whistleblower-funktion, Ethics Hotline. Denne har fra starten har været en fælles funktion for hele Danfoss koncernen på verdensplan.
Hvis en af vores ansatte eller forretningsforbindelser har været utrygge ved at kontakte den lokale Danfoss-ledelse om alvorligere brud på Danfoss etiske retningslinjer, har de derfor haft mulighed for – uanset hvor i verden de befandt sig – at bruge koncernens fælles rapporterings kanal.
Danfoss har gjort brug af et uafhængigt it-selskab, som har gjort det muligt for os at købe en fælles platform for hele koncernen, hvor alle ansatte har kunne indberette anonymt og på deres eget sprog.
Det har betydet, at vores whistleblower-funktion har kunnet:
- Undersøge indberetninger af professionelt uddannet personale, som var uafhængige af den daglige forretning og
- Sikret en ensartet og neutral vurdering af undersøgelserne i overensstemmelse med Danfoss værdier.
Større risiko for afsløret identitet
Ifølge det fremsatte lovforslag om beskyttelse af whistleblowere må selskaber med mere end 250 ansatte, som indgår i en koncern, imidlertid ikke samarbejde om en whistleblowerfunktion.
Såfremt lovforslaget gennemføres som planlagt, kan det derfor betyde, at loven vil virke imod hensigten: medarbejdere vil være tilbageholdende med at give indberetninger, fordi det bliver vanskeligere at sikre en uafhængig undersøgelse og vanskeligere at sikre medarbejderens anonymitet.
For medarbejdere kan det let komme til at se ud som om der er større risiko for at få afsløret sin identitet, hvis den lokale ledelse ’er for tæt på’.
Danfoss koncernen består i Danmark af 9 selskaber, hvoraf 3 selskaber har mere end 250 ansatte.
I Europa indgår der yderligere 10 selskaber i Danfoss koncernen, som har mere end 250 ansatte.
Whistleblower-funktionerne vil næppe fremstå som uafhængige
Såfremt loven gennemføres i overensstemmelse med Justitsministeriets lovforslag vil det betyde, at Danfoss alene i Danmark skal oprette 3 separate whistleblower-funktioner og yderligere 10 separate whistleblower-funktioner i andre europæiske lande.
Det vil ikke alene påføre Danfoss helt unødvendige omkostninger, men det vil også betyde, at whistleblower-funktionerne næppe vil fremstå som uafhængige.
Der kan derfor være en risiko for, at medarbejderne – i strid med formålet med loven – vil være tilbageholdende med at lave indberetninger, fordi de ikke føler sig beskyttet fordi de personer, som modtager indberetningen, organisatorisk er ’for tæt på’.
Det vil derfor være ønskeligt, hvis Justitsministeriet overvejer en EU-direktivet implementering af EU-direktivet, som stemmer bedre overens med hensigten med direktivet: beskyttelse af whistleblowere.
Læs også: Ny whistleblowerlov kan smadre etablerede danske ordninger
Fakta
Hvad har DI gjort:
- DI har arbejdet for minimumsimplementering af EU direktivet og været i tæt dialog med Justitsministeriet, som deltager i arbejdsmarkedets interessantgruppe, hvor DI haft særligt fokus på blandt andet hvem nye krav skulle dække, hvad der skulle være krav til kunne indberettes samt argumenteret for mulighed for koncernordning, som mange større virksomheder benytter sig af i dag. Det kan også ses i DI høringssvar til lovudkastet.
- I midten af marts afholdte DI webinar for medlemmer, hvor også Justitsministeriet deltog og besvarede spørgsmål omkring de nye krav til virksomhederne. På dk har vi lavet en dedikeret side, hvor medlemmer kan læse mere omkring whistleblowerdirektivet og se optagelse af afholdt webinar.
- Dog har Kommissionen meddelt at det ikke er muligt for koncerner med mere end 250 ansatte i selskaber at have én whistleblower-ordning men at der skal etableres selvstændige ordninger for hver enhed med flere end 250 ansatte i EU's medlemsstater. Det giver ikke mening, og skønt vi er sent i processen har DI sammen med 6 andre erhvervsorganisationer i Europe netop sendt et fælles brev til Kommissionen, som opfølgning på møde sat op med Kommissionens ekspertgruppe, som vejleder nationale lovgivere på området. Brevet har fokus på udfordring omkring manglende mulighed for koncernordning og fremlægger en række argumenter for hvorfor det bør være muligt med en koncernordning da det også vil betyde bedre beskyttelse af whistleblower.
- På nationalt niveau har DI ligeledes sammen med fem andre erhvervsorganisationer i Danmark også sendt et fælles brev til Folketingets retsordførere, som netop nu behandler det danske lovforslag.
DI Debat
Velkommen til DI Debat
Med DI Debat ønsker vi at give vores medlemmer plads til selv at komme til orde med synspunkter om temaer med betydning for jeres virksomhed.
Debatindlæg kan blive bragt her eller i magasinet DI Business. Vi forbeholder os retten til at udvælge og beskære indlæg i forhold til pladshensyn og relevans. Du kan sende dit indlæg til redaktør Uffe Hansen ufha@di.dk. Og ringe for yderligere info på: 33773888
Synspunkter på DI Debat er ikke nødvendigvis udtryk for DI’s holdning.
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
