Det er svært at lave restriktioner, der rammer plet. Derfor er der behov for, at vi udviser større tillid til, at virksomhederne tager ansvar og hver dag gør en kæmpe indsats for at begrænse og mindske smitten, siger branchedirektør Sidsel Dyrholm Holst, DI Handel.

09.05.21 DIB Nyheder

DI ønsker mere fleksibilitet i lokale nedlukninger

Dansk Industri anbefaler nu at regeringen og myndighederne ser på mulighederne for en mere fleksibel måde at håndtere lokale nedlukninger på. Det sker efter nedlukningen søndag af dele af erhvervslivet i Hørsholm Kommune.

Søndag lukkede dele af erhvervslivet ned I Hørsholm Kommune. Beslutningen blev truffet af regeringen på baggrund af anbefalinger fra Epidemikommissionen, efter at der var blevet konstateret for høje smittetal.

Men ifølge DI rammer nedlukningen hårdt og unødigt skævt i butikker, som er udsat for konkurrence fra butikker i nabokommunerne. Derfor ønsker DI mere pragmatiske løsninger – f.eks. så butikker i stedet for at lukkes fuldt ned kan holde åbent med øgede afstandskrav.

- Det er vigtigt, at vi reagerer hurtigt og laver målrettede tiltag for at inddæmme og opspore smitten, når den stiger meget i enkelte områder af Danmark. Det bakker vi fuldt op om i DI, siger branchedirektør Sidsel Dyrholm Holst, DI Handel.

Hun fortsætter:

- Vi må dog også erkende, at en række af restriktionerne rammer meget bredt og skævt i forhold til den virkelighed, som virksomhederne står i.  Det er svært at lave restriktioner, der rammer plet. Derfor er der behov for, at vi udviser større tillid til, at virksomhederne tager ansvar og hver dag gør en kæmpe indsats for at begrænse og mindske smitten.

Læs også: De værste 14 måneder i 25 år er ikke slut endnu

Der må findes pragmatiske løsninger

DI peger på, at restriktionerne i forbindelse med de lokale nedlukninger for eksempel giver udfordringer for de virksomheder, som ligger tæt ved grænserne mellem kommunerne. Det vil ofte være i industriområder uden for de tætte byområder, hvor virksomheder – som eksempelvis byggemarkeder og bilforhandlere, der ligger side om side, men på hver sin side kommunegrænserne.

 - Her virker det uhensigtsmæssigt at kunderne tager til nabokommunen for at handle, og det er konkurrenceforvridende, at den ene butik må holde åbent, og den anden der ligger få hundrede meter væk ikke må. Det bør vi kunne finde pragmatiske løsninger på, siger Sidsel Dyrholm Holst.

 - En pragmatisk løsning og et alternativ til at lukke fuldt ned, kunne være at kravet til, hvor mange kvadratmeter der skal være til rådighed pr. kunde, fordobles midlertidigt for udvalgsvarebutikker i områder med høj smitte, siger Sidsel Dyrholm Holst.

Læs også: Hoteller og feriecentre har brug for hjælp til at komme i gang

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Sidsel Dyrholm Holst

Sidsel Dyrholm Holst

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 3773
  • Mobil +45 2949 4649
  • E-mail sdy@di.dk

Relateret indhold