Med et fælles politisk udspil forener Dansk Industri og Danmarks Naturfredningsforening kræfterne i et unikt samarbejde med fokus på, hvordan vi alle sammen kan være med til at begrænse mængden af affald og dermed både mindske vores klimaaftryk og forbruget af jordens ressourcer. 

Udspillet indeholder fem konkrete punkter:

• Affaldsmængderne skal reduceres med mindst 20 procent i 2030 på vejen med en fuld cirkulær økonomi i 2050
• Der skal etableres partnerskaber på tværs af værdikæderne for at fremme genbrug af emballage
• En udvidet Boligjob-ordning, der også omfatter reparationer i hjemmet
• Stat, kommuner og regioner skal have fokus på at fremme cirkulære forretningsmodeller for at reducere affaldsmængden
• En styrket dansk indsats i forhold til EU’s bæredygtige produktpolitik

Læs også: Mængden af affald skal ned mener DI og DN

Genbrugsemballage som service

Tidligere har der været et stort fokus på, hvordan vi håndterer vores affald, men det vil være endnu bedre, hvis vi kan gøre affaldsmængden mindre. En af måderne at gøre det på er ved, at vi bliver bedre til at genbruge emballage. 

Et godt eksempel på et partnerskab på tværs af værdikæderne for at fremme genbrug af emballage er samarbejdet mellem to danske virksomheder. Den ene er danskejede Plus Pack, der designer og fremstiller cirkulære emballageløsninger til fødevareindustrien, og som er en af Europas førende emballagevirksomheder med salg til mere end 50 lande på verdensplan.

Den anden er Cirqle, en startupvirksomhed grundlagt i 2020, som leverer genbrugsemballage som en service. Cirqle udvikler et unikt system og digitale løsninger, så emballage kan håndteres i et lukket kredsløb.

Læs også: DI: Vi skal have flere iværksættere med vækst

Kræver skala, standarder og samarbejde

Løsningerne omfatter fire områder, der er nødvendige for at få et lukket genbrugssystem op at køre:  

• Emballage – fremstilling og design i materialer, der kan bruges igen og igen 
• Teknologi – emballagen skal kunne trackes i værdikæden 
• Logistik – hvordan emballagen bliver transporteret rundt mellem de forskellige stationer: virksomhed, forbruger, rengøring, retur til virksomhed 
• Vask – hygiejne og fødevaresikkerhed er altafgørende i forhold til at kunne genbruge emballage til fødevarer
  
   

– Vi er en it-platform og et meget stærkt team, som binder det hele sammen. Vi har ekspertise in-house på hvert område, og så har vi partnerskaber inden for de industrier, der er nødvendige for at etablere sådan et kredsløb, siger adm. direktør Jan Weber fra Cirqle. 

Cirqle har allerede fået det lukkede system til at fungere i en såkaldt reuse-løsning for måltidskassernes ydre bokse.

Samarbejdet mellem Cirqle og Plus Pack er et skridt videre, og det handler om at udvikle en reuse-model for primær-emballage til måltidskasser (de inderste bokse, som maden kommer i), men det har også potentiale inden for convenience food generelt og take-away. Nøgleord for at få disse genbrugs-modeller til at fungere økonomisk er skala, standarder og samarbejde.

Jo flere kunder, der vil være med til at gøre brug af lignende løsninger, jo bedre vil økonomien blive for genbrugsmodellen.

– Så det handler om at tænke innovativt og udfordre eksisterende strukturer. Vi må ikke være bange for at arbejde sammen om eksempelvis logistikken, siger Jan Weber.

Læs også: Direktør i lilla hættetrøje – lavet af kasseret dug

Forbrugerleddet slår businesscasen ihjel

Han henviser til, at det ofte er opgaven med at få emballagen tilbage fra forbrugeren, som  ender med at slå businesscasen ihjel, fordi det bliver for dyrt og for besværligt.  

– Hvis man kan få lavet et netværk på tværs af leverandører af måltidskasser, så distributøren, der kører kasserne ud, også kan tage kasser med tilbage fra de andre firmaer, bliver det billigere, og kunderne får en bedre service. Vi har ikke bevist endnu, at det kan lade sig gøre, men det agter vi, siger Jan Weber.

Han mener, at det i denne sammenhæng er vigtigt, at alle ser på området med et nyt mindset: 

– Der bliver brugt alt for meget engangsemballage. Vi skal gøre Danmark grønnere, og vi skal gøre noget, der er bedre for vores planet. Det er kun muligt, hvis vi ændrer vores indstilling og husker på, at der er noget, der er større end os selv og virksomheden. Og det oplever jeg, at der er en stor interesse for derude. Det er en superhot agenda, siger Jan Weber.   

Læs også:  Kvindelige iværksættere spørges til problemer frem for muligheder

Skal være økonomisk attraktivt

Selvom det kan lyde som en meget idealistisk erklæring, er Jan Weber stadig aldeles realistisk, når det gælder økonomien: Genbrugsløsningerne må ikke medføre en stor ekstra-omkostning for virksomhederne. 

– Vi vil gerne gøre en forskel, men det kommer vi kun til, hvis vi lykkes i stor skala. Derfor skal det som minimum være omkostningsneutralt for kunden at bruge en genbrugsløsning. Vi har knækket koden på måltidskasser, og det samme kommer til at ske med de øvrige genbrugs-emballageløsninger som vi har i pipelinen. Det skal være en god ide økonomisk for vores kunder, vores partnere og os selv, siger Jan Weber.

Læs også: DI: Vi skal have flere iværksættere med vækst

Forbruget vokser

Camilla Haustrup Hermansen er direktør og medejer i emballagevirksomheden Plus Pack. Samtidig er hun formand for klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi, hvor hovedvisionen er, at Danmark i 2030 skal være verdens førende cirkulære økonomi. 

Hun mener, at udviklingen understreger, at vi skal satse meget mere på både at genbruge emballage og som minimum genanvende materialerne efter brug. Ikke mindst fordi forbruget af engangsemballagen vokser som en naturlig del af vores livsstil og velfærd, hvor måltidsløsninger og take-away er en del af oplevelsesøkonomien.  

– Med det øgede fokus på affaldsreduktion er vi også nødt til at reducere forbruget af engangsemballage alle de steder, hvor det er muligt, og vi er meget interesserede i nye cirkulære forretningsmodeller, hvor man genbruger emballagen. Det er enormt lærerigt for os at samarbejde med partnere som Cirqle og være med til at udvikle fremtidens forbrugsmodeller, siger Camilla Haustrup Hermansen. 

Læs også: Dell, DI og Carlsberg: Få bæredygtighed ind i forretningsplan

Man skal gemme emballagen

Hvis det skal lykkes at få forbrugerne til at tage modellen med genbrugsemballage til sig, kræver det en større omstilling i adfærden, også selvom danskerne allerede er vant til at aflevere tomme dåser og flasker og få panten retur for dem. Det kommer til at kræve god kommunikation om, hvordan processen foregår, og hvorfor det er vigtigt, hvis det skal accepteres – ikke mindst uden for de ressourcestærke forbrugersegmenter, der i forvejen er meget bevidste om deres forbrug og gerne vil gøre en ekstra indsats. 

– Man skal jo gemme emballagen, indtil man kan returnere den, og ikke sortere den med husholdningsaffaldet. Samtidig viser erfaringer fra andre lande, at der kan være nogle udfordringer i forhold til æstetikken ved brugt emballage og med tilliden til rengøring og hygiejne, siger Plus Pack-direktøren:

– Jeg er usikker på, hvor hurtigt modellen med genbrugsemballage bliver accepteret af forbrugerne, men jeg håber naturligvis, at det vil gå stærkt. For vi har brug for det både i forhold til at forebygge affald og forlænge produkters holdbarhed, som også er med til at mindske klimaudfordringen.

Læs også: Unges ide til ældrepleje vinder DM i Entreprenørskab