Som en hensygnen plante, der hverken er helt død eller helt i live. Sådan oplever mange det i dag trods udsigten til genåbning af samfundet, varmere temperaturer og sommeren forude. Der er ikke tale om depression, bare en vis grad af formålsløshed og manglende gejst.

Fænomenet har i USA fået navnet ”languishing”, der bedst kan oversættes til manglende livsglæde, og blev fornyelig behandlet af den amerikanske organisationspsykolog Adam Grant fra Wharton University i et indlæg i New York Times.

I artiklen beskriver Adam Grant, hvordan studier har fundet, at folk, der oplever denne form for mangel på gejst og livsglæde, har langt større risiko for at udvikle en egentlig depression. Det fremgår blandt andet af undersøgelser fra Italien, hvor de som led af languishing i foråret 2020, tre gange så ofte som andre senere blev diagnosticeret med PTSD.

I Dansk Industri (DI) nikker chef for ledelse og virksomhedsudvikling Pernille Erichsen genkende til problematikken.

- Vi hører fra rigtig mange virksomheder, at der er en del medarbejder, der under corona har mistet gejst og arbejdsglæde. Med krydspresset fra hjemmeskole af børn og arbejde, manglen på samvær med gode kolleger og afsavnet af familie og venner, er det kun naturligt, at humøret og arbejdsglæden ikke altid er i top, siger hun og tilføjer:

- Fra ledelsen side er det vigtigt at være opmærksom på problemerne. For hvad der i dag måske blot opleves som lidt uengagerede medarbejdere, kan i morgen blive omvekslet til en sygemelding.

Giv rum til fordybelse

Spørgsmålet er så, hvad der kan gøres ved problemet.

Ifølge Adam Grant fra Wharton University handler det blandt andet om, at medarbejdere og ledelse arbejder sammen om at sikre perioder med fokuseret opmærksomhed om en arbejdsopgave. Når du koncentrerer dig om en ting, stiger din arbejdsglæde nemlig og kvalitet og produktivitet ryger tilmed op.

- Fragmenteret opmærksomhed er en fjende af engagement og god opgaveløsning, skriver han i New York Times.

Adam Grant henviser til, at et studie genneført i et såkaldt Fortune 500 software firma viste, at 65 procent af de ansatte oplevede en øget grad af produktivitet, da virksomhederne indførte en regel, der hed, at de ansatte ingeniører ikke måtte forstyrres tirsdag, torsdag og fredag før frokost.

I DI mener Pernille Erichsen ikke, at man behøver at gå så langt som til at forbyde forstyrrelser på udvalgte tidspunkter, men hun er helt enig i, at det er vigtigt at skabe rum og mulighed for en koncentreret arbejdsindsats.

- Det øger både arbejdsglæden og resultaterne, når vi er helt fokuserede om en ting. Desværre står det lidt i modstrid med, hvordan mange af os arbejder – hvor vi både løser en kompleks opgave, svarer en mail og en henkastet bemærkning fra en kollega på en og samme tid.

Vi holder af hverdagen

Pernille Erichsen opfordrer derfor både medarbejdere og ledere til at arbejde med, hvordan de kan skabe mere koncentreret arbejde. Nogle råd er helt simple, for eksempel at lægge telefonen væk. Andre kræver større ændringer. For eksempel at ændre i det fysiske arbejdsmiljø, så der er rum til at sidde koncentreret om en opgave.

- Vi skal tænke mere over, hvordan vi sætter klare rammer om en koncentreret arbejdsindsats. Når det hele flyder sammen, går det både ud over arbejdsglæden, siger hun.

Pernille Erichsen håber dog også på, at en forhåbentlig snarlig overgang til en mere normal arbejdsdag med regelmæssigt fysisk tilstedeværelse på jobbet, vil løse nogle af problemerne.

- Det er ikke kun Dan Turell, der holdt af hverdagen. Det samme kan siges om de fleste af os andre, som nyder samværet og de fælles udfordringer med kollegerne, siger hun.