Verdens topøkonomer længes måske tilbage til de tidlige skoleår. I alle fald er der gået bogstavleg i beskrivelserne af økonomiens sande tilstand efter 14 måneder med coronakrise. Det nyeste og mest dominerende bogstav er K, som har fortrængt både V, U og L fra posten som metafor for økonomiens sande tilstand.

Bogstavlegen har også ramt Nationalbanken, der i sin seneste analyse har brugt netop K’et til at beskrive, hvordan dansk og international økonomi har det nu.

– K-formen er et billede af, at økonomien lige nu bevæger sig i to hastigheder, siger Karoline Garm Nissen, der er fungerende afdelingschef for økonomi og pengepolitik i Nationalbanken og tilføjer:

– På den ene side er store del af økonomien stadig hæmmet af smittefrygt og restriktioner. Det drejer sig blandt andet om turismeerhverv og serviceerhverv såsom hoteller og restauranter. På den anden side er der også dele af økonomien, hvor aktiviteten er vendt tilbage – eller endda er højere end før pandemien.

Karoline Garm Nissen tilføjer, at situationen absolut ikke er et særkende for Danmark.

– Der er helt klart tale om et globalt fænomen. Det helt særlige ved pandemien er, at den har ramt alle lande på stort set samme tid.

Læs nyt magasin: Coronakrisens konsekvenser

Krisens vindere og tabere

I Dansk Industri (DI) nikker man genkendende til, at organisationens over 18.000 danske medlemsvirksomheder kan stå i meget forskellige situationer netop nu.

– Nogle af vores medlemsvirksomheder har ekstremt travlt. Deres største udfordring er at få medarbejdere nok, så de kan følge med den voldsomme efterspørgsel på deres produkter og service. For en anden del af virksomheder – og her tænker jeg især på virksomhederne inden for oplevelses- og turisterhvervene, er situationen lige i øjeblikket en helt anden, siger underdirektør Morten Granzau Nielsen fra DI.

Situationen belyses også af en rundspørge, som DI har foretaget blandt medlemsvirksomhederne.

I rundspørgen er virksomhederne blevet spurgt, om de forventer at komme styrket eller svækket ud af krisen. Blandt de adspurgte virksomheder svarer 34 procent, at de kommer styrket ud af krisen, 46 procent svarer, at de kommer ud af krisen omtrent uforandret, mens 14 procent kommer svækket ud. De resterende har svaret, at usikkerheden stadig er for stor til at kunne svare på spørgsmålet.

Blandt de virksomheder, der forventer at komme styrket ud af krisen, lyder forklaringen, at øget brug af digitale løsninger, øget efterspørgsel og en forbedret konkurrencesituation har styrket dem. Omvendt er mangel på efterspørgsel den helt primære grund til, at nogle virksomhederne kommer svækket ud af krisen.

– Det vidner om, at vi kigger ind i en meget speciel tid, hvor vi både skal tage hånd om, at nogle virksomheder mangler medarbejdere, mens vi fortsat skal hjælpe og holde hånden under de virksomheder, for hvem efterspørgslen slet ikke er tilbage, siger Morten Granzau Nielsen fra DI.

Han tror og håber dog på, at meget af efterspørgslen – blandt andet inden for oplevelses- og turismeøkonomi – vil komme stærkt igen, så snart restriktionerne ophæves.

– Både danskere og udlændinge tørster efter oplevelser, siger han.

Læs også: Hård kamp om medarbejdere

En svær tid for økonomien

I Nationalbanken mener man også, at det er en særlig og ret så udfordrende tid, som økonomien og landets politikere står i.

– Så længe der er restriktioner og smittefrygt, er det svært at tilføre bred økonomisk stimuli. Det vil kun i begrænset omfang hjælpe de brancher, der er underlagt restriktioner. Og samtidig risikerer du at øge presset i brancher, hvor aktiviteten i forvejen er høj, siger afdelingschef Karoline Garm Nissen fra Nationalbanken.

I lighed med Morten Granzau Nielsen forventer hun dog, at meget af danskernes rekordstore opsparing hurtigt vil blive omsat i restaurantbesøg, shopping og rejser, når det igen er muligt.

– Det er også derfor, at vi i Nationalbanken har anbefalet, at vi lige ser tiden lidt an. Politikerne skal være klar til både at stramme og lempe finanspolitikken, når vi er på den anden side af restriktionerne, alt efter behov, siger Karoline Garm Nissen.

Tilbage til de gode gamle dage?

Spørgsmålet er så, om vi bevæger os tilbage til en mere normal situation, når alle er blevet vaccineret og restriktionerne er væk. En mere stabil økonomi hvor samfundsøkonomiens forbundne kar gør, at alle oplever fremgang og modgang på nogenlunde samme tid.

Morten Granzau Nielsen tror et stykke hen ad vejen på, at økonomien vil finde tilbage til et mere normalt leje. Men omvendt er det også klart, at coronakrisen – ligesom alle andre finansielle og økonomiske kriser – har sat turbo på nogle skift i økonomien. Og måske i et endnu højere tempo end tidligere.

– Den digitale omstilling, som vi har gennemgået under krisen, er både på det helt personlige plan, i virksomhederne og i samfundet generelt sket meget hurtigt. Og jeg tror ikke, at vi har set resultaterne fuldt ud endnu. Det understreger bare, at danske virksomheder skal være ekstremt årvågne. Hvis de skal vinde kampen om fremtidens markeder og indtjening, skal de investere både tid og ressourcer i den nyeste teknologi, siger Morten Granzau Nielsen. 

Læs også: God genåbningsaftale - men hvad med rejserestriktionerne?