hvis EU-direktiv om whistleblowerordninger bliver  implementeret, som det danske lovforslag lægger op til, vil det give især store virksomheder meget ekstra og unødvendigt bøvl – og gøre medarbejdernes mulighed for at bruge ordningerne ringere.

Foto: Colourbox
19.05.21 DIB Nyheder

Ny whistleblowerlov kan smadre etablerede danske ordninger

Sammen med 6 af DI’s internationale søsterorganisationer opfordrer DI, EU-kommissionen til at genoverveje et punkt i EU direktiv om whistleblowerordninger, der kan ødelægge de ordninger, især store danske virksomheder allerede har indført.

Et EU-direktiv, der bliver til dansk lov om whistleblowerbeskyttelse, når Folketinget stemmer om det primo juni, skal gøre det nemmere for medarbejdere at gøre opmærksom på ulovlige forhold i en virksomhed.

Den ambition møder fuld opbakning i Dansk Industri. Bøvlet er bare, at direktivet, hvis det bliver implementeret, som det danske lovforslag lægger op til, vil give især store virksomheder meget ekstra og unødvendigt bøvl – og gøre medarbejdernes mulighed for at bruge ordningerne ringere.

- Direktivet foreskriver, at virksomheder med flere end 250 medarbejdere skal have deres egen whistleblowerordning. Så langt så godt. Men den danske fortolkning af direktivet blokerer for, at koncernforbundne juridiske enheder med mere end 250 medarbejdere ikke kan have fælles whistleblowerordning, siger Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri (DI).

Læs også: BWSC: Verdensmål om korruption skal have større fokus

Direktivet forringer altså behandlingen af anmeldelser og tvinger virksomhederne til at opbygge enheder fra bunden. Det er dybt problematisk Marie Gad, Chef for Global udvikling og bæredygtighed

Opfordrer Folketinget til minimumsimplemtering

Det er der allerede en del danske virksomheder, der har lavet frivilligt med godkendelse fra Datatilsynet. Så hvis implementeringen i Danmark sker, som det er beskrevet i det danske lovforslag, vil disse skulle opløses og nye ordninger skal etableres i hver enkelt af virksomhedernes datterselskaber eller andre juridiske enheder med mere end 250 medarbejdere.

- Det betyder også, at topledelsen i koncernen ikke vil blive orienteret om eventuelle anmeldelser i underselskaber. Det forringer altså muligheden for at bruge veletablerede ordninger til at håndtere anmeldelser, siger Marie Gad.

Det budskab har DI formidlet til Folketinget i et høringssvar, der opfordrer til, at EU-direktivet fortolkes, således at de etablerede danske ordninger kan bevares.

- Som sagt er vi stærke fortalere for, at medarbejdere på betryggende vis skal have mulighed for at afgive oplysninger om problematiske forhold i en virksomhed. Danske virksomheder har vist stor vilje til at skabe ordninger, der sikrede det. Det vil være ærgerligt, hvis lovgivning begrænser deres mulighed for at gøre det bedst muligt, siger Marie Gad.

Læs også: Virksomheder pynter sig for lidt

Enig med søsterorganisationer

Det er erhvervsorganisationer i Finland, Irland, Tyskland, Tjekkiet og Sverige enige med DI i. Derfor har de seks organisationer med DI sendt et fælles brev til EU-kommissionen, hvor de opfordrer til, at direktivet bliver genbesøgt og revideret.

De skriver:

“Vi har været i dialog med mange af vores multinationale medlemmer med mere end 250 medarbejdere. De er alle meget bekymrede over, at de whistleblowerordninger, som de frivilligt har haft I drift I flere år, ikke længere vil leve op til lovgivningen.”

Med det udgangspunkt opfordres EU-kommissionen til at ændre fortolkning af direktivet, således, at de eksisterende ordninger kan bevares, og virksomheder kan have fælles ordninger på tværs af juridiske enheder med mere end 250 medarbejdere.

- I mange af de juridiske enheder vil der ikke være den ekspertise, der skal til for at håndtere whistleblowerordninger på bedst mulig vis. Den ekspertise er opbygget i de velfungerende frivillige ordninger. Direktivet forringer altså behandlingen af anmeldelser og tvinger virksomhederne til at opbygge enheder fra bunden. Det er dybt problematisk, siger Marie Gad. 

Læs også: Danfoss: Ny lov vil forringe vores whistleblowerordning

Fakta

Hvad har DI gjort:

  • DI har arbejdet for minimumsimplementering af EU direktivet og været i tæt dialog med Justitsministeriet, som deltager i arbejdsmarkedets interessantgruppe, hvor DI  haft særligt fokus på blandt andet hvem nye krav skulle dække, hvad der skulle være krav til kunne indberettes samt argumenteret for mulighed for koncernordning, som mange større virksomheder benytter sig af i dag. Det kan også ses i DI høringssvar til lovudkastet.

  • I midten af marts afholdte DI webinar for medlemmer, hvor også Justitsministeriet deltog og besvarede spørgsmål omkring de nye krav til virksomhederne. På dk har vi lavet en dedikeret side, hvor medlemmer kan læse mere omkring whistleblowerdirektivet og se optagelse af afholdt webinar.

  • Dog har Kommissionen meddelt at det ikke er muligt for koncerner med mere end 250 ansatte i selskaber at have én whistleblower-ordning men at der skal etableres selvstændige ordninger for hver enhed med flere end 250 ansatte i EU's medlemsstater. Det giver ikke mening, og skønt vi er sent i processen har DI sammen med 6 andre erhvervsorganisationer i Europe netop sendt et fælles brev til Kommissionen, som opfølgning på møde sat op med Kommissionens ekspertgruppe, som vejleder nationale lovgivere på området. Brevet har fokus på udfordring omkring manglende mulighed for koncernordning og fremlægger en række argumenter for hvorfor det bør være muligt med en koncernordning da det også vil betyde bedre beskyttelse af whistleblower.

  • På nationalt niveau har DI ligeledes sammen med fem andre erhvervsorganisationer i Danmark også sendt et fælles brev til Folketingets retsordførere, som netop nu behandler det danske lovforslag.
Gry Saul

Gry Saul

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3778
  • Mobil +45 5369 2509
  • E-mail grsa@di.dk

Relateret