Reglerne for offentlige udbud er sat i verden for at sikre gennemsigtighed og gode priser. I byggeriet er oplevelsen dog en helt anden. De omfattende regler udgør en stor administrativ byrde – og er samtidig årsag til et væld af fejl, fordyrelser og en frasortering af mindre virksomheder.

Det erfarer entreprenøren Jørn Johansen i hverdagen. Han er stifter af og direktør for virksomheden Jørn Johansen A/S, som har lidt over 30 ansatte, er hjemmehørende i Næstved og ofte påtager sig renoverings- og vedligeholdelsesopgaver for det offentlige.

Jørn Johansen efterspørger ændringer i det offentlige udbudssystem, fordi erhvervsdrivende i dag er underlagt en mængde regler, som er så dårligt formuleret, at de ikke bare resulterer i en enorm mængde bureaukrati, men også i uenighed og fejltolkninger.

Deltag i DI webinar om tilbudsloven 11. maj  

Specialister nødvendige

Udbudsreglerne burde være forståelige for byggeledere og andre, som sidder direkte med opgaven, men Jørn Johansen har været nødt til at hyre specialister ind til at forstå udbudsmaterialet. Men ikke engang de specialister er altid enige om tolkningen af reglerne, fortæller han.

– Regler og love er udarbejdet af eksperter. Omhandler reglerne jura, så kan de godt være skrevet i det sprog, som jurister er fortrolige med, siger Jørn Johansen og fortsætter:

– Men i byggeriet er det noget andet. Her har man ikke den uddannelse, der gør, at man kan forstå juristernes sprog. Målet i lovgivning burde være, at dem, som reglerne omhandler, kan forstå dem uden eksperthjælp. Det synes jeg ville være sund fornuft.

Entreprenøren ser det som et svigt af alle parter, når selv ikke specialisterne kan blive enige om at tolke reglerne.

– Jeg synes simpelthen, at det er uacceptabelt, mener Jørn Johansen.

Se også: Jørn Johansen i debat på SMV Dagen (fra minut 71)

DI: Brug for ensartet håndtering

I DI Dansk Byggeri er netop behovet for gennemskuelige regler for offentlige udbud en mærkesag. Underdirektør Torben Liborius oplever, at specielt kommunerne er udfordrede, når de skal beslutte sig for en udbudsproces inden for byggefaget.

Nogle gange ender processer med at være så fejlbehæftede, at udbuddene annulleres og skal gå om, hvilket ikke kommer nogen til gode – og slet ikke den entreprenør, som skal udføre opgaven.

Løsningen er blandt andet, at reglerne er til at forstå. Det hjælper DI Dansk Byggeri sine medlemmer med. Torben Liborius efterspørger dog også, at kommunerne bliver bedre til at finde en fælles best-practice.

– Det vil være en klar fordel, hvis kommunerne arbejder på at få en ensartet håndtering. Det vil sige, at rådhusene taler sammen og får ensartede måder at udbyde på. Det vil være en fordel både for kommunerne og for virksomhederne, så skal de ikke nærlæse alt forfra, bare fordi de byder på en opgave i nabokommunen, siger han.

Enormt papirarbejde

Jørn Johansen oplever, at regeljunglen resulterer i en mængde papirarbejde, som er uproduktiv og fordyrende for alle parter.

– Situationen er, at hvis vi skal give tilbud på en mindre opgave på for eksempel under 100.000 kr., så fylder selve beregningen af opgaven og prisen 10 procent, mens 90 procent af tiden går med at tolke og analysere på betingelser og krav, siger han.

Jørn Johansen ser også eksempler på, at den offentlige bygherre endda mixer udbudsregelsæt sammen.

– Det gør det heller ikke nemmere og er simpelthen til at ryste på hovedet af, siger han.

Læs også: Byggeriet kæmper med forskellige ventetider

Spild af gode kræfter

Hvis en kommune skal have løst opgaver til over 40 mio. kr., skal man bruge udbudsloven, som er en følge af fælleseuropæiske beslutninger. Det er en omfattende lov med knap 200 paragraffer. Ved udbud under det beløb kan offentlige ordregivere vælge at vende sig mod tilbudsloven, som med 15 paragraffer er noget mere beskeden.

Selvom det måske lyder simpelt, så skaber reglerne og manglende ekspertise til at tolke dem i kommunerne fejl. De fejl er med til at gøre Jørn Johansens arbejde som tilbudsgiver kompliceret, og det mener han, er spild af gode kræfter – samt et principielt problem.

– I processen må den offentlige instans tage beslutninger om, hvordan et udbud skal skrues sammen og forløbe. Her fejler de ofte. Nogle gange ender det med, at udbud ikke engang følger loven, siger Jørn Johansen.

Han tror, at de helt små entreprenører ender med at fravælge visse kommunale opgaver, fordi de ikke har mulighed for at hyre eksperter til at tolke reglerne.

DI Dansk Byggeri arbejder sammen med offentlige aktører, deriblandt Boligministeriet og Erhvervsministeriet, for at strømline reglerne, så alle kan konkurrere på lige fod. Torben Liborius mener, at det offentlige skal huske de eksisterende muligheder, der allerede er. Han peger for eksempel på regelsættet AB18, som er aftalt mellem alle byggeriets parter. Det fastlægger en masse detaljer om alt omkring levering, betaling osv. Det er et redskab, som er lige til at tage op af værktøjskassen.

– Det anbefaler vi, at man bruger i kommunerne – og at man holder sig fra at lave en masse lokale fravigelser. Fravigelser betyder nemlig, at dem, der skal give tilbud, skal forholde sig til en masse nyt, siger han og tilføjer:

– Regler kan blive bedre. Men ofte handler problemerne mere om, hvordan kommunerne bruger reglerne – end hvordan reglerne er i sig selv.

Den canadiske finte

Jørn Johansen efterspørger simpelthen en ændring af det mindset, som ligger til grund for lovgivning.

– Det er et område, som organisationer som DI, KL og mange andre virkelig burde stille skarpt på. Ændringen skal starte på Christiansborg og herefter sive ned gennem embedsværket og til kommunerne. Vi vil alle have gavn af færre og mere simple regler, siger han og nævner et eksempel, som han mener, man burde overveje at kopiere:

– I den canadiske provins British Columbia har man benyttet sig af en interessant finte. Hvis man ville tilføje en ny regel, så skulle man samtidig fjerne tre gamle. Det har faktisk virket for dem. Det tror jeg, at vores politikere kunne lære noget af.

Læs også: Byggeriet tester digitalt superlim