03.05.21 DIB Nyheder

Stigende indkomst og stor opsparing kan sætte fart på opsvinget

Nye tal: Forbrugerne har lige nu pengene, der sammen med genåbningen kan sætte fart i dansk økonomi.

A-indkomsten før skat steg med 4,2 procent i 2020. Den gennemsnitlige indkomst steg med 12.100 fra 291.900 til 304.000 i 2020.

- Danskernes A-indkomst steg sidste år på trods af en hård krise med store omsætningstab i mange virksomheder. Udbetaling af indefrosne feriepenge og lønkompensation har holdt hånden under mange danskeres indkomst, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

Nye tal fra Nationalbanken viser, at danskernes indlån i bankerne i marts steg til 1.023 mia. kr..

- Forbrugerne har de økonomiske muskler til at sætte fart på dansk økonomi, i takt med at der åbnes mere op igen, siger Allan Sørensen.

- Vi har over det sidste år brugt mange penge på boligforbedringer, elektronik og i supermarkederne. Men de omfattende nedlukninger betyder, at vi ikke har kunnet rejse, tage i byen og gå på restaurant, derfor har mange sparet penge og sat lidt til side, siger Allan Sørensen.

Danskerne kan nu få udbetalt resten af de indefrosne feriepenge.

- Der lukkes mere og mere op, og danskerne vil forhåbentlig gå ud og puste liv i omsætningen hos de virksomheder, der har været lukket ned i lang tid. Vi savner at få gang til alle dele af erhvervslivet igen, siger Allan Sørensen.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold