Semco Maritime er én af Sydjyllands og Danmarks toneangivende virksomheder inden for energi.

31.05.21 DIB Nyheder

Syv vækstplaner sætter retning for regional udvikling

Hurtigtarbejdende regionale vækstteams har sat ord på, hvordan Danmark bedst kan fastholde og styrke lokale fyrtårne inden for erhvervslivet. Samlet kan anbefalingerne medvirke til at skabe ny vækst efter coronakrisen og bidrage til fremgang i alle dele af landet, mener DI.

Syv regionale vækstteams har over de seneste tre måneder arbejdet intensivt på at udvikle anbefalinger, der skal åbne op for nye vækstmuligheder i alle dele af landet.

Nu ligger anbefalingerne klar, og Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet har afsat 500 mio. kr. under finansloven fra det såkaldte REACT-EU-program til at følge op på dem.

- Vi skal udnytte, at vores virksomheder kan noget forskelligt i både Nordjylland, Bornholm og Fyn. Derfor glæder jeg mig meget til at læse hvert enkelt teams anbefalinger, så vi i fællesskab kan sætte gang i den lokale vækst og skabe nye arbejdspladser i alle regioner,” siger erhvervsminister Simon Kollerup i en pressemeddelse.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der arbejder for at give danske virksomheder i hele landet de bedste udviklingsmuligheder gennem en lokalt forankret erhvervsfremmeindsats, har ansvar for den konkrete udmøntning af REACT-EU-midlerne.

- På vegne af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ser jeg nu frem til at samarbejde med regeringen og med lokale aktører om at realisere visionerne for fyrtårnene i de kommende år, siger Jakob Riis, formand for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Anbefalinger fra regeringens syv Regionale Vækstteams.pdf

faktaark til de 7 regionale vækstteams.pdf

Sydjylland er unikt positioneret til at indfri de erhvervspotentialer, som de store investeringer i blandt andet energiøen og havvindmølleparker medfører Steen Brødbæk, president & CEO for Semco Maritime og formand for Vækstteam Sydjylland

Fyrtårn inden for grøn energi og sektorkobling

Vækstteam Sydjyllands formand Steen Brødbæk, som er President & CEO for Semco Maritime, er glad for de anbefalinger, der er lagt frem for regionen. De har fokus på udviklingen af ny grøn energi og sektorkobling, hvor strøm fra havvindparker blandt andet skal skabe nye grønne brændsler.

Konkret skal der etableres et center for sektorkobling, som skal medvirke til, at energiteknologierne bringes i anvendelse i ambitiøse innovationsprojekter og endvidere bidrage til modningen og kommercialiseringen af nye teknologier, som fx Power-to-X, i et grønt og integreret energisystem. Vækstteamet anbefaler derudover en særlig uddannelsesindsats, fordi der i fremtiden vil være et stort behov for at omskole og opkvalificere landsdelens højtkvalificerede og faglærte arbejdskraft til de nye, grønne vækstbrancher.

- Vi forventer en endnu større international efterspørgsel efter danske energiløsninger, og Sydjylland er unikt positioneret til at indfri de erhvervspotentialer, som de store investeringer i blandt andet energiøen og havvindmølleparker medfører, siger Steen Brødbæk.

Han forsætter:

- Sydjylland har allerede en stærk energiinfrastruktur og en styrkeposition inden for offshore og havmølleværdikæden samt nogle af Danmarks førende virksomheder og forsyningsselskaber, der i en årrække har arbejdet målrettet med integrerede energisystemer. Med vores styrkeposition og investeringer i fyrtårnet kan vi gøre Sydjylland til en grøn energimetropol, som hele verden kigger imod for at få inspiration inden for grøn energi og sektorkobling.

Semco Maritime er én af regionens og Danmarks toneangivende virksomheder inden for energi, og Steen Brødbæk forventer da også, at anbefalingerne vil komme virksomheden til gode.

- Den grønne omstilling er hjertet i Semco Maritimes strategi, og et fyrtårn inden for grøn energi og sektorkobling vil derfor også være noget, som vi kan se os selv i over de kommende år, siger Steen Brødbæk.

Læs også: Virksomheder vil rådgive politikerne om bæredygtige brændstoffer og CO2-fangst

Vækst både i og uden for større byer

Ifølge DI indeholder anbefalingerne vigtige svar på, hvordan man kan styrke den regionale erhvervsudvikling, fremme den grønne omstilling og opretholde en sund balance mellem erhvervsmæssige investeringer i styrkepositioner både i og uden for de større byer i Danmark.

Eksempelvis definerer Midtjylland mål om at blive foregangsregion for verdensførende, innovative, bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger. Det skal ske gennem både udvikling, demonstration, skalering og produktion af vandteknologi. Vækstteam Midtjylland peger her på, at der bør udvikles bæredygtige og effektive vandteknologiske løsninger via etablering af konkrete test- og demonstrationsfaciliteter og nye former for innovationssamarbejde inden for vand.

- Vækstteam Midtjyllands anbefalinger inden for vandteknologi illustrerer godt det store potentiale, der ligger i arbejdet fra de regionale vækstteams. Det er afgørende, at vi skaber optimale vilkår for vandteknologi, hvis branchen skal udvikle sig til at blive en ny kraftfuld vækstmotor, der potentielt kan fordoble Danmarks eksport af vandteknologiske løsninger til 40 mia. kr. frem mod 2030, uddyber Emil Fannikke Kiær. 

Læs også: New York slår dørene op for danske virksomheder

Anbefaler nye rammer for udviklingsarbejde

Et andet eksempel er Vækstteam Hovedstaden, der har ambitioner om, at Hovedstaden bliver global sundhedshovedstad. Det vil medføre store erhvervs- og eksportpotentialer, især med udgangspunkt i indsatser inden for livsstils- og kroniske sygdomme. Vækstteam Hovedstaden peger i den forbindelse på, at politikerne fastsætter nye rammer for udvikling af innovative løsninger og offentlige-private samarbejder inden for både forebyggelse, opsporing og behandling af livsstils- og kroniske sygdomme. 

- Region Hovedstaden huser 9 ud af 10 life science-virksomheder i Danmark. Derfor er det vigtigt, at netop hovedstaden styrker vilkårene for life science-branchen. Vi støtter anbefalingerne fra Vækstteam Hovedstaden, ikke mindst på området for kroniske lidelser, som – i vores øjne – bør udbredes til resten af landet og til flere sygdomsområder, da andelen af danskere med kroniske sygdomme desværre kommer til at stige de kommende år, fremhæver Emil Fannikke Kiær.

Han påpeger dog, at de nye anbefalinger ikke kan stå alene.  

- Det er vigtigt, at vi hele tiden arbejder for at sikre stabile rammevilkår for danske virksomheder. Det gælder uafhængigt af, hvilket geografisk område, vi fokuserer på. Derfor opfordrer jeg til, at regeringen også fokuserer på, hvordan vi kan gøre det enklere og billigere at drive virksomhed i hele Danmark – og ikke mindst gennemfører de reformer, der kan sikre virksomhederne den nødvendige arbejdskraft, understreger Emil Fannikke Kiær.

Læs også: Iværksætter: Aktieløn er et fantastisk værktøj til bedre medarbejdere

Fakta om anbefalingerne

Fakta om anbefalingerne

De syv regionale vækstteams peger blandt andet på, at:

Nordjylland skal være international foregangsregion for fremtidens grønne erhverv med fokus på nye, grønne løsninger.

Midtjylland skal være foregangsregion inden vandteknologi.

Sydjylland skal være grøn energimetropol inden for udviklingen af fremtidens grønne energisystemer i Nordsøen.

Sjælland og øerne skal være førende inden for biosolutions og grønt byggeri af megainfrastrukturprojekter.

Fyn skal være internationalt epicenter for fremtidens industri inden for robotter, droner og søfart.

Hovedstaden skal være verdensførende  inden for life science og velfærdsteknologi.

Bornholm stå skal som Østersøens fyrtårn for udnyttelse af grøn energi fra havvindmøller.

Kilde: Erhvervsministeriets pressemeddelse

 

Vækstteamsene består af centrale repræsentanter fra blandt andet erhvervslivet, fagbevægelsen, kommunerne, de tværkommunale erhvervshuses bestyrelser og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Heraf er 19 af DI’s medlemsvirksomheder repræsenteret i de regionale vækstteams.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Jes Lerche Ratzer

Jes Lerche Ratzer

Chef for erhvervsfremme & regional udvikling

  • Direkte +45 3377 4518
  • Mobil +45 2674 2891
  • E-mail jelr@di.dk

Relateret indhold