Bygmas seniorer får mulighed for 5 seniordage eller tilsvarende seniorpension. Der vil også være mulighed for nedsat tid med fuld pensionsindbetaling oplyser koncernen..

Foto: Bygma
14.06.21 DIB Nyheder

Bygma vil give seniorer særlige vilkår

Den danske byggemateriale-koncern Bygma vil gøre det mere attraktivt for deres seniorer at blive længere i jobbet. Også DI påpeger behovet for ældre medarbejdere og så gerne, at den nye pensionsordning blev trukket tilbage.

”Vi har brug for erfarne medarbejdere, og vi tilbyder derfor vores seniorer særlige vilkår i den sidste del af arbejdslivet.”

Sådan siger HR-direktør Anette Sondrup om den seniorordning Bygma nu indfører fra efteråret 2021.

Ordningen giver Bygmas seniorer mulighed for 5 seniordage eller tilsvarende seniorpension. Der vil også være mulighed for nedsat tid med fuld pensionsindbetaling.

- Seniormedarbejderne udgør en vigtig ressource for os; de er loyale, de bidrager med stor erfaring og de har en værdifuld viden om, hvordan opgaver skal løses. Vi vil gerne signalere til vores seniorer, at vi sætter pris på deres arbejdskraft. Samtidig håber vi at styrke opfattelsen hos vores øvrige medarbejdere af, at Bygma er en attraktiv arbejdsplads, der tager hånd om sine ansatte - uanset hvor de er i deres arbejdsliv, siger Anette Sondrup.

Læs også: DI søger skuemestre til bedømmelse af svendeprøver

Drop modregning fuldstændig

Ifølge HR-direktøren ønsker mange af virksomhedens seniorer at blive i, så længe det kan hænge sammen for dem.

- Men den nye seniorpolitik vil vi gerne tage de hensyn, der gør, at de vælger at blive nogle år ekstra, siger hun.

Og det er der, ifølge DI, også behov for. Faktisk er det kun takket være ældre medarbejdere, at Danmark kan alligevel forvente fremgang i beskæftigelsen frem mod 2030, oplyser vicedirektør Steen Nielsen, DI.

- Medarbejdere over 60 år har stået for rundt regnet halvdelen af den fremgang i beskæftigelsen, vi har set i de seneste ti år, og de vil forsat spille en afgørende rolle for væksten i beskæftigelsen i de kommende år.  Der er heldigvis også flere og flere ældre, som både kan og vil arbejde efter folkepensionsalderen, siger Steen Nielsen.

Han påpeger, at det i 2022 kan blive sværere for virksomhederne af fastholde nogle af deres ældre medarbejdere, da den nye tidlige pension træder i kraft.

- Vi mener, at den tidlige pension er et fejlskud og så helst, at den blev afskaffet igen. Der er jo i forvejen førtidspension og seniorpension til at tage hånd om nedslidte medarbejdere, siger Steen Nielsen.

Læs også: DI: Stort behov for nye reformer, der giver flere hænder

Thomas Michael Klintefelt

Thomas Michael Klintefelt

Fagleder, Arbejdsmarkedspolitik

  • Direkte +45 3377 3367
  • Mobil +45 5114 5518
  • E-mail thok@di.dk

Relateret indhold