Alle over 50 år er ved at være vaccineret - så nu er banen klar til at genåbne Danmark, mener Dansk Industri, der henviser til udtalelser fra statsminister Mette Frederiksen.

08.06.21 DIB Nyheder

DI: Hvor blev den fulde genåbning af?

Danmark skulle åbne, når danskere over 50 er vaccineret. Men den åbningsdag er forsvundet  i tågerne, lyder det fra Dansk Industri. Der er brug for at fjerne bl.a. arealkrav og lukketider, mens rejserestriktioner skal lempes.

I de politiske aftaler om genåbning af Danmark, er det omtalt som en ”milepæl”, når de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik.

Det sker i disse dage, men snakken om den fulde genåbning af Danmark er forstummet. Nu opfordrer Dansk Industri (DI) til, at vi kommer tilbage på sporet.

- Testkapaciteten kører på højeste blus, og coronapasset fungerer rigtig godt. Der er færre indlagte, og mange er vaccinerede. Det var nu, at vi skulle til at fejre en fuld genåbning. Det har vi glædet os til i måneder, siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.

Læs også: Sommerpakke giver tiltrængt skub på den korte bane

Henviser til Mette Frederiksens udmelding

Erhvervsorganisationen foreslår derfor, at Danmark holder sig til planen og genåbner Danmark mest muligt ved at fjerne arealkrav, forsamlingsloft, lukketider og opsynsmandskab.

- Tilbage bør kun være coronapas og almindelige forholdsregler som mundbind og afstandskrav, der hvor det er absolut nødvendigt, siger Emil Fannike Kær.

Han er overrasket over, at politikerne ikke er mere optaget af at følge op på planerne. Således sagde statsminister Mette Frederiksen tilbage i marts, at ”vi er enige om, at der er et meget, meget vigtigt fikspunkt, når alle over 50 år er vaccineret. Det hviler dog på nogle forudsætninger om, at vi kan holde smitten nede, og at vi bruger coronapas.”

Emil Fannikke Kiær pointerer, at vi i Danmark er lykkedes med at holde ned og vi har introduceret et velfungerende coronpas. Derfor er det på tide, at de sidste restriktioner bliver fjernet. 

Der er samtidig også et meget stort behov for hurtigst muligt at lempe rejserestriktionerne - selv om det ikke er til forhandling i denne uge. 

Læs også: Sandahl til 56 nationer: Hårdt brug for at genåbne grænser

Emil Fannikke Kiær

Emil Fannikke Kiær

Politisk direktør

  • Direkte +45 3377 3032
  • Mobil +45 2476 7713
  • E-mail efk@di.dk

Relateret indhold