Det har været en umanerligt god forretning at hæve fartgrænserne for lastbiler, så de må køre med samme hastighed som øvrig trafik.

Det fremgår af en dugfrisk opgørelse som erhvervsminister Simon Kollerup netop har sendt til Folketinget. Initiativet vurderes ifølge redegørelsen at have medført lettelser for 560 mio. kr. årligt, da det har sikret et mere ensartet hastighedsmønster i trafikken og på samme tid forøger tidsgevinsterne for transporterhvervet.

 - Desværre er det eneste positive, der er at finde i redegørelsen. Det samlede billede viser, at de administrative byrder er blevet lettet med 387 mio. kr. Så på alle andre områder er det altså blevet dyrere at være virksomhed, siger DI's chef for regelforenkling og SMV-politik Lars Holm Nielsen.

Læs også: Sandahl: Godt at statsministeren fuldtonet stempler ind i reformdagsordenen

Forringet konkurrencekraft

Det betyder, ifølge Lars Holm Nielsen, at virksomhederne nu bruger mere tid og flere ressourcer end tidligere på bl.a. indberetninger til myndighederne og omstilling til nye krav og regler.

- Det forringer virksomhedernes konkurrencekraft og deres muligheder for at skabe udvikling, vækst og beskæftigelse, siger han.

Danske virksomheder tog ellers godt imod budskaberne fra erhvervsminister Simon Kollerup, da han i august meldte klart ud, at det er hans personlige ambition, at regler for virksomhederne skal være enklere at forstå, efterleve og kontrollere. Det er ministerens mål, at det bliver lettere at starte og drive virksomhed i Danmark. Men nu hvor vi ser de konkrete tal for udviklingen i erhvervslivets administrative byrder i 2019 og 2020 er kendsgerningen, at det desværre ikke er lykkedes.

- Øget bøvl rammer alle danske virksomheder – og går især hårdt udover de mindste. Eksempelvis bruger virksomhederne alt for meget tid på indrapporteringer til det offentlige. Særligt i et land, hvor vi bryster os af at være helt fremme på digitalisering, undrer det mig, at myndighederne ikke er bedre til at dele og gøre brug af de data, som virksomhederne troligt indberetter. I DI har vi eksempelvis en ambition om, at én oplysning kun skal indrapporteres til det offentlige én gang til ét enkelt sted, siger Lars Holm Nielsen.

Læs også: DI: Vismandsrapport kalder på reformer

Stoler på regeringens ambition

De dyre administrative stramninger kommer oveni regeringens skattestigninger til erhvervslivet på 13-14 mia. kr., men Lars Holm Nielsen understreger, at DI stoler på regeringens og erhvervsministerens klare ambition om styrke erhvervslivets overlevelsesmuligheder og konkurrencekraft ved at reducere administrative byrder og forenkle reglerne mest muligt.

- Vi håber, at den negative udvikling snart vendes. For eksempel bør det være administrativt lettere at blive mere digitale og bæredygtige i stedet for, at virksomhederne skal bruge øget tid på indberetninger, omstillinger til nye krav og lignende, der forringer deres produktivitet og muligheder. DI samarbejder gerne med regeringen om at øge afbureaukratiseringen, siger Lars Holm Nielsen.  

DI har i sin 2030-plan indregnet en lettelse i administrative bryder på 6 mia. kr.   

- Vi vil fortsat lægge pres på regeringen og levere forslag til regelforenkling, hvor det er muligt – ikke mindst i lyset af, at regeringen indikerer, at byrdeniveauet fremadrettet forventes at stige, siger Lars Holm Nielsen.