Her er planen, der kan sikre Danmarks 70 procents-mål
DI anviser som de første, hvilke store skridt der skal tages nu, hvis Danmark skal nå målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030.
”Der er brug for hurtige beslutninger, så vi kan nå Danmarks mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030.”
Det siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI. Han bakker sine ord op med en plan, hvori DI som de første viser, hvilke store skridt der skal tages nu, for at Danmark kan nå målet.
Det handler blandt andet om, at Danmark hurtigst muligt skal i gang med at indfange CO2, etablere storskalaprojekter med Power-to-X og få en grøn skattereform på plads.
- Fra mange besøg og samtaler ved jeg, at virksomhederne er klar. Men de har brug for at vide, hvilke rammer de skal arbejde og investere under. Derfor er der brug for hurtige og kloge beslutninger, så vi kan nå målet i 2030 på den bedst mulige måde til gavn for klima, vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, siger Lars Sandahl Sørensen.
Læs også: Fra lufthavn til trykkeri – virksomheder er klar til klimakamp
For virksomheder i visse industrier ligger op mod 90% af deres CO2-udledning udenfor deres direkte kontrol i forskellige led af deres værdikæde. Nana Bule, adm. direktør i Microsoft Danmark og formand for Klimapolitisk udvalg i DI.
Omlagte afgifter er centralt
DI kommer med forslag inden for seks områder, som samlet vil reducere udledningen af CO2 med 7,5 millioner tons i 2030.
Et centralt forslag er at omlægge afgifterne, så man beskatter CO2 i stedet for energi.
De energiintensive virksomheder i Europa betaler i dag en kvotepris på over 350 kr. pr. ton CO2. Der er sket en væsentlig stigning over de seneste måneder, mens den danske CO2-afgift er på halvdelen af beløbet. DI foreslår, at alle virksomheder skal betale en CO2-afgift, som svarer til kvoteprisen. En pris på 400 kr. pr. ton vil alene føre til en CO2-reduktion på 2,5 millioner tons, vurderer DI.
- Til gengæld skal energiafgifterne sættes ned, så den danske CO2-afgift følger den europæiske kvotepris samtidig med, at afgifterne på energi bliver sat ned. En sådan omlægning af beskatningen sikrer både de rigtige incitamenter til at reducere CO2-udledningen, en økonomisk balanceret løsning for virksomhederne og en nødvendig sikkerhed for, hvordan vilkårene er frem mod 2030, siger Lars Sandahl Sørensen.
Læs også: FLSmidths klimamission rykker hurtigere end ventet
Virksomheder har været centrum for planudviklingen
DIs nye klimaplaner er udarbejdet med omdrejningspunkt i et nyt klimapolitisk udvalg med repræsentanter fra en lang række virksomheder fra forskellige sektorer.
Som formand sidder Nana Bule, der er adm. direktør i Microsoft Danmark. Også hun understreger vigtigheden af hurtig handling:
- Der er behov for, at vi får rammerne på plads hurtigst muligt måde for klimaets og virksomhedernes skyld. Der går tid, fra der er indgået aftale, til man kan se effekten, og klare rammer giver investeringssikkerhed for virksomheder, siger Nana Bule.
Blandt øvrige forslag i planen er, at energiøerne bliver fremrykket, så de leverer grøn strøm senest i 2030. Og det skal i langt højere grad blive muligt at sætte strøm til industri og boliger, opfange og lagre CO2 og udvikle grønt brændstof til fly, lastbiler og skibe.
Ifølge planen rummer både CO2-fangst og særligt Power-to-X desuden et stort potentiale for såvel 2030-målsætningen som for dansk eksport. Derfor skal der sættes gang i investeringerne i storskalaprojekter og skabes et marked for grønne brændstoffer understøttet af politiske tiltag.
- Vi er i en situation, hvor vi ved, at teknologierne virker. Vi ved, at vi kan rense røgen fra kraftværker og cementfabrikker for CO2. Vi ved, at vi kan lagre det under jorden. Og vi ved, at vi kan producere bæredygtige brændstoffer – såkaldte electrofuels – af strøm fra vedvarende energi og CO2. Men vi mangler at komme op i skala, så teknologierne bliver billigere, og det skal vi i gang med nu, siger Lars Sandahl Sørensen.
Læs også: DI: Energiø er Danmarks måneprojekt
Tænk på tværs – ikke mindst for SMV’ers skyld
Ifølge Nana Bule skal vi i Danmark blive bedre til at tænke på tværs af industrier, hvor der fortsat er CO2-besparelser at hente i energieffektivisering. Og så skal virksomhederne måles på deres udledninger på tværs af hele værdikæden, så vi ser på det samlede ressourceforbrug og klimaaftryk.
- For virksomheder i visse industrier ligger op mod 90% af deres CO2-udledning udenfor deres direkte kontrol i forskellige led af deres værdikæde. Derfor er det afgørende, at vi tænker ressourceforbruget på tværs af sektorer og i et globalt perspektiv. Det er ikke mindst relevant for de mange små og mellemstore virksomheder, der indgår i både nationale og globale værdikæder og fra deres kunder bliver pålagt at kunne dokumentere deres klimaaftryk, siger Nana Bule.
Klimaudspillet vil, hvis det bliver gennemført i sin helhed, belaste de offentlige finanser med ca. 2½ mia. kr. i 2022 og ca. 3½ mia. kroner i 2030.
Fakta
DI’s bud på klimahandling
Sæt gang i storskala demonstrations-projekter med CO2-fangst og Power-to-X.
Opret luftfartens klimafond
Fremryk energiøerne så de er færdigetableret inden 2030
Lav en strategi for energieffektivisering
Brug grøn energi effektivt på tværs af sektorer
Lav en grøn skattereform, som sikrer en ensartet og højere CO2-beskatning og lavere beskatning af energi
Fastsæt et konkret mål om 80 pct. bæredygtige og grønne offentlige indkøb i 2025.
Arbejd for så høje ambitioner i EU som muligt.
Invester i en grøn genanvendelsessektor
Læs hele planen
Følg klima hos DI
Regeringen og dansk erhvervsliv har indgået 13 klimapartnerskaber. Vi præsenterer dig for hvert enkelt partnerskab, og følger udviklingen.
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.
