28.06.21 DIB Nyheder

Hovedstaden: Her er de nye infrastrukturprojekter

Få det fulde overblik over de kommende års nye infrastrukturprojekter i Region Hovedstaden.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne er blevet enige om at gennemføre nye investeringer og initiativer i en fuldt
finansieret investeringsplan på transportområdet for perioden 2022-2035.

Aftalen indebærer, at der samlet investeres og igangsættes nye initiativer på transportområdet for 105,8 mia.kr. i perioden 2022-2035. Sammen med de igangværende investeringer, fornyelse og vedligeholdelse udgør investeringerne på transportområdet i alt ca. 161 mia. kr., hvoraf ca. 64
mia. kr. går til veje, ca. 86 mia. kr. går til jernbaner, og ca. 11 mia. kr. går til en række puljer og øvrige initiativer.

Nedenfor kan du se, hvilke projekter, der i de kommende år sættes i gang i Region Hovedstaden. I parentes er angivet, hvornår projektet starter op, hvis kendt.  

Formand for DI Hovedstaden Peter Lanng Nielsen har følgende kommentar til planerne for hovedstadsområdet: 

- I DI Hovedstaden er vi glade for, at både Hillerød-, Øresunds- og Amagermotorvejen har fundet vej til aftalen. Vi har i mange år kæmpet for et løft af infrastrukturen i området, hvor vi desværre er vant til massive kødannelser og spildtid på vejene. Derfor er det ærgerligt, at vi skal vente helt til 2026 på at igangsætte et projekt som forlængelsen af Frederikssundmotorvejen, hvor anlægsloven allerede er vedtaget. Og så er der ikke meget fokus på at få styrket infrastrukturen omkring lufthavnen. Men overordnet set er vi tilfredse – også med investeringerne i cykling og den kollektive transport, siger Peter Lanng Nielsen.

Region Hovedstaden

- Frederikssundsmotorvejen (2026)
- Forlængelse til motorvej fra Hillerød til Farum (2022)
- fra Motorring 3 til Ring 4 (2028)
- fra Ring 4 - Farum (2029)
- Anlæg af Øresundsperroner på Ny Ellebjerg Station (2022)
- Fjern- og regionaltogsperroner ved Glostrup Station (2026)
- Udbygning af M3 Kbh., øget kapacitet og støjreduktion (2023)
- udvidelse af Ring 4 nord (2025)
- BRT (Ishøj-Lyngby) (2026)
- Udvidelse af Amagermotorvejen, betjening af holmene (2024)
- Næste generations S-tog til Roskilde (2031)
- Ja, overhalingsspor ved Kalvebod (2026)
- Vendespor ved Carlsberg St. (2022)
- Østlig ringvej i Kbh + østlig metro (Lynetteholm)
- Udvidelse af Øresundsmotorvejen (2024)
- Udvidelse af Motorring 4 ved København (sydlig) (2026)
- Vejforbedringer af Helsingørmotorvejen ved DTU 
- Afskaffelse af brugerbetaling på Kr.prinsse Marys Bro (Frederikssund) (2022)
- Cykelinitiativer (2022-2035)

Jernbane og busprojekter

- Forenkling af Københavns Hovedbanegård (2024)
- BRT på 200S strækning Avedøre Holmen-GLX Trafikplads (2026)
- Udvidelse af Københavns Lufthavn Station (2022)
- Håndtering af frekvensbånd på S-banen (2022)
- Anlæg af vendespor ved Københavns Lufthavn Station (2027)
- Flytning af Herlev St (2022)
- Hastighedsopgradering S-banen (2026)
- Opgradering Hillerød St. (2023)
- Modernisering København H og området ved Reventlowsgade (2023)
- Ombygning af Nordhavn Station (2024)
- Forskønnelse Nørreport St. (2022)
- Ramme til højklasset kollektiv transport (Letbane København-Gladsaxe) (2026)

Analyser

- Forundersøgelse af delvis nedrivning af Bispeengbuen 
- Metrodrift på S-banen (2024)
- Metrodrift på Kystbanen 
- Forundersøgelse af forlængelse af Farumbanen til Hillerød 
- Alternativer transport mlm Bornholm og øvrige DK 

Læs også: DI: Historisk aftale om infrastruktur støber fundament til fremtidens samfund

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Michael Svane

Michael Svane

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 4652
  • Mobil +45 4036 1348
  • E-mail misv@di.dk

Relateret indhold