08.06.21 DIB Nyheder

Industriproduktionen bremser op efter måneders fremgang

Nye tal: Industriproduktionen faldt med 3,6 procent i april efter en ellers god start på 2021, hvor produktionen samlet set slog rekord, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Faldet bekymrer dog ikke DI, men det gør mangel på arbejdskraft og råvarer.

- Aktiviteten i industrien har indtil videre været en af de store vækstmotorer i 2021. Selv om der har været tilbagegang på 3,6 procent i april, er industriens formkurve stadig opadgående, siger Morten Granzau, underdirektør i Dansk Industri.

- Tilbagegangen i april vækker ikke større bekymringer end de udfordringer, vi allerede ser flere steder i industrien. Mangel på arbejdskraft begrænser mange virksomheder, og det kan lægge en dæmper på opsvinget inden det for alvor er gået i gang, siger Morten Granzau.

Der er også andre faktorer, som allerede er i gang med at bremse industriproduktionen, uddyber Morten Granzau.

- Vi hører fra rigtig mange virksomheder, at mangel på materialer som stål, jern og elektriske komponenter er en af de helt store produktionsudfordringer lige nu. Konsekvensen er længere leveringstider og tabt indtjening, og dermed er der risiko for en hurtig opbremsning af det ellers fine opsving i industrien, siger Morten Granzau.

NYT: Faldende industriproduktion i april - Danmarks Statistik (dst.dk)

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold