Siden 1986 er der blevet uddannet 1000 køleteknikere med netop dét hold, som fik deres svendebrev på Den Jydske Haandværkerskole den 25. juni 2021

Foto: Henrik Dons Christensen
28.06.21 DIB Nyheder

Køletekniker nr. 1000 behørigt fejret

Fredag den 25. juni var dagen, hvor køletekniker #1000 blev uddannet på Den jydske Haandværkerskole. Undervisningsordfører Jens Joel (S) erkendte ved begivenheden, at han aldrig selv har forhindret et eneste udslip for klimaet.

”Uanset hvor mange regler jeg har været med til at lave på vegne af klimaet, så har jeg ikke forhindret et eneste udslip eller serviceret et eneste utæt anlæg. Det er jer, der gør det, og det er jer, der kommer til at gøre det.

Sådan sagde undervisnings- og tidligere klimaordfører for Socialdemokratiet, Jens Joel, til de nyuddannede køleteknikere ved arrangementet for ”køletekniker #1000” på Den jydske Haandværkerskole fredag den 25. juni.

Arrangementet havde til formål at markere, at der siden 1986 er blevet uddannet 1000 køleteknikere med netop dét hold, som fik deres svendebrev den 25. juni.

Det er en begivenhed, som har stor betydning for vores samfund og for de klimaudfordringer, vi står over for, påpegede Jens Joel i sin tale til de nyudklækkede svende. 

- Selvom vi diskuterer og tager beslutninger for klimaet på Christiansborg, så bliver det ikke til noget i virkeligheden, hvis der ikke er nogle dygtige fagfolk, som opsætter køleanlæggene, klimaanlæggene, varmepumperne og så videre. Derfor er det så vigtigt, at I har taget den her uddannelse og nu skal ud og bidrage endnu mere til vores samfund. Tak, fordi I er klima-frontkæmpere og gør det hele muligt, sagde Jens Joel. 

Læs også: 475 millioner skal gøre transporten grønnere

En særlig uddannelse

Køleteknikere er vigtige for, at vi kan nå i mål med klimahandlingsplanen om at reducere udledningen af klimaskadelige drivhusgasser med 70 procent inden 2030.

Køleanlæg herunder airconditionanlæg og varmepumper indeholder nemlig flourholdige gasser, som er op mod 23.000 gange stærkere end CO2.

Hvis de ikke bliver håndteret korrekt, har det voldsomme konsekvenser for klimaet, og netop derfor spiller køleteknikere en helt særlig rolle for samfundet, som Jens Joel også påpegede i sin tale til de nye køleteknikere.

Køleteknikeruddannelsen varer 4,5 år, og det er netop fordi den tekniske viden, der kobler sig til at installere et køleanlæg korrekt, er på et særligt højt niveau. Det kan den nyuddannede køleteknikersvend Christian Bo Hansen skrive under på.

- Det er ikke ”bare” en håndværkeruddannelse. Det er nærmere en sammensmeltning af en ingeniør- og en håndværkeruddannelse, fortæller Christian Bo Hansen.

Læs også: Bilkøberne har sparet 1,8 mia. kr. på grønne biler i år

Klimakrig bliver til kunst

Det var på brancheorganisationen Dansk Køl & Varmes initiativ, at køleteknikeruddannelsen blev oprettet tilbage i 1986, og det var også på opfordring fra Dansk Køl & Varme, at køletekniker #1000-arrangementet blev en realitet.

- Det er en milepæl for kølebranchen, Den jydske Haandværkerskole og samfundet, at vi har uddannet 1000 køleteknikere. Det er et stort resultat at uddanne så mange til en funktion, der er så vigtig i det moderne samfund, og det vil vi gerne markere, siger direktør for brancheorganisationen, Søren Bülow.

Dansk Køl & Varme har sammen med kølemiddelproducentvirksomheden Ahlsell doneret det speciallavede kunstværk ”Mormor” til Den jydske Haandværkerskole for at markere begivenheden.

Læs også: Tre byggerier hædret med betonens svar på en Oscar

Michael Boas Pedersen

Michael Boas Pedersen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 4827
  • Mobil +45 3131 8137
  • E-mail mibp@di.dk

Relateret indhold