- De negative renter rammer virksomhederne endnu hårdere end husholdninger, hvilket ses ved, at de i gennemsnit betaler – 0,5 procent i rente, mens husholdningerne betaler – 0,05 procent, siger Morten Granzau Nielsen.

07.07.21 DIB Nyheder

Ny DI-rundspørge: 9 ud af 10 virksomheder er ramt af negative renter

En rundspørge foretaget blandt 905 virksomheder viser, at 9 ud af 10 i dag betaler negative renter. Udviklingen har sat fokus på pengestyringen i virksomhederne og øget investeringer i produktionsudstyr. Store virksomheder kan lettere end små tilpasse deres forretning til de negative renter.

Negative renter er gået fra at være en udgift forbeholdt få og store virksomheder til i dag at ramme bredt på tværs af virksomhedsstørrelser og brancher. Det viser en rundspørge foretaget til DI’s virksomhedspanel, som 905 virksomheder har deltaget i.

Ifølge rundspørgen betaler 9 ud af 10 virksomheder i dag negative renter. Og det er ikke små beløb, der er tale om. Alene sidste år beløb regningen for de negative renter sig til 1,5 milliarder kroner, påpeger underdirektør i Dansk Industri (DI) Morten Granzau Nielsen.

- De negative renter er blevet en del af hverdagen for mange danskere. Vores undersøgelse viser klart og tydeligt, at det samme gør sig gældende for danske virksomheder. På tværs af størrelse, branche og placering rammer de negative renter, siger han.  

Læs hele analysen fra DI.

Både virksomheder og husholdninger er ramt af negative renter

Morten Granzau Nielsen tilføjer, at de negative renter som sådan ikke er et nyt fænomen. Allerede i 2015 blev de første virksomheder bedt om at betale negative renter for deres store indeståender. Det er blandt andet sket som konsekvens af, at Nationalbanken har indført negative renter på bankernes indskudsbeviser, som igen er afstedkommet af Danmarks fastkurspolitik og ønsket om at fastholde den danske krones kurs overfor euroen.

- De negative renter rammer virksomhederne endnu hårdere end husholdninger, hvilket ses ved, at de i gennemsnit betaler – 0,5 procent i rente, mens husholdningerne betaler – 0,05 procent, siger Morten Granzau Nielsen.

Udviklingen har taget yderligere fart fra juli, hvor flere af de største banker har meldt ud, at de største erhvervskunder skal betale negative renter på – 1,25 procent af deres indestående.

Store virksomheder tilpasser sig negative renter

Virksomhederne har naturligt også taget bestik af situationen.

Ifølge DI’s rundspørge har mange virksomheder ændret deres pengestyring, så de ikke har så mange penge i banken. Og en del virksomheder har valgt at investere i nyt produktionsudstyr, afdraget gæld eller ansat nye medarbejdere, som følge af de negative renter.

Der er dog markant forskel på, hvordan de store og små virksomheder har reageret. Der er således langt flere store virksomheder, defineret som virksomheder med over 20 ansatte, der har tilpasset deres pengestyring eller virksomhedsdrift og investeringer til de negative renter.

- Det giver god mening, at virksomhederne vælger at tilpasse deres forretning, så de begrænser omfanget af de negative renter. Men rundspørgen indikerer, at det er lettere for de store end for de små virksomheder, siger underdirektør i DI Morten Granzau Nielsen, der opfordrer virksomheder med udgifter til negative renter til at overveje, om deres indestående i banken med fordel kan bruges til at nedbringe gæld eller til nye investeringer.  

En analyse foretaget af Danmarks Nationalbank viser også, at virksomheder med negativ rente på deres bankindlån i gennemsnit øger investeringerne i produktionsudstyr og arbejdspladser mere end virksomheder uden negativ rente.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold