10.06.21 DIB Nyheder

Øget, men stadig beskeden inflation

Nye tal viser stigende forbrugerpriser, men købekraften stiger fortsat

Forbrugerpriserne var i maj 1,7 pct. højere end et år tidligere, viser dagens opgørelse fra Danmarks Statistik

- Priserne på brændstof og en række øvrige råvarer er steget kraftigt de seneste måneder, men trods dette er der fortsat tale om ret beskedne prisstigninger på de forbrugsvarer og -tjenester, som danskerne køber, siger underdirektør i DI, Morten Granzau.

- De ret beskedne prisstigninger betyder, at forbrugernes købekraft fortsat øges hver måned. Med de nuværende lønstigninger stiger reallønnen med ¾ pct. om året. Det svarer til 250 kr. om måneden for en gennemsnitlig lønmodtagerfamilie, siger Morten Granzau.

Dansk økonomi har været hårdt ramt af nedlukninger, men samtidig med at store dele af økonomien er genåbnet, kan forbrugerne glæde sig over, at priserne fortsat kun stiger beskedent. Det forbedrer købekraften – til gavn for forbrugere, virksomheder og Danmarks økonomi, lyder det fra DI.

- Den lave inflation understøtter forbruget. Samtidig er en stor del af de indefrosne feriepenge blevet udbetalt. Dermed er der udsigt til en væsentlig fremgang i det private forbrug, siger Morten Granzau.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold