Rejsende til Danmark slipper for isolation
Nu kan alle borgere i EU, Schengen og flere lande i resten af verden rejse ind i Danmark uden at skulle i isolation. ”Fremragende aftale” lyder det fra DI.
Partierne bag genåbningen blevet enige om nye rejserestriktioner. De betyder blandt andet, at alle borgere i EU, Schengen og flere lande i resten af verden nu kan rejse ind i Danmark uden at skulle i isolation.
- Det her er en fremragende aftale. Det har været et meget stort problem, at både turister og erhvervsrejsende har skullet i isolation, for det giver jo ikke mening at begynde din ferie eller erhvervsrejse med fire dage buret inde på dit værelse. Vi har ved hver eneste genåbningsforhandling peget på betydningen af at lempe rejserestriktionerne, og nu er de kommet. Nu åbner Danmark for verden, og vi håber, at både turistbranchen og eksporterhvervene vil få stor glæde af det, siger Thomas Bustrup, der er international direktør i DI.
Læs også: DI og Radikale i opgør med rejsereglerne
Ikke mange hår i suppen
Erhvervsrejsende fra hele verden på nær fra de lande, der er allerhårdest ramt af corona, slipper også for isolation, hvilket har været et stort ønske fra DI.
- Det er meget vigtigt, at alle erhvervsrejsende fra næsten hele verden, kan komme ind i Danmark uden isolation. Det gør mange ting nemmere for virksomhederne, der har hele verden som markedsplads, siger Thomas Bustrup.
Der er altså ikke mange hår i suppen i den nye aftale ifølge DI.
- Vi kan stadig gøre det mere enkelt. For mig kunne vi godt nøjes med to farver på lande. Landene med lav smitte, hvorfra der skal være fri adgang med coronapas eller lignende for alle rejsende, og så de røde lande med en farlig smittesituation, hvor der kan være andre restriktioner, siger Thomas Bustrup.
Læs også: Her finder dine forretningsforbindelser de danske rejseregler
Lav plan for fremtiden
Han ser desuden fremad og opfordrer Folketinget til at lave en plan for fremtiden.
- Allerede nu bør man være enige om, at de sidste rejserestriktioner for ikke-røde lande skal fjernes, når resten af danskerne er vaccineret til september – der er ingen grund til at vente til november. Når den sidste er færdigvaccineret til september, så bør vi frit tage imod rejsende fra lande med lav smitte - også uden coronapas og test efter indrejse. Så enkelt skal det være, siger han.
De nye regler træder i kraft den 26. Juni. Læs om udmøntningen af fase 4 her (eksternt link).
Info om COVID-19
Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.