Sjælland: Her er de nye infrastrukturprojekter
Få det fulde overblik over de kommende års infrastrukturprojekter i Region Sjælland.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne er blevet enige om at gennemføre nye investeringer og initiativer i en fuldt
finansieret investeringsplan på transportområdet for perioden 2022-2035.
Aftalen indebærer, at der samlet investeres og igangsættes nye initiativer på transportområdet for 105,8 mia.kr. i perioden 2022-2035. Sammen med de igangværende investeringer, fornyelse og vedligeholdelse udgør investeringerne på transportområdet i alt ca. 161 mia. kr., hvoraf ca. 64
mia. kr. går til veje, ca. 86 mia. kr. går til jernbaner, og ca. 11 mia. kr. går til en række puljer og øvrige initiativer.
Nedenfor kan du se, hvilke projekter, der i de kommende år sættes i gang i Region Sjælland. I parentes er angivet, hvornår projektet starter op.
Formand for DI Vestsjælland Jan Bybjerg Pedersen, der er direktør i Schoeller-Plast-Enterprise A/S, udtaler om de kommende års infrastrukturprojekter:
- Rigtig gode nyheder for Vestsjælland at vi allerede til næste år sætter spaden i jorden, så vi kan få gjort Kalundborgmotorvejen færdig. Det er en vigtig brik i den sjællandske infrastruktur og betyder meget for den fortsatte vækst og udvikling i regionen, siger Jan Bybjerg Pedersen.
Region Sjælland
- Kalundborgmotorvejen (2022)
- Næstved-Rønnede (2026)
- Næste generations S-tog til Roskilde (2031)
- Ny fly-over ved Ringsted Station (2024)
- Cykelinitiativer (2022-2035)
Mindre projekter
- Opgradering af E55 fra Nykøbing F til Sydmotorvejen (2022)
- Ny vejforbindelse til Stevns
- Udbygning af Rute 9 ved Nørreballe på Lolland (2024)
- Fremskudt færgeleje ved Tårs, Analyse af strømforhold
- Befæstede nødspor på Vestmotorvejen mellem Korsør og Vemmelev (2026)
- Fremrykning af jernbaneanlæg til Femern Bælt-forbindelsen
Nye undersøgelser
- Opgradering af Rute 22 "Den sjællandske tværforbindelse"
- Opgradering af Rute 6 mellem Solrød og Roskilde
- Dobbeltspor Køge-Køge Nord og en ekstra perron på Køge St.
- Alternativer transport mlm Bornholm og øvrige DK
Læs også: DI: Historisk aftale om infrastruktur støber fundament til fremtidens samfund
Hold dig opdateret
Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.