Aftalen om EU’s genopretningsplan indebærer en såkaldte ”præfinansiering” på 13 pct. Det betyder, at op mod 100 mia. euro vil blive overført til EU-landene allerede til efteråret. De første store projekter er dermed lige rund om hjørnet.

Foto: Skyfish
13.07.21 DIB Nyheder

Den sidste underskrift er sat: Nu ruller EU’s milliarder afsted

Ministerrådet har netop godkendt de nationale genopretningsplaner for 12 EU-lande. Dermed er startskuddet givet til massive milliardinvesteringer i grøn omstilling, digitalisering, sundhed og infrastruktur. Det er klare danske styrkepositioner, og derfor er mulighederne mange for danske virksomheder, mener Dansk Industri (DI).

Ventetiden er ovre. I dag godkendte Ministerrådet 12 landes genopretningsplaner. Og dermed er den sidste formelle hurdle ryddet af vejen og de første investeringer i EU’s 750 milliarder euro store genopretningsplan kan begynde at tage form.

- Det er en historisk dag. Der er blevet sagt og skrevet meget om genopretningsplanen, men det er først nu, at alle formaliteterne er helt på plads og vi kan få kickstartet Europa, siger DI’s europapolitiske chef Anders Ladefoged.

Aftalen om EU’s genopretningsplan indebærer en såkaldte ”præfinansiering” på 13 pct. Det betyder, at op mod 100 mia. euro vil blive overført til EU-landene allerede til efteråret. De første store projekter er dermed lige rundt om hjørnet.

- Danske virksomheder vil i den kommende tid kunne se frem til mange store og interessante udbud inden for grøn omstilling, digitalisering, sundhed og infrastruktur. Dermed får danske virksomheder en unik chance for at udvide deres forretning, afprøve nye teknologier og etablere sig på nye markeder i EU.

Spanien satser på grøn omstilling

De 12 lande, der har fået godkendt deres genopretningsplaner er: Portugal, Spanien, Grækenland, Danmark, Luxembourg, Østrig, Letland, Slovakiet, Tyskland, Italien, Belgien og Frankrig.

Ifølge Anders Ladefoged bør især genopretningsplanerne for Italien, Spanien og Frankrig have de danske virksomheders interesse.

- Disse tre lande modtage det klart største tilskud og vil blandt andet bruge pengene på vedvarende energi, energirenovering, digitalisering af den offentlige sektor og modernisering af sundhedsvæsnet, hvor dansk erhvervsliv har en global førerposition, siger han og tilføjer, at DI også holder nøje øje de øvriges landes planer, der da også her ligger et stort eksportpotentiale.

Danmark er i front

I DI er der samtidig stor tilfredshed med, at Danmark har fået godkendt sin genopretningsplan, hvor der er målrettet 60 procent til klimatiltag og 25 procent til digitalisering.

- Det er klap på skulderen til Danmark, at vi er blandt de første til at få godkendt vores plan, siger Anders Ladefoged.

Den danske del af EU’s samlede genopretningsplan er dog kun 0,2 procent, hvorfor det for de danske virksomheder er langt mere relevant at rette blik ud i Europa, påpeger DI’s europapolitiske direktør.

- Det er planerne fra de andre EU-lande, der rummer de helt store muligheder for Danmark og danske virksomheder. Nu skal virksomhederne smøge ærmerne op og være klar til at gribe de store udbud – DI står selvfølgelig klar til at hjælpe, siger Anders Ladefoged.

Læs mere om EU’s genopretningsplaner på DI’s kampagneside.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

 

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Anders Ladefoged

Anders Ladefoged

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3609
  • Mobil +32 491 569 209
  • E-mail al@di.dk

Relateret indhold