Elektrificering har allerede bevist sin rolle i energiomstillingen; det ses tydeligt, når det kommer til elbiler og den dertil hørende infrastruktur. Vi skal fortsat elektrificere direkte alle de steder vi kan, men CO2-tunge sektorer såsom den tunge fremstillingsindustri med stål- og kemiproduktion samt tung transport er svære at elektrificere.

Her kan grøn brint være den byggeklods, der kan gøre disse ellers tunge industrier grønne, ligesom det er ved at ske i elsektoren.

I 2050 forventes det, at efterspørgslen på brint vil nå 500 millioner tons globalt. At dække størstedelen af dette med grøn brint vil kræve, at vi installerer mellem 3.000 og 6.000 GW ny vedvarende energikapacitet. For at sætte det i perspektiv, så var der ifølge WindEurope ved udgangen af 2020 i hele Europa installeret 5.270 møller, som udgjorde i alt 23 GW havvind.

Hvis alle verdens lande skal nå at bygge 3.000 GW havvind tilsammen inden den tid, svarer det til 214.000 af de største eksisterende havvindmøller. Danmark er allerede foran mange andre markeder, idet vedvarende energi genererer over halvdelen af vores elforbrug. Men vi er stadig nødt til at gøre mere, hvorfor regeringens tilsagn om at udvide havvindskapaciteten senest i 2030 er meget velkommen.

10 år til at udvikle grøn brint

Danmark er i en unik position til ikke kun at bruge grøn brint til at dekarbonisere vores industrier herhjemme, men også i forhold til at skabe et nyt, dansk eksporteventyr, ligesom vindenergi har været det. Men det, som vi har gjort de sidste 30 år indenfor vind, skal vi nu gøre på 10 år for grøn brint. Det kræver handling og ambitiøse investeringer, ligesom vores danske vindeventyr også gjorde.

I vores seneste rapport, Unlocking the Green Hydrogen Revolution, beskriver vi, hvordan vindkraft kan bringe omkostningerne ved grøn brint ned og skabe et helt nyt marked.

Hos Siemens Gamesa mener vi, at vi kan opnå samme pris på grøn brint som på brint produceret af fossile brændsler indenfor landvind i 2030 og indenfor havvind i 2035. At koble vindmøller sammen med elektrolyseanlæg, som splitter vand i brint og ilt, er den mest effektive måde at nedbringe prisen og at producere en nærmest uendelig forsyning af det CO2-frie brændstof på.

Læs også: Sådan får vi grøn energi i hele samfundet

Pilotprojekt i Brande

Vores pilot-brintprojekt i Brande har allerede i etableringsfasen givet os værdifuld læring om hvordan man etablerer og kontrollerer brintproduktion i tæt forbindelse med en vindmølle. Vores nylige testzonestatus vil gøre det muligt at teste flere forskellige møller til elektrolyseopsætninger i Brande Brint, da projektet skal resultere i erfaringer om, hvordan grøn brint kan produceres uden at ligge elnettet til unødig last.

Det kan gøres ved at flytte elektrolysen tæt på vindmølleparken og have muligheden for at køre i ”ø-tilstand”. Dette er særlig vigtigt til havvind, da man så kan placere havvindmølleparken, hvor de bedste vindressourcer er, uafhængigt af en el-netforbindelse til land.

Derudover samarbejder vi også med Siemens Energy om en innovativ havvind-til-brint-løsning for at muliggøre grøn brintproduktion i storskala. Målet er at maksimere mængden af vindkraft, som driver elektrolyseanlæg, ved at reducere hav-til-land-transmissionstabet, samt reducere omkostningerne yderligere.

Samtidig vil udviklingen af de to energiøer, den ene i Nordsøen og den anden nær Bornholm, ikke kun fungere som centre for hundredvis af havvindmøller, men vil kunne understøtte storskalaproduktion af grøn brint. Med de planlagte rørledninger, der skal transportere brint direkte fra havvindmøllerne ind til land, vil Danmarks energiøer være direkte tilsluttet det store europæiske netværk.

Dermed skabes potentialet til at forvandle Danmark til en verdensleder indenfor grøn brintproduktion. Men det kræver, at regeringer og myndigheder hjælper med at skabe et favorabelt og stabilt miljø for innovation og investeringer.

Læs også: Siemens Gamesa: Underleverandører skal med på grøn bølge