Den danske ambassade i Tokyo har i samarbejde med DI arrangeret en pavillon på ambassaden, som danske virksomheder kan bruge som platform for at styrke netværk og kendskab med potentielle kontakter og kunder i Japan under OL.

Foto: Skyfish
23.07.21 DIB Nyheder

DI: Stort potentiale i Japan

Uanset om OL i Tokyo er neddroslet på mange fronter, har landet et stort potentiale for danske virksomheder, siger DI-direktør Lars Sandahl Sørensen. Mette Munk A/S har fordoblet salget af dansk wienerbrød på to år.

Japan er et af vores tre største eksportmarkeder. Vi har faktisk fordoblet vores salg til landet i løbet af de sidste to år på trods af coronakrisen.

Sådan lyder det fra adm. direktør Claus Olsen. Han står i spidsen for fødevarevirksomheden Mette Munk fra Odense, der eksporterer store mængder dybfrosset dansk wienerbrød til Asien og ikke mindst Japan. Virksomhedens fremgang i skyggen af pandemien skyldes en hurtig evne til at sadle om og få flere varer på hylderne i de japanske supermarkeder. 

Japanerne er ifølge direktøren interesseret i danske autentiske produkter, og har derfor især fået appetit på  miniwienerbrød, hvor smagen er tilpasset de asiatiske ganer.

DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, der selv har et nært kendskab til Japan, ser potentiale for, at danske virksomheder øger eksport til Japan.  

- Der er muligheder i Japan for danske virksomheder på sigt. Efterspørgslen på danske fødevarer og designprodukter er blevet bekræftet under covid, siger han og pointerer at Japan er et land har interesse i dansk kvalitet - og samtidig har købekraften.

Danske virksomheders eksport af varer og tjenester til Japan er vokset svagt de senere år til 21,1 mia. kr. i 2020. Japan er dermed Danmarks 14-største eksportmarked.

Læs mere om eksport til Japan

Japanerne er ifølge adm,. direktør Claus Olsen interesseret i danske autentiske produkter, og har derfor især fået appetit på Mette Munks æsker med miniwienerbrød. Kunderne køber typisk større æsker i supermarkederne, som de siden deler med venner og bekendte.

OL i beskåret udgave

Hos Mette Munk ser Claus Olsen også positivt på vækstmulighederne. For at styrke markedsføringen og kendskabet til virksomhedens produkter, havde han derfor også planlagt at bruge OL i Tokyo som en løftestang til at markedsføre wienerbrødet. Men forbuddet mod tilskuere til sportsbegivenhederne, betyder at mange besøgende bliver væk. Derfor har Mette Munk tilpasset ambitionerne.

- Vi er stadig med ved OL, som en af virksomhederne på den danske ambassades udstillingspavillon, mens de olympiske lege er i gang. Det bliver for os nu mere et arrangement som tilgodeser vores salgsstyrke i vores japanske søsterselskab, siger Claus Olsen.

Den danske ambassade i Tokyo har i samarbejde med DI arrangeret en pavillon på ambassaden, som danske virksomheder kan bruge som platform for at styrke netværk og kendskab med potentielle kontakter og kunder i Japan under OL. Japan er kendt for at være et svært land at få fodfæste i. Det kræver derfor en langsigtet strategi. 22 danske virksomheder er stadig med trods OL’s begrænsninger.

Rammer japansk stolthed  

Også Lars Sandahl Sørensen havde forventninger til OL. Før coronakrisen var Japans økonomi på vej op i gear, hvor også forberedelserne til Olympiske Lege løftede stoltheden. Derfor gøre det ondt på blandt andet japanernes selvforståelse, når OL først blev aflyst i 2020 og siden nu gennemføres i en beskåret udgave.

Lars Sandahl Sørensen er i øvrigt med i Olympisk Idrætsforum, som skal styrke virksomheders muligheder ved OL.

Eksporten til Japan fik i 2019 et ekstra løft, da landet og EU blev enige om en frihandelsaftale, der blandt andet fjernede de fleste toldbarrierer. Dermed fik EU-lande lettere adgang til de 126 millioner indbyggere.

Frihandelsaftalen har medvirket til, at Mette Munk A/S har opnået en betydelig vækst i landet.

DI's adm. direktør Lars Sandahl Sørensen har gennem sin karriere fået tæt kendskab til Japan - ikke mindst sproget. Han sender her en hilsen til de 111 danske sportsfolk, der deltager i OL i Tokyo.

DI fremstød i Japan

DI understøtter på flere områder, at danske virksomheder øger eksporten til Japan.   

Til oktober planlægges således et fremstød for danske designvirksomheder. Danske møbelvirksomheder har traditionelt haft godt fat i det japanske marked, men markedsandelen har været på retur siden 2015.

Det ser DI et potentiale for at rette op på ved at deltage i Tokyo Furniture Fair. Det er en international messe med fokus på livsstilsprodukter til det japanske marked – fra møbler og husholdningsartikler til gadgets og accessories. 

Læs mere og tilmeld dig til Tokyo Furniture Fair

Også på fødevareområdet er DI aktiv. Siden 2014 har DI haft en fællesstand på Japans største fødevaremesse Foodex, og i 2022 går det løs igen. Messsen er den stærkeste platform for danske fødevarevirksomheder til at få adgang til det japanske marked.

Læs mere og tilmeld dig til Foodex

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Søren Falck

Søren Falck

Fagleder for fremstød

  • Direkte +45 3377 3484
  • Mobil +45 3027 7292
  • E-mail srfk@di.dk

Relateret indhold