Hvert år publicerer universiteterne stribevis af rapporter og forskningsresultater, der kan komme virksomhederne til gavn. Men forskningen fra universiteterne bliver ikke udnyttet tilstrækkeligt af erhvervslivet.

Det skyldes efter vores overbevisning, at indgangen til universiteterne er snørklet, og at den specifikke forskning og forskerne bag er svære at finde frem til for virksomhederne.

Det har den konsekvens, at virksomhederne misser vigtige input til innovation og udvikling af nye produkter, og det er et problem,  som erhvervslivet og universiteterne bør rette op på.

Danmark er netop igen blevet placeret på top tre over de mest innovative lande i EU, og det er ikke en position, vi er kommet sovende til. Vi har forskningsmiljøer i verdensklasse på en række områder og et innovativt erhvervsliv , der formår at omstille sig. Vores evne til at finde nye løsninger bliver endnu vigtigere i fremtiden, hvor vi for eksempel skal leve op til ambitiøse klimamål.  Det er også altafgørende for universiteterne, at forskningen finder ud i samfundet, hvis den skal have en egentlig værdi.

Kun 7,2 procent samarbejder

En kortlægning foretaget af Danmarks Statistik viser desværre, at det kun er 7,2 procent af virksomhederne, der har et samarbejde med et universitet. Det er ærgerligt, for en anden undersøgelse fra AAU viser,  at tæt på 90 procent af samarbejdsprojekterne mellem en virksomhed og AAU fører til innovation i form af forbedringer af virksomhedernes produkter, ydelser, processer og forretningsmodeller.

Samme undersøgelse peger på, at AAU’s samarbejdspartnere set over en otteårig periode opnår en vækst i produktiviteten, der er ca. 12 procentpoint højere end i tilsvarende virksomheder uden samarbejde med universitetet. Der er med andre ord meget at vinde ved, at vi styrker samarbejdet mellem virksomheder og universiteter.

Mulighederne bliver endnu større af, at Danmark råder over nogle af verdens førende universiteter. Hvert år rangerer Times Higher Education verdens mere end 1500 universiteter, og både Københavns Universitet, Aarhus Universitet, DTU og AAU rangerer blandt de 250 bedste universiteter i verden. Det er en vigtig forudsætning for at tiltrække udenlandske virksomheders forsknings – og udviklingsinvesteringer til Danmark.

Eksempel på model for samarbejde

Derfor skal vi bygge stærkere broer til hinanden. AAU har for eksempel etableret et nyt Science and Innovation Hub, hvor virksomhederne sammen med forskere og studerende kan udvikle og teste ny viden. Samtidig har AAU introduceret en app, der skal gøre det muligt for virksomheder og fagpersoner at udpege specifikke forskningsområder hos AAU, som man ønsker at holde særligt øje med til gavn for ens egen virksomhed. AAU, DTU, AU, ITU, KU, RUC og CBS har i fællesskab sat Open Entrepreneurship, der matcher forskere med erfarne forretningsfolk, i søen.

Det er den slags opbygning af et nationalt økosystem, der er afgørende for bedre sammenhæng i vores innovationssystem.    Rådgivningsvirksomheden COWI har dertil på baggrund af en dugfrisk analyse af AAU’s rolle i erhvervsfremmesystemet anbefalet, at AAU i endnu højere grad fokuserer på erhvervslivets behov for viden. Dette understøtter AAU i ønsket om at gøre universitetets forskning lettere tilgængeligt for små, mellemstore og større virksomheder i Danmark via AAU Connect og det nye Science and Innovation Hub.

Initiativerne bør dog ikke stoppe her. Erhvervslivet og universiteterne skal konstant have fokus på, hvordan de skaber de bedste vilkår for samarbejde.  Det skal sikre, at strømmen af viden fra forskningsinstitutionerne bliver udnyttet optimalt - til gavn for universiteterne, virksomhederne og den danske konkurrencekraft.