Virksomheder i bygge- og anlægsbranchen er blandt dem, der har sværest ved at rekruttere tilstrækkeligt med kvalificerede medarbejdere.

27.07.21 DIB Nyheder

Vildt skifte: Fra afskedigelser til rekrutteringsproblemer

Hver tredje virksomhed oplever, at de har sværere ved at rekruttere end inden coronakrisen, viser rundspørge til over 500 virksomheder. Medarbejdermangel kan sætte bremse på den økonomiske fremgang i Danmark, advarer DI.

Da coronakrisen ramte Danmark frygtede mange, at vi vil stå i en situation med fyringsrunder og stor ledighed i rum tid. Men en ny rundspørge til over 500 virksomheder viser, at situationen i dag er den stik modsatte.

- Økonomien buldrer frem og det giver markante udfordringer for virksomhederne, der nu mangler medarbejdere og må kigge langt efter kvalificerede ansøgere, siger Steen Nielsen, arbejdsmarkedspolitiks chef i DI.

Udfordringerne står klart frem i DI’s rundspørge, som 520 virksomheder har deltaget i. Hver tredje virksomhed (35 procent) fortæller, at de har sværere ved at rekruttere end inden coronakrisen.  55 procent fortæller, at de har lige så svært ved at rekruttere som før krisen. Og blot 3 procent af virksomhederne svarer, at det er blevet lettere. De resterende har svaret "ved ikke".

Læs hele DI's analyse om rekrutteringsudfordringerne

Opturen bremses af medarbejdermangel

Ifølge Steen Nielsen kan virksomhedernes udfordringerne med at rekruttere betyde, at den økonomiske fremgang bliver bremset.

- Det er en alvorlig situation, hvis man ikke kan få de rette medarbejdere. Det kan betyde sænket produktivitet, et farvel til nye ordrer og sætte en bremse på den vækst og optur, som vi ellers oplever og har brug for efter coronakrisen, siger DI’s arbejdsmarkedspolitiske chef.

Han opfordrer til, at der bredt sættes fokus på problemet.

- Der er behov for, at der arbejdes målrettet på, at virksomhederne får medarbejderne med de nødvendige kompetencer. Hvad enten det er fra Danmark eller fra udlandet," siger Steen Nielsen.

Ifølge DI’s rundspørge er rekrutteringssituationen meget den samme på tværs af brancher. Hårdest ramt er dog virksomheder inden for rengøring og vikarbureau. Her svarer 52 pct. af virksomhederne, at rekrutteringssituationen er sværere end inden coronakrisen. Bygge og anlæg oplever også, i højere grad end gennemsnittet, udfordringer med rekruttering.

Læs også: Erhvervslivet med stigende optimisme – men manglen på arbejdskraft er en advarselslampe

 

 

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold