Mangel på medarbejdere koster Danmark dyrt. Tal fra DI viser, at hvis virksomhederne ikke havde udfordringer med at finde medarbejdere, så ville de kunne have haft 18.000 flere medarbejdere ansat nu.

Foto: Søren Nielsen
31.08.21 DIB Nyheder

Akut mangel på arbejdskraft i erhvervslivet

Nye tal: Ledigheden er faldet med 500 personer i juli, viser tal fra Danmarks Statistik. Dermed udgør ledigheden 3,8 pct. Trods det lille fald er manglen på arbejdskraft i erhvervslivet stadig akut, siger DI’ vicedirektør.

- Problemet er ikke længere, at der mangler job. Nu er problemet, at alt for mange virksomheder ikke kan finde de medarbejdere, de har brug for, siger Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri.

- Mangel på medarbejdere koster Danmark dyrt. Tal fra DI viser, at hvis virksomhederne ikke havde udfordringer med at finde medarbejdere, så ville de kunne have haft 18.000 flere medarbejdere ansat nu. Det svarer til, at Danmark hver måned går glip af en værdiskabelse på 1 mia. kr., siger Steen Nielsen, DI.

- Det betyder, at mange virksomheder må takke nej til ordrer, for når de mangler medarbejdere kan de ikke følge med efterspørgslen og levere varen. Der er derfor behov for politisk handling. Vi opfordrer regeringen til hurtigst muligt at få gennemført initiativer, som her og nu kan afhjælpe virksomhedernes alt for store mangel på medarbejdere, siger Steen Nielsen, DI.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold