Meget tyder på, at en mere normal og knapt så corona-påvirket situation på boligmarkedet vil indtræffe her i løbet af andet halvår 2021, forventer DI's boligøkonom, Bo Sandberg.

31.08.21 DIB Nyheder

Boligpriserne stiger mens antallet af handler falder

Nye tal: Boligpriserne er steget på landsplan fra første til andet kvartal 2021, mens handelsaktiviteten er faldet i samme periode.

- Når man skal bedømme temperaturen på boligmarkedet, må det blive en sammenvejning mellem niveauet og retningen for både handelspriser og antal handler. På den baggrund er det min vurdering, at tempoet er gået fra at have ligget i overhalingsbanen i 6. gear i første kvartal til nu at ligge med pæn, men kontrollabel fart i 4. gear, siger DI-boligøkonom Bo Sandberg.

Ifølge Danmarks Statistik var årsstigningen på ejerlejligheder 12,4 procent i andet kvartal, mens enfamiliehuse i snit steg med 13,3 procent og sommerhuse med 19,1 procent fra andet kvartal 2020 til andet kvartal 2021.

- Der er stadig tale om kraftige tocifrede procentstigninger, men for alle boligkategorier er prisstigningen lavere i andet end i første kvartal, så retningen peger svagt nedad. Samtidig er også handelsaktiviteten faldet markant fra første til andet kvartal – om end fra et rekordhøjt udgangspunkt, siger Bo Sandberg.

- I andet kvartal ligger antallet af boligsalg ”kun” ca. 22 procent over niveauet fra 2020 – med størst stigning i antal handler i Vest- og Sydsjælland – og efterhånden er der meget, der tyder på, at en mere normal og knapt så corona-påvirket situation på boligmarkedet vil indtræffe her i løbet af andet halvår 2021, siger Bo Sandberg.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Bo Sandberg

Bo Sandberg

Skatteøkonom

  • Direkte +45 7216 0142
  • Mobil +45 2850 3819
  • E-mail bsa@di.dk

Relateret indhold