- Det er forrygende at se, hvordan dansk økonomi er i buldrende fremgang. Nu gælder det om, at opsvinget skal gøres varigt til gavn for hele samfundet.

30.08.21 DIB Nyheder

Lars Sandahl om finanslovsudspil: Det haster med flere hænder og hoveder til virksomhederne

Dansk Industri kvitterer for, at regeringen lægger op til en stram finanslov, men efterlyser mod til at effektivisere den offentlige sektor og akut handling for at hjælpe de private virksomheder, der har et alvorligt og akut behov for flere hænder.

Regeringens finanslovsudspil bliver modtaget med både ris og ros af Dansk Industris topchef Lars Sandahl Sørensen. Ros, fordi der lægges op til en stram finanslov. Ris, fordi der slet ikke gøres nok for at skaffe flere hænder og hoveder til virksomhederne.

- Det er forrygende at se, hvordan dansk økonomi er i buldrende fremgang. Nu gælder det om, at opsvinget skal gøres varigt til gavn for hele samfundet. Derfor ros til finansministeren for en nødvendig opstramning af finanspolitikken, siger Lars Sandahl Sørensen, men tilføjer:

- Til gengæld er det nærmest ubegribeligt, at regeringen ikke reducerer antallet af offentligt ansatte hurtigere og mere omfattende, når den private sektor skriger på arbejdskraft. Det hænger ikke sammen, og jeg savner et mod til at effektivisere den offentlige sektor.

Læs DI's finanslovsindspil. 

Virksomheder mangler medarbejdere

Ifølge Dansk Industris undersøgelser har et stort antal virksomheder en akut udfordring med mangel på arbejdskraft. Den problemstilling bliver ikke konkret adresseret i regeringens finanslovsudspil.

- Det haster for regeringen og Folketingets partier at få løsninger på bordet, siger Lars Sandahl Sørensen og tilføjer: 

- Vi mangler fokus på et af de meget store og meget reelle problemer, vi står over for som samfund lige nu - at have adgang til tilstrækkelig meget arbejdskraft. Det drejer sig både om kvalificeret arbejdskraft, faglært arbejdskraft og ufaglært arbejdskraft. 

DI: Sådan får du 13.500 flere i job

Dansk Industri har i sit eget finanslovsindspil forslag, der øger arbejdsudbuddet med 13.500 personer i 2022. Det er blandt andet forslag om øget efterlønspræmie, lavere dimittendsats og sænket beløbsgrænse, som hurtigt og effektivt kan komme ud at virke.

- Vi foreslår også et permanent forhøjet fradrag for forskning og udvikling på 130 %, så virksomhederne har de rette betingelser for at investere i den forskning og udvikling, der skal bidrage til at skabe fremtidens vækst i Danmark, siger Lars Sandahl Sørensen. 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

 

Søren Langelund

Søren Langelund

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3059
  • Mobil +45 2091 9335
  • E-mail slan@di.dk

Relateret indhold