Siden sidste sommer er ledigheden i Danmark faldet fra 6,5 til 4,3 procent ifølge EU’s statistiske kontor Eurostats opgørelser. I hele EU er andelen af ledige blot faldet fra 7,6 til 6,9 procent siden juli sidste år.

03.09.21 DIB Nyheder

Dansk ledighed falder i europæisk topfart

Nye tal fra Eurostat viser, at Danmark har et ekstraordinært stort fald i ledige set i forhold til resten af Europa. Fremgangen er godt nyt, men understreger virksomhedernes vanskeligheder med at skaffe medarbejdere.

Siden sidste sommer er ledigheden i Danmark faldet fra 6,5 til 4,3 procent ifølge EU’s statistiske kontor Eurostats opgørelser. I hele EU er andelen af ledige blot faldet fra 7,6 til 6,9 procent siden juli sidste år.

- Overgangen fra krise til fremgang har været markant hurtigere i Danmark end i resten af Europa. Det mærker vi også på arbejdsmarkedet nu, hvor manglen på medarbejdere er blevet et akut problem, siger DI’s arbejdsmarkedspolitiske chef Steen Nielsen, der tilføjer, at Eurostats tal er baseret på interviewundersøgelser, som laves på samme måde i alle lande.

Danmarks ekstraordinært store fald i ledigheden ses også ved, at mens vi herhjemme har opnået et fald i ledigheden på 2,2 procentpoint på et år, så er der ikke sket noget fald i Sverige og Finland i samme periode. I Tyskland er faldet på 0,4 procentpoint, mens der i Frankrig er sket et fald på 0,7 procentpoint på et år ifølge Eurostat.

- Det er glædeligt, at ledigheden falder hurtigt i Danmark, men det betyder også, at der bliver færre til at tage de ledige stillinger. Dem er der mange af i øjeblikket, og virksomhederne har større og større problemer med at besætte dem, siger Steen Nielsen, der tilføjer, at Danmark er et af kun fire lande i EU, hvor ledigheden nu er lavere end før corona.

DI’s arbejdsmarkedspolitiske chef mener derfor også, at det er positivt, at regeringen har sat manglen på medarbejdere på sin dagsorden og indkaldt til drøftelser

- Men der er brug for reelle tiltag og de skal komme snart. De mange stillinger, der ikke kan besættes koster os tabt velstand hver dag, siger han.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold