”Nogle fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den. Vi kan se den tydeligt.”

Sådan sagde den socialdemokraten Knud Heinesen, da han i 1979 gik af som finansminister. Det til trods blev han atter finansminister i Anker Jørgensens regering fra 1980.

På dette tidspunkt var dansk ledighed steget fra 160.000 i 1979 til 236.000 i 1981, til trods for, at den offentlige beskæftigelse i samme periode var øget med 68.000 personer – fra 610.000 til 678.000.

– Ledigheden nåede sit højdepunkt i 1993, hvor den lå på 335.000. Aldrig før og aldrig siden har så mange stået uden arbejde. Og skal vi sætte en enkelt årsag på, hvorfor dansk økonomi i dag er bomstærk, er det, at skiftende regeringer siden dette tidspunkt i hovedsagen har ført Danmark i en retning mod stadigt stigende beskæftigelse.

Sådan siger DI’s viceadm. direktør Kim Graugaard. Han har om nogen været dybt involveret i udviklingen på det danske arbejdsmarked gennem sin ansættelse i Dansk Industri, hvor han begyndte sin karriere i erhvervsøkonomisk afdeling i 1993.

Samme år som socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen blev statsminister, og hvor retten til dagpenge ved ledighed blev forkortet fra – i praksis – uendeligt til maksimum syv år.

– Kravet, om at man skulle have været i ustøttet beskæftigelse for at have ret til dagpenge, blev faktisk først indført i 1993, fortæller Kim Graugaard.

Læs også: "Vi skal sikre flere medarbejdere til landets virksomheder"

Enorme ændringer over 30 år

Poul Schlüter havde som konservativ statsminister forsøgt at begrænse dagpengeretten til fem år i 1980’erne. Men den folkelige modstand var så stor, at reformen blev tilbagerullet, fortæller Kim Graugaard.

Der er i det hele taget ikke mange af de reformer, der har givet folket længere tid på arbejdsmarkedet og øget den danske arbejdsstyrke, der har været voldsomt populære.

– Stabil lav ledighed og vækst i den private sektor er vel nok den største positive faktor for dansk økonomi og danskernes generelle velstand, siger Kim Graugaard.

Han hæfter sig i den forbindelse ved, at skiftende regeringer – trods folkelig modstand – alligevel er lykkedes med reformer omkring efterløn, pensionsalder og dagpengeret. I nullerne er det blandt andet sket med velfærdsaftalen i 2006, dagpengereformen i 2010 og tilbagetrækningsreformen i 2011.

– Over 25 – 30 år er det lykkedes at lave enorme ændringer. Og så har vi endda kun talt om danskere på arbejdsmarkedet. Men det er vigtigt, at huske på de udenlandske medarbejdere, der har været den langt overvejende årsag til fremgangen i dansk beskæftigelse siden 2012 – 2013, hvor fra vi for alvor fik vendt følgerne af finanskrisen til en positiv udvikling, siger Kim Graugaard.

Læs også: Nordiske topchefer: ”Fight for talent” bliver helt utrolig

Mangel på medarbejdere koster en mia. kr. om måneden

Han så derfor gerne, at Folketingets partier forøger deres fokus på reformer, der kan sikre en fortsat positiv udvikling i Danmark og i danskernes økonomi.

– Vi står lige nu i den situation, at danske virksomheder kunne ansætte mindst 18.000 medarbejdere til at løse opgaver. Men medarbejderne findes ikke, og det koster dansk økonomi en mistet værdiforøgelse på 1 mia. kr. om måneden, forklarer Kim Graugaard.

Derfor har Dansk Industri også fremlagt en række reformforslag, der kan give flere hænder på arbejdsmarkedet.

– Der er brug for, at flere unge, ældre og udlændinge i højere grad får muligheder for at være en del af arbejdsmarkedet. Det er en klar forudsætning for en positiv udvikling i økonomien, der igen er forudsætningen for, at vi kan passe godt på vores ældre og syge og investere i udviklingen af Danmark. Det burde, i min optik, faktisk være en politisk og folkelig vindersag, siger Kim Graugaard.

Læs også: DI’s viceadministrerende direktør Kim Graugaard fylder 60 år