SU-stipendiet for studerende på de videregående uddannelser bør konverteres til et særligt lån, kaldet ”stipendie-lån”, hvoraf det hele eller dele godskrives, hvis den studerende gennemfører studiet på normeret tid. Andelen af godskrivningen skal være afhængig af studietidsforsinkelse. Gennemføres studiet på normeret tid, bliver hele stipendie-lånet godskrevet. Hvis den studerende bliver forsinket, godskrives en lavere andel af lånet. De første 12 SU-klip er ikke omfattet af tilbagebetaling, hvorfor der er tale om et rent stipendie. Dermed giver man fortsat de studerende mulighed for at afprøve uddannelsen og vælge om, inden de evt. stifter gæld.

Derudover foreslår DI at videreføre den afdæmpede regulering af SU, som blev indført med Reform af SU-systemet og rammerne for studietidsgennemførsel i 2013.

Modsat SU-stipendiet som er skattepligtig indkomst, er stipendielånet skattefrit, hvorfor hele personfradraget kan benyttes til studiejob under uddannelsen, hvilket vil give den studerende flere penge i hånden hver måned under studiet.

DI’s forslag vil øge arbejdsudbuddet med 4.100 personer og vil medføre et offentlig merprovenu på 1,6 mia. kr. i 2030. I beregningerne er der korrigeret for, at antallet af SU-modtagere på kandidatdelen falder, som følge af Reform af universitetsuddannelserne.

DI foreslår, at Folketinget reducerer marginalskatten for de danskere, der i dag betaler de højeste marginalskatter (herunder især topskatteydere).

Regeringen har i sit regeringsgrundlag afsat i alt 5 mia. kr. til en indkomstskattereform, der bl.a. skal øge værdien af beskæftigelsesfradraget, lette topskatten via indførelsen af en ny mellemskat samt indføre en top-topskat på de højeste indkomster.

DI foreslår, at denne ramme opjusteres til 8 mia. kr. Samtidig bør skattelempelserne indrettes efter følgende tre principper:

1. Større incitament til at gå på fuld tid
2. Større incitament til at gøre en forskel
3. Ingen top-topskat

Den foreslåede justering af beskæftigelsesfradraget bør i højere grad fokuseres mod at hæve det maksimale beskæftigelsesfradrag og mindre mod at hæve satsen. Dette vil sikre, at indkomstgrænsen for det maksimale fradrag flyttes opad, hvorved særligt mange deltidsansatte vil opleve en større gevinst ved at øge deres arbejdstid. Konkret forslår DI, at fradragsprocenten hæves fra 10,65 pct. til 12 pct. (ikke 12,75 pct., som foreslået af regeringen), samt at det maksimale fradrag hæves fra 44.800 kr. 60.000 kr. (i stedet for 53.600 kr.). Justeringen vil koste 300 mio. kr. mere end regeringens udspil.

Det skal endvidere bedre kunne betale sig at gøre en forskel. Derfor anbefaler DI, at der afsættes 2 mia. kr. til dels at sænke det skrå skatteloft til 54 pct. (inklusive arbejdsmarkedsbidrag), dels at løfte topskattegrænsen og/eller den nye mellemskattegrænse. Et skråt skatteloft på 50 pct. (før arbejdsmarkedsbidrag) vil sikre, at skatten på den sidst tjente krone bliver den samme i hele landet uanset kommuneskatten.

Endelig foreslår DI, at den bebudede top-topskat helt opgives. De berørte lønmodtagere er særdeles internationalt mobile, og det forventes derfor, at en ekstra skattebyrde i høj grad vil blive overvæltet på arbejdsgiveren. Det vil svække danske virksomheders konkurrenceevne – i det omfang de ikke udflytter højtlønnede funktioner og/eller rekrutterer udlændinge, der har mulighed for at arbejde i Danmark på bruttoskatteordningen for nøglemedarbejdere, hvor skatten er lavere

Samlet vil DI’s justeringer løfte arbejdsudbudseffekten af personskattereformen fra 4.200 personer til ca. 8.750 personer (og BNP-effekten fra 4,0 mia. kr. til 8,3 mia. kr.) Indfasningen af skattereformen bør igangsættes fra 2024.

På sigt ser DI gerne topskatten helt afskaffet, hvilket vil løfte arbejdsudbuddet med yderligere.

Det foreslås, at der etableres en ny erhvervsordning til rekruttering af international arbejdskraft udenfor EU, baseret på overenskomsternes krav til løn- og arbejdsvilkår. Det er en forudsætning, at ansættelsesforholdet er omfattet af en kollektiv overenskomst, fx ved at ansættelsesforhold er omfattet af overenskomst i kraft af den pågældende virksomheds medlemskab af en arbejdsgiverforening. Den nye ordning skal fungere sideløbende med de eksisterende erhvervsordninger, herunder med de nugældende beløbsgrænser.

Reglerne for hjemrejse bør følge de nugældende regler for internationale statsborgere med erhverv som opholdsgrundlag. Det vil sige, at hvis deres vilkår for ansættelsen ændrer sig, eller de bliver afskediget, så forsvinder deres opholdsgrundlag, og de skal i udgangspunktet rejse ud af landet. 

Hvis der er tale om en overenskomst uden lønsatser, skal den internationale medarbejder have en løn, der svarer til lønnen for tilsvarende medarbejdere på virksomheden. Er der ikke en tilsvarende medarbejder på virksomheden, skal medarbejderen som minimum have en løn, der svarer til lønnen i lokalområdet for tilsvarende medarbejdere. 

Overenskomstdækkede virksomheder tager et særligt ansvar for at sikre ordnede løn- og ansættelsesvilkår. Derfor bør de have en særlig adgang til at rekruttere internationale medarbejdere på alle lønniveauer, idet ansættelserne netop sker på ordnede løn- og ansættelsesvilkår.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 4.000 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt provenu på 0,6 mia. kr. i 2030. Såfremt at de resterende forslag på international arbejdskraft gennemføres, så vil samspil reducere skønnet til at forslaget øger arbejdsudbuddet med 2.500 fuldtidspersoner og medføre et offentligt merprovenu på 0,4 mia. kr. i 2030.

Etablering af en ny erhvervsordning for overenskomstdækket arbejde til rekruttering af international arbejdskraft udenfor EU er hovedforslaget til at gøre det nemmere at rekruttere international arbejdskraft. Gennemføres den foreslået ordning, så bliver de andre forslag på international rekruttering mindre presserende, da der er betydelig overlap i målgruppen.

Det foreslås, at beløbsgrænsen i den oprindelige beløbsordning nedsættes til 375.000 kr. uden nogen af de særlige krav fra den supplerende beløbsordning. Den supplerende beløbsordning vil dermed være overflødig.

I dag gælder der to beløbsgrænser på hhv. 465.000 og 375.000 kr. årligt på beløbs- og fast track-ordningen. Grænsen på 375.000 kr. er et supplement til den eksisterende beløbsordning, der har et lønkrav på 465.000 kr. Den nye supplerende ordning er betinget af den aktuelle mangel på arbejdskraft og er virksom, så længe de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Derudover har ordningen administrative begrænsninger, som med fordel kan forenkles.

Den lavere beløbsgrænse vil give mulighed for at øge rekrutteringen af nye medarbejdertyper, såsom faglært arbejdskraft, hvor der er stor mangel til blandt andet den grønne omstilling.

Lønnen for personer på beløbsordningen skal være sædvanlig for det danske arbejdsmarked og svare til tilsvarende job på det danske arbejdsmarked. Det er derfor ikke muligt at underbetale udlændinge, der kommer ind via beløbsordningen.

Når der tages højde for samspil til de resterende forslag på international arbejdskraft, så skønnes forslaget at øge arbejdsudbuddet med 3.000 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt merprovenu på 0,5 mia. kr. i 2030.

Forslaget indebærer en ret til at opholde sig i Danmark, hvis en borger fra et af de seks lande har en kontrakt på et konkret job i Danmark af mere end 30 timers varighed ugentligt. Borgerne fra disse lande bør have ret til sundhedsydelser, undervisning m.m., men ikke ret til offentlig forsørgelse, hvis de ikke er i beskæftigelse. Mister borgere fra disse lande deres job, så bør de have en ret til at blive i Danmark i op til 12 måneder med henblik på at søge fornyet beskæftigelse. Det bør være en ret at tage sin familie med på linje med den ret, der er i erhvervsordningerne for tredjelandsstatsborgere.

Det bør være en forudsætning, at aflønningen som minimum svarer til overenskomstmæssige vilkår.

Ukrainere er i dag omfattet af en særlov, som i en midlertidig periode på indtil videre to år (med mulighed for forlængelse) sidestiller ukrainere med øvrige EU-borgere. Når særloven på et tidspunkt måtte falde bort, så bør Ukraine på linje med de øvrige nævnte kandidatlande til EU-medlemskab være omfattet af forslaget.

Når der tages højde for samspil til de resterende forslag på international arbejdskraft, så skønnes forslaget at øge arbejdsudbuddet med 1.000 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt merprovenu på 0,1 mia. kr. i 2030. I skønnet er der taget højde for samspil mellem forslagene på international arbejdskraft.

Forslaget indebærer en ret til at opholde sig i Danmark, hvis en borger fra Storbritannien har en kontrakt på et konkret job i Danmark af mere end 30 timers varighed ugentligt. Mister borgere fra UK deres job, så bør de have en ret til at blive i Danmark i op til 12 måneder med henblik på at søge fornyet beskæftigelse. Det bør være en ret at tage sin familie med på linje med den ret, der er i erhvervsordningerne for tredjelands-statsborgere.

Det bør være en forudsætning, at aflønningen som minimum svarer til overenskomstmæssige vilkår.

Når der tages højde for samspil til de resterende forslag på international arbejdskraft, så skønnes forslaget at øge arbejdsudbuddet med 500 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt merprovenu på 0,1 mia. kr. i 2030.

Det foreslås, at der laves en reform af tilbagetrækningsordningerne (tidlig pension, seniorpension og efterløn), der samlet set øger beskæftigelsen med 10-20.000 personer og medføre et offentlig merprovenu på op mod 8,3 mia. kr. i 2030.

Argumentet for at lave en reform af tilbagetrækningerne er, at ordningerne trækker folk ud af arbejdsmarkedet, hvor der er stor mangel på arbejdskraft. Dermed sænkes velstanden, råderummet og mulighederne for at kunne udvikle Danmark.

Med henblik på at få seniorer til at fravælge tidlig tilbagetrækning og fortsætte i beskæftigelse foreslås det, at der bygges videre på anciennitetsprincipperne fra tidlig pension, således at ekstra år på arbejdsmarkedet ud over 44 års beskæftigelse medfører en bonus til personer med op til tre år til folkepensionsalderen. Hermed præmieres personer med lange arbejdsliv.

Bonus pr. ekstra år i arbejde kan svare til efterlønsbonussen på ca. 14.200 kr. skattefrit, hver gang en person har arbejdet 481 timer (tre måneders fuldtidsbeskæftigelse). For en fuldtidsbeskæftiget svarer det til en årlig bonus på ca. 56.800 kr.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 2.000 fuldtidspersoner, samt medføre offentlige merudgifter på 0,9 mia. kr. i 2030.

I stedet for at trække personer ud af arbejdsmarkedet før pensionsalderen grundet et langt arbejdsliv, så bør de belønnes for de mange år på arbejdsmarkedet.

Seniorpræmien bør fastsættes til 60.000 kr. om året i tre år efter folkepensionsalderen ved mindst 30 timers ugentligt arbejde. I dag er præmien ca. 44.000 kr. det første år og ca. 26.000 kr. det andet år. Det bør også være muligt at få præmie ned til 20 arbejdstimer ugentligt, men så blot en mindre præmie.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 1.000 fuldtidspersoner, samt medføre offentligt merudgift på 0,5 mia. kr. efter skat og tilbageløb i 2030.

Den udvidede ret til seniorpræmie vil gøre det mere attraktivt for seniorerne at fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen. En vigtig del af at løse udfordringerne med mangel på arbejdskraft er at gøre det mere attraktivt for seniorerne at forlænge deres arbejdsliv.

Seniorjobordningen bør afskaffes.

Personer, der mister retten til arbejdsløshedsdagpenge, og som har højst fem år til folkepensionsalderen, har ret til et ordinært job i en kommune. Ingen andre grupper har ret til et ordinært job i Danmark, og ordningen bryder med princippet om, at folk skal behandles lige, såfremt de har lige vilkår. Det giver bedst mening, at de, der er mest velegnede til et givent job ansættes fremfor dem, der tilfældigvis har indbetalt til efterlønsordningen.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 400 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt merprovenu på 0,2 mia. kr. i 2030.

Alle, der anmoder om kontanthjælp, bør som udgangspunkt visiteres jobparate med krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kun hvis det åbenlyst ikke er tilfældet, bør modtageren kunne fritages fra at skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skal også være muligt at fravige krav om sprog- og it-kundskaber for at kunne blive erklæret jobparat. Kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde mindre end 37 timer om ugen, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det antal timer, de kan arbejde.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 2.000 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt merprovenu på 0,5 mia. kr. i 2030.

For nye i fleksjob foreslås det at nedsætte det maksimale fleksløntilskud fra 98 pct. til 89 pct. af dagpengemaksimum svarende 17.558 kr. pr. måned (2023-niveau). Det svarer til niveauet for ledighedsydelse for personer, der kommer fra beskæftigelse, sygedagpenge eller revalidering. Det foreslås samtidig at hæve og harmonisere modregningen ved arbejdsindkomst til 55 pct.

Kombinationen af at reducere fleksløntilskuddet og hæve modregningen betyder, at det kan betale sig at øge arbejdstiden op til 19 timer om ugen for en i fleksjob med en timeløn på 140 kr. pr. time.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 2.000 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt provenu på 0,4 mia. kr. efter skat og tilbageløb i 2030.

For en lønmodtager med en timeløn på 140 kr., kan det i dag højst betale sig at arbejde ni timer om ugen i et fleksjob. For mange i fleksjob er der derfor ikke noget incitament til at øge arbejdstiden, selv om deres helbred godt kan klare det.

DI foreslår, at G-dagene afvikles helt.

G-dage dækker over de første ledighedsdage, hvor fratrådte eller hjemsendte medarbejdere har ret til godtgørelse fra arbejdsgiveren, men hvor arbejdsgiveren ikke modtager refusion. Det er uhensigtsmæssigt at straffe virksomhederne for at tilpasse produktionen til efterspørgslen. Takket være brede politiske aftaler er antallet af G-dage nu reduceret fra tre til to dage.

En afskaffelse af de sidste to G-dage vil medføre offentlige merudgifter (til dagpengerefusion) på ca. 200 mio. kr. og øge arbejdsudbuddet med 100 fuldtidspersoner i 2030.

Mindrereguleringen af overførselsindkomster bør fortsætte i perioden 2024-2030

I perioden 2016-2023 er visse overførselsindkomster blevet mindrereguleret med 5 pct. point. Til forskel fra den nuværende mindreregulering, bør arbejdsløshedsdagpenge undtages fra mindrereguleringen. Derved sikres, at dagpengeforsikringen ikke svækkes, og at flexicurity-modellen forbliver uændret stærk. Ligeledes bør folkepensionen fortsat undtages fra mindrereguleringen.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 2.900 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt merprovenu på 6,2 mia. kr. i 2030.

Regeringen har i forlængelse af deres mål om at spare 3 mia. kr. på den aktive beskæftigelsesindsats nedsat en kommission, der har fået til opgave at komme med konkrete forslag til en samlet besparelse på i alt 3 mia. kr. I den forbindelse har Dansk Arbejdsgiverforening leveret 14 konkrete forslag, der samlet set bidrager med en besparelse på ca. 2,5 mia. kr. og øger arbejdsudbuddet med 500 fuldtidspersoner, hvor der fastholdes en effektiv beskæftigelsesindsats, som bidrager til en lav strukturel ledighed.

Forslagene fremgår af følgende link: Forslag 

For pædagoger, lærere, kontoransatte, omsorgsarbejdere og sygeplejersker skal arbejdstiden løftes sådan, at den i alle kommuner og regioner kommer op på samme niveau som den relevante faggruppes gennemsnitlige arbejdstid i henholdsvis den tiende bedste kommune og den bedste region. Hvis kommuner eller regioner ikke når målene, skal det have økonomiske konsekvenser i form af reduceret bloktilskud eller lignende foranstaltning.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 6.400 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt merprovenu på 1,3 mia. kr. i 2030.

Der er et stort potentiale i at reducere sygefraværet blandt medarbejdere i kommunerne og regioner. For at indfri en del af potentialet foreslås to nye initiativer.

For det første bør der indføres obligatoriske informationsmøder på kommunale og regionale arbejdspladser med jobgrupper, der udfører manuelt arbejde. På møderne skal medarbejderne informeres om, at de i de fleste tilfælde trygt kan passe deres arbejde ved ondt i ryggen, da smerterne ofte er godartede og forbigående. Informationen gives på to gruppesessioner med alle medarbejdere af op til én times varighed. To forsøg (både dansk og norsk) viser således, at information om smerter nedbringer sygefraværet på arbejdspladser med fysisk arbejde.

For det andet bør kommuner, der har et højt sygefravær blandt deres medarbejdere, implementere en konsekvent sygefraværspolitik. Sygefraværspolitikken bør som minimum indeholde krav om telefonisk sygemelding til nærmeste leder samt tidlig og løbende opfølgning ved tilbagevendende eller længerevarende sygefravær. Sygefraværspolitikken skal gælde generelt for hele kommunen. Der skal opstilles mål for sygefraværet, som kommunalbestyrelsen skal følge op på. Forslaget skal omfatte de kommuner, der har et sygefravær over det nuværende landsgennemsnit på 14,5 dage.

Forslaget skønnes at øge arbejdsudbuddet med 1.500 fuldtidspersoner, samt medføre et offentligt merprovenu på 0,3 mia. kr. i 2030.

DI foreslår, at der frem mod 2030 arbejdes på at nedbringe den gennemsnitlige uddannelsestid fra starten på ungdomsuddannelse til fuldførelse af en videregående uddannelse med minimum tre måneder, så virksomhederne, den offentlige service og den enkelte hurtigere kan få gavn af sine kompetencer på fuld tid og med stærkest mulige kompetencer. Det kan f.eks. ske gennem politiske initiativer, der skal sikre øget merit for tidligere uddannelse, minimering af frafald, og ved at færre går i 10. klasse mv.   

Der er mange omveje i det danske uddannelsessystem. En del af den ekstra tid er godt brugt, f.eks. på at sikre, at unge vælger den rette uddannelse, og at den unge er klar til og motiveret for uddannelse. Og det er godt, at unge får erfaringer fra arbejdsmarkedet før de påbegynder en uddannelse, det bliver man også klogere af. Men det er også vigtigt, at uddannelsestiden ikke bliver for lang. Antallet af sabbatår mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse er stigende. Der er for mange, som falder fra uddannelserne eller tager en omvej i uddannelsessystemet. Og alt for mange unge bruger ikke deres ungdomsuddannelse til videre uddannelse. På den måde tager uddannelse længere tid end nødvendigt.

DIs forslag vil øge arbejdsudbuddet med 3.600 personer og vil medføre et offentligt merprovenu på ca. 0,7 mia. kr. i 2030.

På linje med anbefalingen fra Pensionskommissionen foreslår DI at afskaffe mediechecken. Mediechecken indgår i et stort og administrativt komplekst system af tillæg til pensionister. Mediechecken er alene en aldersbetinget ydelse, som ikke længere afhænger af borgerens medieforbrug, ligesom den tidligere nedsatte licens gjorde.

Afskaffelsen af mediechecken skønnes at give et merprovenu på 190 mio. kr.

For at skaffe finansiering til bl.a. yderligere forbrugsafgiftslempelser foreslår DI, at den sidste rest af den grønne check afskaffes. Det drejer sig dels om den almindelige grønne check til pensionister (op til 1.155 kr. årligt inkl. tillæg), og dels om den supplerende grønne check til personer med børn under 18 år (op til 240 kr. pr. barn for op til to børn). DI skønner at en afskaffe vil øge arbejdsudbuddet med under 100  personer og give anledning til et offentlig merprovenu på 600 mio. kr. i 2030.

Den grønne check blev oprindelig indført i forbindelse med skattereformen i 2010 for at kompensere lavindkomstgruppen for en række planlagte afgiftsstigninger, herunder nye forbrugsafgifter. Flere af de planlagte afgifter- og afgiftsstigninger blev efterfølgende aflyst, ligesom flere forbrugsafgifter siden er sat ned, herunder elafgiften. I flere tilfælde blev disse afgiftslempelser delvist finansieret af en nedsættelse af den grønne check og/eller indskrænkning af modtagergruppen.

I tråd med anbefalingerne fra Pensionskommissionen foreslår DI, at boligydelsen fremover skal reguleres med prisudviklingen.

I dag reguleres boligydelsen med lønudviklingen, mens boligsikring reguleres med prisudviklingen. Det betyder, at boligydelsen stiger hurtigere end boligstøtten, hvilket betyder, at man alene, fordi man har passeret en bestemt aldersgrænse, får reguleret sin ydelse kraftigere. Forslaget skønnes at indebære et offentlig merprovenu på ca. 300 mio. kr. i 2030.

I tråd med Pensionskommissionens anbefalinger foreslår DI, at ældrechecken målrettes mere mod pensionister med begrænsede midler. Derfor foreslår DI, at der indføres en ny formuegrænse på 2 mio. kr. i nettoformue i stedet for den nuværende formuegrænse på 95.800 kr. (2023-niveau) i likvid formue. For borgere med en nettoformue over 2 mio. kr., tilbydes ældrechecken som et lån. Samtidig flyttes udbetalingstidspunktet fra januar til april, således at udbetalingen baseres på nye data i stedet for på 13 måneder gammel data som i dag. Samlet set indebærer forslaget et skønnet merprovenu på ca. 70 mio. kr.

DI foreslår, at de eksisterende særregler vedrørende pensionisters (nedsatte) betaling af ejendomsværdiskat samt vedrørende rabatten i ejendomsværdiskatten for boliger købt inden 2. juni 1998 ikke videreføres, når de nye ejendomsvurderinger (og -skatteregler) efter planen træder i kraft fra 2024. Pensionister og ejere af boliger købt før 2. juni 1998 vil dog fortsat være omfattet af den generelle skatterabat, hvorefter den samlede ejendomsskat efter ikrafttræden af de nye skatteregler ikke kan overstige den samlede ejendomsværdiskat inden ikrafttræden (inkl. eventuelle nedslag).

En gradvis afvikling af de omtalte særregler fra 2024 vil give anledning til et stigende merprovenu fra ejendomsværdiskatten, som i 2030 skønnes at udgøre knap 150 mio. kr.

For at styrke kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet foreslår DI en forbedring af servicefradraget, således at det for flere familier giver mere mening at hyre professionel hjælp i hjemmet og på den måde veksle mere af (kvindens) ulønnede husarbejde til ordinært lønnet arbejde. Det bør ske via en markant forhøjelse af det maksimale service fradrag, evt. suppleret med en forhøjelse af fradragsprocenten (således at den kombinerede effekt giver den størst mulige arbejdsudbudseffekt inden for det afsatte råderum).

DI skønner at en forbedring af fradraget for i alt knap 350 mio. kr. vil kunne løfte arbejdsudbuddet med ca. 150 fuldtidspersoner (ekstra udbudte arbejdstimer omsat til fuldtidsstillinger).

Baggrunden for forslaget er, at kvinder - trods forbedringer på området – fortsat udfører størstedelen af det huslige arbejde. Dette hænger blandt andet sammen med det faktum, at kvinder i de fleste husstande fortsat udgør den såkaldte ”sekundære lønmodtager”, altså den (voksne) lønmodtager i husstanden med den laveste (time)løn, hvis formelle arbejdstid det derfor – for familien som helhed – er ”billigst” at veksle til ulønnet husarbejde.

DI foreslår, at Folketinget vedtager en lempelse af den danske selskabskattesats med to procentpoint over de kommende 2-3 år, sådan at satsen igen matcher niveauet blandt de øvrige små og mellemstore økonomier i EU’s indre marked og i særdeleshed satserne i Danmarks nærområde. Samtidig bør det indførte ’samfundsbidrag’ på finansielle virksomheder (forhøjet selskabsskat) afvikles. Frem mod 2030 forventer DI, at selskabsskattesatsen bør sænkes yderligere til ca. 15 pct. for at Danmark kan bevare sin konkurrencedygtighed.

En lempelse med to procentpoint vil give anledning til et offentligt mindreprovenu på ca. 2,7 mia. kr., mens en lempelse til 15 pct. frem mod 2030 vil give anledning til et yderligere mindreprovenu på ca. 8,5 mia. kr. En afskaffelse af den forhøjede selskabsskat på finansielle virksomheder skønnes at medføre et offentligt mindreprovenu på ca. 1,5 mia. kr.

Jf. regeringsgrundlaget vil regeringen genindføre (og permanentgøre) det midlertidige 130 pct. forskningsfradrag (FoU-fradrag), som blev afskaffet fra årsskiftet 2022/23. DI støtter denne beslutning og anbefaler at det permanente fradrag bliver uden loft, således at der bliver tale om en forhøjelse af det eksisterende 108 pct. FoU-fradrag til 130 pct. (108 pct.-fradraget stiger efter planen til 110 pct. i 2030).

Forhøjelsen af det permanente FoU-fradrag vil give anledning til et offentligt mindreprovenu på ca. 1 mia. kr.

Der pågår pt. en voldsom international konkurrence om at tiltrække og fastholde forskningsaktiviteter. Det er afgørende for Danmark, at vi ikke falder yderligere tilbage i feltet på dette punkt. Skulle selskabsskatten udvikle sig som forudsat i DI’s 2030-plan, og nå 15 pct. i 2030, kan FoU-fradraget på sigt reduceres eller afvikles, idet den effektive selskabsskat i en sådan situation vil kunne falde under de 15 pct., som er den aftalte globale minimumsbeskatning, jf. OECD-landenes aftale herom.

DI anbefaler at Folketinget sikrer, at familieejede og ejerledede virksomheder igen får rimelige skattevilkår i forbindelse med overdragelse af virksomheden til næste generation. Det kræver først og fremmest, at virksomhederne igen får et retskrav på at kunne anvende en skematisk model til værdiansættelse af virksomheden med henblik på beregning af generationsskifteskatten. Desuden bør der – som det gælder for ejendomsskatterne – ydes et ’forsigtighedsnedslag’ i beregningsgrundlaget. Og endelig bør der ikke længere betales generationsskifteskat af den del af virksomhedens værdi, der udgøres af udskudt avanceskat.

DI har afsat i alt 1½ mia. kr. til at sikre bedre skattevilkår for generationsskifter, hvilket er ½ mia. mere end regeringen umiddelbart lægger op til at anvende.

For at fremme incitamentet til at placere fri opsparing i unoterede virksomheder, anbefaler DI, at regeringen følger endeligt op på anbefalingerne fra Produktivitetskommissionen (2014) og nedsætter en arbejdsgruppe med det eksplicitte formål at forberede gennemførelsen af en kapitalskattereform efter Nordisk forbillede. Målet bør være en simpel, konsolideret kapitalindkomstbeskatning, hvor der alene er særregler for de i alt ca. 25.000 såkaldte hovedaktionærer med høj, unoteret aktieindkomst. Skatten på positiv nettokapitalindkomst bør sænkes til maksimalt 30 pct. (fladt), og tilsvarende bør rentefradraget gradvis sænkes til 25 pct. (fladt). Endelig bør diverse særordninger afskaffes.

DI vurderer at reformen kan indrettes således at den på sigt er provenuneutral; men at det af hensyn til implementeringen kan være gavning på kort sigt at afsætte ca. 1 mia. kr. til reformens gennemførelse.

Beskatningen af personlig kapitalindkomst er ét af de mest komplicerede områder i dansk skattelovgivning. Det skyldes dels, at indkomst fra aktier beskattes separat fra øvrig kapitalindkomst, dels at beskatningen i begge tilfælde er kraftigt progressiv. Endelig har tidligere forsøg på at adressere problemet blot betydet, at der er tilføjet flere særregler. Alt i alt betyder det, at den enkelte investor har meget svært ved at gennemskue, hvordan afkastet fra en given investering vil ende med at blive beskattet. Problemet er løbende blevet påpeget af bl.a. De Økonomiske Vismænd, og Produktivitetskommissionen anbefalede i 2014 at der nedsattes en arbejdsgruppe for at analysere problemstillingen og forberede en løsning.

DI foreslår at Folketinget afskaffer det loft over virksomhedernes fradrag for lønninger over ca. 7,7 mio. kr., som blev aftalt i oktober 2020 som led i aftalen om en ny ret til tidlig pension

At genindføre fuldt fradrag for alle lønomkostninger vil give anledning til et offentligt mindreprovenu på under 200 mio. kr. Hvis top-topskatten indføres, vil de negative effekter af fradragsloftet vokse – og provenutabet ved at afskaffe loftet vil falde til ca. 100 mio. kr.

Fra og med 2023 kan virksomheder ikke længere fradrage den del af de samlede lønudgifter, der overstiger 7.721.900 kr. (2023-niveau) til én medarbejder. Dette bryder med et grundlæggende princip om, at virksomheder har fradrag for udgifter tilknyttet driften af virksomheden, uanset om det er til lønninger og uanset niveauet. Hvis man politisk ønsker at skærpe beskatningen af personer med høje indkomster, bør det ske igennem personbeskatningen (om end DI ej heller kan støtte dette). Loftet bør derfor fjernes.

DI anbefaler, at Folketinget udfaser virksomhedernes begrænsning på at udnytte opbyggede underskud, hvilket vil gøre selskabsbeskatningen mere symmetrisk. På sigt vil forslaget give anledning til et beskedent offentligt mindreprovenu på under 100 mio. kr. om året, men den kortsigtede effekt (ved en umiddelbar afskaffelse) kan være over 1,5 mia. kr. i tabte skatteindtægter. DI anbefaler derfor at udfasningen sker gradvis over en længere årrække, sådan at det årlige tab er mere moderat.

Med virkning fra 2012 indførte Folketinget en begrænsning på virksomhedernes mulighed for at nedbringe årets skattepligtige overskud ved at fratrække tidligere års underskud. Begrundelsen var blandt andet, at skattemyndighederne ikke havde tilstrækkelig styr på virksomhedernes opbyggede underskud. Siden er der kommet digital underskudsregistrering, og begrænsningen har flere gange været kritiseret af fagøkonomer, herunder af både Produktivitetskommissionen (2014), regeringens Vækstteam for life science (2017) samt IMF (2018). Begrænsningen rammer virksomheder, der i en periode – f.eks. opstartsfasen – opbygger underskud, fordi de efterfølgende er begrænset i at modregne disse underskud i de overskud, der kommer, når investeringen giver afkast. Det skader virksomheder med store investeringer f.eks. inden for biotek og life science, der i dag risikerer at skulle betale selskabsskat før de reelt har leveret et overskud set over hele virksomhedens levetid.

DI anbefaler, at Folketinget udvider virksomhedernes fradrag for egne lønomkostninger til udvidelse eller omstrukturering til også at omfatte eksterne omkostninger. Udvidelsen vil skabe symmetri mellem interne og eksterne omkostninger og give anledning til et offentligt mindreprovenu på 300 mio. kr.

I 2017 vedtog Folketinget – med tilbagevirkende kraft til 2008 – at give virksomheder fuldt fradrag for deres interne lønomkostninger i forbindelse med udvidelse eller omstrukturering af virksomheden. Der var tale om en politisk genopretning af den hidtidige praksis, som Højesteret samme år havde endelig underkendt ved at tiltræde skattemyndighedernes skærpede praksis. Dette efterlader dog fortsat virksomhederne uden adgang til fradrag for tilsvarende eksterne omkostninger (f.eks. konsulentbistand). Dette skaber ulige vilkår til ugunst for især mindre virksomheder, der ikke har samme muligheder for at internalisere sådanne omkostninger sammenlignet med større virksomheder, men som nødvendigvis i højere grad må købe sig til hjælp udefra.

DI anbefaler, at Danmark – som flere andre EU-lande har gjort – ophæver kildeskatten på udbytter til institutionelle investorer, der som hovedregel er afskåret fra at opnå kredit for den betalte danske kildeskat ved opgørelsen af deres skyldige skat (i det land de er baseret).

Forslaget skønnes med nogen usikkerhed at give anledning til et offentligt mindreprovenu på godt 800 mio. kr.

Som mange andre EU-lande, opkræver Danmark kildeskat på danske virksomheders udbyttebetalinger til udenlandske porteføljeinvestorer (investorer, som ejer under ti pct. af den danske virksomhed). Denne kildeskatteopkrævning er med til at fragmentere EU’s indre (kapital)marked, og DI arbejder derfor på EU-niveau for helt at ophæve denne kildebeskatning (mellem lande i det indre marked), sådan at beskatningsretten fremover alene ligger hos investorens bopælsland. Danmark kan dog med fordel på egen hånd fjerne kildeskatten, hvor den i dag volder de største problemer – nemlig på institutionelle investorer, som i mange tilfælde ikke kan afløfte den danske kildeskat i deres hjemland. Dette svarer til vilkårene i f.eks. Norge, Sverige og Frankrig, og vil hjælpe danske virksomheder med at tiltrække risikovillig kapital. Dermed kan den nyligt indførte kildeskat på danske investeringsinstitutters udbytte fra danske aktier også rulles tilbage.

DI foreslår, at Folketinget afskaffer NOx-afgiften, hvilket vil give anledning til et offentligt mindreprovenu på 100 mio. kr.

Virksomhedernes NOx-udledning er i dag reguleret via diverse miljøkrav, hvorfor NOx-afgiften reelt er udtryk for dobbeltregulering. Samtidig indbringer afgiften et relativt beskedent provenu til statskassen relativt til de administrative omkostninger, den giver virksomhederne – og den svækkelse af konkurrenceevnen, den afstedkommer. Størstedelen af NOx-udledningen stammer i dag fra biler og er primært et problem i byer med meget trafik. Den forestående udskiftning af bilparken til nul- og lavemissionsbiler vil derfor i meget høj grad løse dette problem.

DI foreslår at afskaffe den såkaldte ”arbejdsskadeafgift”, der de facto er en skat på danske arbejdspladser. Afgiftens størrelse varierer alt efter branche og er højest på arbejdspladser inden for industri, byggeri og landbrug, mens arbejdspladser inden for f.eks. kontor slipper væsentligt billigere. Af samme årsag har afgiften en geografisk slagside, idet den især rammer arbejdspladser uden for de større byer. Den enkelte virksomhed kan ikke påvirke sin afgift ved at f.eks. reducere antallet af arbejdsskader – kun ved at skifte branche. Afgiften stiller danske virksomheder svagere i konkurrencen med deres udenlandske konkurrenter, hvilket fører til tab af danske arbejdspladser og bidrager til affolkningen af landkommunerne.

At afskaffe arbejdsskadeafgiften vil give anledning til et offentligt mindreprovenu på godt 400 mio. kr.

DI foreslår at Folketinget afskaffer den kommunale dækningsafgift på erhvervsejendomme – evt. i sammenhæng med en reform af den måde kommunerne belønnes for at tiltrække og fastholde private virksomheder og arbejdspladser.

En afskaffelse af den kommunale dækningsafgift – finansieret via statslig kompensation til kommunerne – vil give anledning til et offentligt mindreprovenu på ca. 1,6 mia. kr.

32 af landets 98 kommuner opkræver fortsat dækningsafgift af erhvervsejendomme (sammenlignet med 47 kommuner i 2012). I hver af disse 32 kommuner arbejder DI lokalt for at nedsætte eller allerhelst fjerne dækningsafgiften. DI så dog allerhelst, at den kommunale dækningsafgift helt blev afskaffes som led i en reform af kommunernes finansiering. I stedet for retten til at opkræve dækningsafgift bør kommunerne belønnes for deres erhvervsvenlighed ved at modtage en (statslig) jobpræmie pr. privat arbejdsplads i kommunen. Jobpræmien kan forhøjes ved at fjerne kommunernes ret til en andel af den selskabsskat, der er opkrævet fra kommunens virksomheder (således at hele selskabsskatteprovenuet går til statskassen). En jobpræmie pr. privat arbejdsplads vil give kommunerne en mere direkte og håndgribelig tilskyndelse til at fastholde og tiltrække private virksomheder.

DI foreslår, at Folketinget på kort sigt løfter afløftningsprocenten for momsudgifter til erhvervsrelaterede restaurationsydelser fra 25 pct. til 50 pct. - med den hensigt på sigt at normalisere afløftningsprocenten helt (100 pct. afløftning). At fordoble afløftningsprocenten til 50 pct. vil give anledning til et offentligt mindreprovenu på ca. 1,3 mia. kr. – mens en fuldstændig normalisering vil koste ca. 2,4 mia. kr. yderligere

Siden sin indtræden i EF i 1972 har Danmark har en undtagelse fra de almindelige momsregler i forhold til virksomheders adgang til at afløfte momsudgifter i forbindelse med erhvervsrelaterede restaurationsydelser. Hvor momsudgiften forbundet med øvrige erhvervsudgifter kan afløftes helt (100 pct), så gælder det (i Danmark) kun for en fjerdedel af momsudgiften til strengt erhvervsrelaterede restaurationsydelser. En normalisering af afløftningsreglerne, så de er i overensstemmelse med EU’s momsdirektiv, vil styrke den danske hotel- og eventbranche i forhold til at tiltrække konferencer og events til Danmark. For alle øvrige virksomheder vil det desuden medføre en administrativ besparelse, idet den nuværende uensartede behandling giver anledning til betydelig bøvl, f.eks. i forbindelse med erhvervsrelaterede hotelovernatninger, der inkluderer morgenmad.

DI foreslår at Folketinget genindfører en provenuneutral model af forskudsmomsordningen, som blev ophævet i 2018.

Der er ikke moms på eksport. Når en eksporterende virksomhed har afholdt momsudgifter (i forbindelse med leverancer fra danske underleverandører) har den derfor adgang til at få refunderet denne moms, når varen eksporteres. I den mellemliggende periode belaster momsudgiften virksomhedens likviditet, mens der ikke modtages moms fra salget, som det ville være tilfældet ved indenlandsk salg. Derfor havde Danmark indtil 1. januar 2018 en såkaldt forskudsmomsordning, som gav eksporterende virksomheder adgang til rentefri kredit i den periode, hvor de havde betalt moms, der efterfølgende skulle refunderes. Problemet eksisterer ikke for eksporterende virksomheder, der ikke har momsudgifter, f.eks. fordi de ikke har underleverandører eller fordi deres underleverandører er udenlandske. En genindførelse af forskudsmomsordningen vil støtte eksport og brugen af danske underleverandører. Hvis ordningen skal være provenuneutral for staten, kan der evt. tilknyttes en mindre rente (og risikopræmie) på lånet.

DI anbefaler, at Folketinget afsætter et permanent råderum på 2,2 mia. kr. til yderligere saneringer af skatter og afgifter på virksomhederne, herunder til afskaffelse og nedsættelse af en række punktafgifter, som – ud over at give administrative omkostninger – også bidrager til øget grænsehandel.

Som led i arbejdet for et mere robust skattesystem har DI udarbejdet en lang række forslag til simplificeringer af det danske skattesystem: 60+ skridt mod et simplere skattesystem. Blandt disse er forslag til skatter og afgifter på virksomhederne, som med fordel kan afskaffes, idet deres bidrag til statskassen er beskedent sammenlignet med det administrative bøvl, de giver virksomhederne – og det kontrolbehov de afføder hos skattemyndighederne.

I kataloget indgår tillige en større grænsehandelspakke, hvor mere end ti individuelle forbrugsafgifter eller satser fjernes eller beskæres kraftigt. Det drejer sig blandt andet om afgifterne på kaffe, is, slik og chokolade, engangsservice, glødepærer mv samt afgiften på lystfartøjsforsikringer og tillægsafgiften på mousserende vin.

Flere af afgifterne er også med til at drive grænsehandlen, hvilket både skader dansk økonomi og miljøet.

Eftersom lavere punktafgifter først og fremmest vil komme danske husholdninger til gode via lavere forbrugerpriser, finder DI det naturligt at kæde de foreslåede afgiftslempelser sammen med en række af de foreslåede besparelser på f.eks. grøn check, mediecheck, etc.

Forslaget skønnes at øge beskæftigelsen med 400 fuldtidspersoner og øge BNP med 0,7 mia. kr. i 2030.

DI anbefaler, at regeringen igangsætter et strategisk arbejde med henblik på at tilpasse danske særregler i selskabskattelovgivningen til international standard i takt med den voksende internationale koordinering og standardisering af skatteregler. Målet skal være, at nye internationale regler ikke blot bliver lagt oven i danske særregler, men reelt erstatter dem. 

Sideløbende hermed bør Danmark opprioritere arbejdet med at indgå nye dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er) og forbedre eksisterende aftaler. Øverst på listen står en forhandling med Spanien om en ny DBO, efter at Danmark ensidigt opsagde den hidtidige aftale i 2008. Mere generelt bør regeringen sætte sig det mål, at Danmark inden 2030 ligger på niveau med Sverige, Norge og Finland med hensyn til antallet af DBO’er.

DI anbefaler, at EU-Kommissionen arbejder for, at der kommer større sammenhæng i reglerne om international virksomhedsbeskatning på tværs af medlemsstaterne, hvilket vil bidrage til styrket europæisk konkurrenceevne.

Det gælder først og fremmest i forhold til at sikre en ensartet implementering på tværs af EU’s 27 medlemslande af den internationale aftale om modernisering af de internationale regler og principper for landenes beskatning af grænseoverskridende virksomhed, som blev aftalt i 2021 mellem landene i OECD’s Inclusive Framework, I forlængelse heraf bør EU-Kommissionen og medlemsstaterne genoptage arbejdet med at forhandle udformningen af fælles EU-selskabsskatteregler.

For at styrke kapitalmarkedsunionen bør Kommissionen tillige igangsætte en konsekvensanalyse, der ser på muligheden for snarest at ophæve kildebeskatningen af udbytter på porteføljeaktier (dvs. under ti pct. ejerandel) på tværs af EU-lande, således at beskatningsretten samles i bopælslandet. Endelig støtter DI Kommissionens bestræbelser for at få vedtaget et endeligt, destinationsbaseret momssystem, som kan forsimple samhandlen, understøtte vækst og reducere virksomhedernes efterlevelsesomkostninger.

Regeringen bør arbejde for at sikre tempo på EU-godkendelser, harmoniserede standarder i Europa, bedre regulering for biosolutions samt bekæmpe dobbeltregulering i EU, herunder i forbindelse med bæredygtighedskrav, samt fokus på bæredygtighed i udbud.

Europæiske virksomheder oplever et pres fra Kina og et pull fra USA, ikke mindst i forbindelse med den amerikanske Inflation Reduction Act med dens statsstøtte til grønne virksomheder samt et mere attraktivt regulatorisk miljø. For at sikre et grønt konkurrencedygtigt EU er der brug for europæiske løsninger frem for nationale løsninger. Derfor anbefaler DI, at regeringen bruger EU’s industripolitik til aktivt at understøtte danske interesser. Det gælder bl.a. i forhold til IPCEI-projekter og bedre udnyttelse af EU-finansieringsmuligheder for danske virksomheder, herunder Innovationsfonden.

Der er behov for, at EU forholder sig til, hvordan vi fremtidssikrer europæisk erhvervsliv og sikrer EU en førerposition i forhold til fremtidens grønne og digitale teknologier. Hvis der ikke handles nu, risikerer EU og danske virksomheder at miste produktion til skade for vækst og velfærd.

DI foreslår, at regeringen gør det til en strategisk målsætning at fjerne tekniske handelsbarrierer og udvide det indre marked, så det bedre faciliterer virksomhedernes produktion og samhandel  i en grøn og digital økonomi og styrker virksomhedernes konkurrenceevne. Det drejer sig blandt andet om følgende initiativer, der kan styrke EU’s indre marked:

1. For at undgå nationale særregler skal regeringen arbejde for, at EU-Kommissionen gennemfører en systematisk gennemgang af notificerede særregler i EU med henblik på enten at komme med harmoniseret lovgivning på de pågældende områder eller indgreb i forhold til den enkelte medlemsstat.
2. Sikre, at EU’s servicedirektiv implementeres og efterleves korrekt i alle EU-lande.
3. Regeringen skal arbejde for en fuldt integreret kapitalmarkedsunion, som gør op med informationsasymmetri og tekniske barrierer for investeringer mellem EU-lande.
4. Processen med at få internationale standarder, der er udviklet efter den seneste teknologiske udvikling, godkendt som harmoniserede standarder i Europa skal speedes op og gøres mere smidig så virksomheder kan undgå unødvendige omkostninger til produktudvikling og dokumentation af regelefterlevelse, når de agerer globalt.
5. EU’s produktlovgivning skal fremme grøn og digital omstilling med afsæt i New Legislative Framework.

Det danske EU-formandskab i andet halvår 2025 giver en stærk platform for at sætte moderniseringen af det indre marked øverst på EU’s dagsorden.

EU’s indre  marked har stor betydning for danske virksomheders eksport og værdikæder. Danmarks samlede handel med landene i EU og landene, der indgår i det indre marked, udgjorde i 2022 1.900 mia. kr., men der er stadig behov for at styrke og smidiggøre det indre marked.

DI vurderer, at EU’s genopretningsplan kan føre til en stigning i dansk eksport af grønne og digitale løsninger på 66 mia. kr. Derfor skal Regeringen arbejde for, at:

a) Midlerne i EU’s Genopretningsfond rent faktisk udmøntes samt, at de prioriteres til de strategiske udfordringer EU og virksomhederne står overfor med fokus på de digitale og grønne teknologier.

b) EU-landene præsenterer udbudsplaner og giver virksomhederne mulighed for at registrere sig som potentielle leverandører til kommende projekter. Det vil sikre fuld konkurrence og bedre muligheder for danske virksomheder for at blive leverandør på projekter i regi af EU’s genopretningsplan og REPowerEU.

c) Ansøgningsprocesser samt godkendelser strømlines til et nødvendigt minimum for at gøre det lettere for virksomheder at navigere i processen.

d) Sikre, at Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet fører grundig kontrol med, at EU-landene foretager vækstskabende investeringer. EU-landene skal kun have overført midler, såfremt de kan dokumentere fuld efterlevelse af aftalte mål for reformer og investeringer.

EU’s Genopretningsfond rummer et stort potentiale for den grønne og digitale omstilling og kan åbne nye eksportmarkeder for danske virksomheder. Størstedelen af midlerne i Genopretningsfonden er allokeret til den grønne og digitale omstilling, så genopretningsplanen er afgørende for Europas position indenfor blandt andet strategiske digitale og grønne teknologier Desværre er kun omkring 20. pct. af støttemidlerne under Genopretningsfonden blevet udbetalt indtil videre.

Regeringen bør arbejde for, at EU-taksonomien og de tilknyttede rapporteringskrav reelt skaber et incitament for virksomheder til at fremme bæredygtig forretningsudvikling. Mere konkret skal regeringen arbejde for at:

1. Taksonomien anerkender flere grønne teknologier, der bidrager til grøn omstilling i miljøbelastende sektor, f.eks. biologisk baserede teknologier (biosolutions)
2. Taksonomiens fokus på at fremme investeringer i virksomheder, der allerede er grønne, over tid udvides til investeringer i virksomheder, der er på en grøn ”omstillingsrejse”
3. Taksonomiens rapporteringskrav ikke bliver rigide og omkostningstunge for virksomhederne. Rapporteringen skal være proportionel og værdiskabende for virksomheder.

EU’s nye klassifikation af bæredygtige investeringer – den såkaldte taksonomi – er EU-Kommissionens primære initiativ til at fremme investeringer i bæredygtighed. Det gælder inden for klima, klimatilpasning, cirkulær økonomi, vand, luftforurening og biodiversitet. Taksonomien vil løbende blive udvidet, idet nye områder over tid vil blive inkluderet i taksonomien.

Regeringen skal arbejde for, at EU fortsat driver en offensiv handelspolitik, hvor europæiske virksomheder sikres de bedst mulige adgangsforhold til de globale markeder.

1. Først og fremmest skal den færdigforhandlede handelsaftale med Mercosur-landene, og de moderniserede aftaler med Mexico og Chile, hurtigst muligt godkendes og ratificeres. Sideløbende skal forhandlingerne med New Zealand, Australien og Indonesien afsluttes, ligesom der skal sættes skub i de nyligt genoptaget forhandlinger med Indien. Udover at sikre bedre afsætningsmuligheder for danske og europæiske virksomheder, så vil nye aftaler og internationale partnerskaber også i højere grad diversificere adgangen til materialer og kritiske råstoffer nødvendige for den grønne og digitale omstilling.
2. Fra dansk side skal vi støtte op om arbejdet i det såkaldte Trade and Technology Council, som skal sikre fælles transatlantisk fodslag, når det gælder regulering af nye teknologier, grønne løsninger og forsyningssikkerhed. Konkrete aftaler her kan være med til at lette danske virksomheders adgang til det vigtige, amerikanske marked. I det multilaterale spor skal WTO reformeres, og tvistbilæggelsessystemet genoprettes, så organisationen effektivt kan håndtere handels- og investeringspolitiske udfordringer. Derudover skal igangværende WTO-forhandlinger intensiveres, hvor aftalen om digital handel er særlig vigtig.
   
   
3. EU bør også kigge mod Stillehavsområdet og tilslutte sig den regionale handelsaftale CPTPP (Comprehensive and Progressive agreement for Trans-Pacific Partnership), da op imod  90 pct. af den globale vækst fremover forventes at ske uden for Eurozonen - og fortrinsvis i Asien, hvor flere af de 11 lande, som har tiltrådt aftalen ligger.

Det mange forstyrrelser i de globale forsyningskæder viser, hvor afgørende det er, at virksomhederne har god adgang til flest mulige markeder, således de nemt kan få nye og flere underleverandører og minimere deres risici.

Regeringen skal arbejde for, at EU har fokus på en bæredygtig handelspolitik, som fremmer beskyttelsen af miljø, klima og mennesker.

Forhandlingerne om en WTO-aftale for miljø- og klimavenlige produkter skal genoptages – først og fremmest for klimaets skyld, men også for at styrke dansk eksport. Sideløbende skal vi sikre, at EU’s handelsaftaler fortsat forpligter handelspartnere til at overholde standarder for klima og menneskerettigheder uden, at kravene bliver så høje, at man afskrækker nye og eksisterende handelspartnere. Kan vi ikke handle med verden omkring os, kan vi nemlig heller ikke eksportere de løsninger, den grønne omstilling kalder på. Derudover er det vigtigt, at en europæisk grænsetilpasningsmekanisme for CO2-intensive produkter (CBAM) får en reel effekt på den globale CO2-udledning uden at svække danske virksomheders konkurrenceevne.

DI anbefaler, at regeringen sætter et reduktionsmål for administrative byrder, der som minimum svarer til EU Kommissionens reduktionsmål på 25 pct..

Formålet er at mindske den stigende mængde af regulering, der afføder omkostningstunge administrative byrder for erhvervslivet frem mod 2030. 

Mængden af regulering har været stødt stigende de sidste 20 år, og mange af reglerne indeholder administrative byrder for danske virksomheder, der er dyre at håndtere og som dermed mindsker virksomhedernes vækst og konkurrenceevne. Bare tre nye reguleringspakker fra EU forventes, at ville koste 10-15 mia. i administrative byrder at implementere.

EU’s krav til dokumentation af den grønne omstilling samt nye regler for digitalisering skal implementeres, men byrderne frarøver virksomhederne vigtige ressourcer, der i stedet kunne bruges på at skabe mere vækst og flere arbejdspladser – og dermed mere fremgang og velstand i Danmark. Særligt iværksættervirksomheder og SMV’er rammes uforholdsmæssigt hårdt af de mange krav til dokumentation mv., da de i forvejen har mere begrænsede ressourcer. 

Indførelsen af et reduktionsmål vil betyde, at regeringen skal arbejde målrettet på løbende at reducere mængden af administrative og undgå nye administrative byrder for virksomhederne, når der vedtages ny erhvervsrettet regulering. På den måde sikres det, at niveauet af administrative byrder ikke fortsat stiger ukontrolleret, men i stedet vil reduceres gradvist frem mod 2030.

DI foreslår i forlængelse af anbefalingerne fra Digitaliseringspartnerskabet, at alle virksomhedsindberetninger til det offentlige automatiseres. Dette initiativ vil samtidig være et skridt på vejen til at reducere virksomhedernes administrative byrder.

Virksomhedernes pligt til at indberette visse data til det offentlige er en væsentlig kilde til administrative byrder. Den teknologiske udvikling betyder imidlertid, at deling af data i realtid muliggøres i stadigt større omfang – f.eks. mellem virksomheders registrerings- og sensorløsninger og myndighedernes systemer. I et offentligt-privat partnerskab, centreret omkring Virk.dk, skal der derfor fastlægges klare principper for, hvordan alle erhvervsrettede indberetningsløsninger hurtigst muligt overgår til automatisk erhvervsrapportering, hvor indberetningsløsninger efter en relevans- og gevinstvurdering erstattes af system-til-system-datadeling med udgangspunkt i det systemlandskab og de standarder, der er på markedet, og som udgør virksomhedernes digitale virkelighed.

Som udgangspunkt skal flest mulige indberetningsløsninger, der i dag vises og/eller tilgås via Virk.dk, udfases og overgå til direkte datadeling mellem myndigheders og virksomheders systemlandskaber. Til dette foreslår DI, at der afsættes yderligere 250 mio. kr. til projektet.

DI anbefaler, at der sættes et mål iværksætterpolitikken og foreslår et mål om, at der i Danmark skal være 1.000 vækstiværksættere om året i 2030.

Det er helt afgørende for fortsat vækst, velstand og jobskabelse, at vi har de bedst mulige betingelser for iværksættervirksomheder i Danmark. Det kræver en stærk og bæredygtig iværksætterkultur løbende understøttes politisk. Den kommende iværksætterstrategi kun er første skridt.

Vækstlaget iblandt iværksættere er desværre aldrig rigtig kommet sig over den mavepuster, som finanskrisen i 2008 udgjorde. I 2021 631 virksomheder i Danmark, som kunne defineres som såkaldte vækstiværksættere, Tallet er en stigning fra de 597 virksomheder i 2020, men milevidt fra de 916 i 2008.

En vækstiværksætter defineres som en virksomhed med minimum fem fuldtidsansatte, en omsætning på over 5 mio. og med minimum syv år på bagen, der over en treårig periode præsterer en årlig vækst på minimum 10 pct. antal fuldtidsansatte.

DI anbefaler, at Folketinget vedtager lovgivning om, at mikrovirksomheder kan vælge alene at betale selskabsskat af udloddet overskud.

Det vil give iværksættere bedre mulighed for at geninvestere overskud i virksomheden og samtidig reducere de administrative byrder væsentligt, fordi virksomhederne så ikke behøver at udarbejde et særskilt skatteregnskab ud over årsregnskabet. Skattereglerne er meget ressourcekrævende at forstå og administrere, hvilket har særlig betydning for de mindste virksomheder og iværksættere, hvor de relative administrative omkostninger er størst og udgør helt op til omkring halvdelen af de betalte skatter.

På kort sigt ventes forslaget at koste staten mellem 0,5–1 mia. kr., men omkostningen ventes at falde, da det vil tilskynde til geninvesteringer og skabe vækst og flere arbejdspladser på længere sigt.

Estland har allerede implementeret et lignende skattesystem og kan generelt bryste sig af gode vilkår for iværksættere. DI’s forslag er begrænset til mikrovirksomheder med færre end ti ansatte og en årlig omsætning/balance på op til 2 mio. euro. Ikke udloddet indkomst undtages fra selskabsskat, og der kræves ingen særskilt skatteregnskab. Hvis grænsen overskrides to år i træk, overgår selskabet til almindelig beskatning.

DI mener, at al unødvendig erhvervsstøtte skal fjernes. De konkrete fradrag, ordninger og programmer, der udgør erhvervsstøtten, er dog i udgangspunktet igangsat, fordi har været nødvendigt på grund af politiske prioriteringer, markedsfejl og international konkurrenceforvridning. Derfor kan det være ganske problematisk at fjerne erhvervsstøtte i stor skala.

Der er i dele af offentligheden skabt en forståelse af, at erhvervsstøtten er enorm – og udgør omkring 42 mia. kr. om året - og dermed en let kilde til finansiering af andre politiske ønsker. Hvis man tager højde for adfærd og tilbageløb, EU-bindinger, kontraktlige forpligtelser så er den samlede erhvervsstøtte omtrent det halve.

Derudover er en betydelig del af den resterende erhvervsstøtte ikke egentlig støtte som staten udbetaler til virksomheder eller organisationer, men midler som staten ikke får indbetalt, fordi eksempelvis grupper af virksomheder undtages for skatter og afgifter af markedshensyn. I de tilfælde er der i højere grad tale om en ”regnskabsteknisk” øvelse for staten mere end egentlig støtte.

Man skal derudover være meget opmærksom på, at en stor del af erhvervsstøtten reelt ikke er erhvervsstøtte, men har andre formål – eksempelvis sociale, regionale eller kulturelle. Når man eksempelvis støtter færgedrift til mindre øer, så er formålet ikke at støtte erhverv, men har i langt højere grad sociale og regionale formål.

Regeringen har ambitioner om at finansiere et permanent FoU-fradrag samt en skematisk værdiansættelse og sænkelse af generationsskifteskatten ved at spare 2 mia. kr. på erhvervsstøtten. De to tiltag er særligt politiske prioriteter for DI, og anbefaler at de finansieres via råderummet. DI ser frem til drøftelser omkring besparelser på erhvervsstøtten som finansiering af FoU-fradrag samt lavere og bedre generationsskifteskat.

DI anbefaler, at det serviceeftersyn af den seneste aftale om en grøn bilbeskatning, der er aftalt til 2023, munder ud i en fastfrysning af registreringsafgiften for nulemissionsbiler på 2023-niveau (således at vilkårene ikke forværres frem mod 2030). Forslaget om fastfrysning af registreringsafgiften på 2023-niveau gælder også elvarebiler.

For at finansiere fastfrysningen af registreringsafgiften på 2023-niveau indtil der kan indføres kørselsafgift, peger DI blandt andet på muligheden for at forhøje den løbende ejerafgift – herunder at indføre en ny og differentieret ejerafgift på elbiler – samt på muligheden for at udfase den eksisterende midlertidige særordning med lav afgift på el til opladning af elbiler.

På den længere bane anbefaler DI, at både registreringsafgiften og den løbende ejerafgift helt udfases til fordel for kørselsafgift (og fortsat afgift på fossile brændstoffer), jf. selvstændigt forslag herom.

For også at sætte turbo på den grønne omstilling af varebiler forslår DI, at det bebudede eftersyn af den seneste aftale om en grøn bilbeskatning munder ud i følgende to justeringer rettet mod varebiler:

1. For det første, at den aftalte indfasning af højere registreringsafgift på elvarebiler fastfryses på 2023-niveau.
2. For det andet, at vægtafgiften på varebiler erstattes med grøn ejerafgift, som det kendes fra personbiler.

Desuden anbefaler DI en sanering af reglerne for brug af elektriske køretøjer, der tager højde for vægten af køretøjets batteri. Målet skal være, at førerne kan transportere samme mængde gods eller samme antal personer i en eldrevet bil, uden at der stilles nye krav om eksempelvis brug af takograf, større kørekort, mere uddannelse mv.

Den foreslåede justering kan gennemføres provenuneutralt og bør desuden indgå i den samlede opfølgning på aftalen om en grøn bilbeskatning (jf. selvstændig forslag herom).

For at styrke transportbranchens bidrag til Danmarks klima-målsætning – samtidig med at erhvervets konkurrencekraft bevares – anbefaler DI en række konkrete afgiftsjusteringer på brændstof.

1. Dels anbefaler DI, at afgifter på biobrændstoffer til transport (biodiesel, bioethanol og biogas) samt Power-to-X-baserede drivmidler til transport helt afskaffes eller (hvis afskaffelse ikke er tilladt under nuværende EU-lovgivning) reduceres til de relevante mindstesatser iht. EU’s energibeskatnings-direktiv.
2. Dels anbefaler DI, at afgiften på fossil benzin forhøjes svarende til en neutralisering af afgiftslempelsen på E10 (benzin iblandet 10 pct. bioethanol), der følger af ovenstående.
3. Endelig anbefales det, at afgiften på fossil diesel hæves svarende til en samlet afgiftsstigning på 40 øre/l på B7 (diesel iblandet 7 pct. biodiesel).

For at sikre transporterhvervets konkurrencekraft er det dog afgørende, at ikrafttræden af den aftalte km-afgift på lastbiler samtidig udskydes fra 2025 til 2029 og allerhelst således, at den kan træde i kraft som led i en samlet kørselsafgift for både lastbiler og personbiler. Dermed bliver transporterhvervets øgede omkostning delvis kompenseret gennem bedre fremkommelighed. Hvis ikke km-afgiften udskydes, bør afgiften på fossil diesel kun hæves svarende til uændret afgift på B7.

Forslaget skønnes samlet at give anledning til et offentligt mindreprovenu på knap 1,4 mia. kr. i 2030. På den korte bane vil det midlertidige mindreprovenu dog være højere grundet den udskudte km-afgift.

Regeringen bør afsætte 2 mia. kr. i alt frem til 2030 til et fast tilskud på 50 pct. af merprisen (i forhold til lastbiler på konventionelle drivmidler) til køb af lastbiler, der kører på el, brint eller biogas.

Desuden skal regeringen arbejde på, at EU-reglerne ændres, så modulvogntog og højere totalvægt kan anvendes i den internationale transport, så lastbilerne kan transportere mere energieffektivt.

Som et led i en samlet omlægning af afgifterne fra køb til brug, foreslår DI, at der indføres kørselsafgifter for alle køretøjer, herunder lastbiler, varebiler og personbiler. Trafikanterne skal samlet set ikke betale mere i afgifter end de gør i dag og kørselsafgifter skal heller ikke øge statens indtægter.

DI anbefaler, at det politisk besluttes at indføre nationale kørselsafgifter i Danmark. Det politiske arbejde bør derfor intensiveres ved at nedsætte en kommission, med henblik på hurtigst muligt at indføre nationale kørselsafgifter. En kommission skal bl.a. sikre en passende overgangsordning for at undgå dobbeltbeskatning.

Hovedformålet med at indføre kørselsafgifter er at bekæmpe trængsel og skal derfor følges op med investeringer i alternativer til privatbilen for at sikre mobiliteten. Afgifter skal være enkle og tage hensyn til geografisk skævvridning og mobiliteten på arbejdsmarkedet.

DI anbefaler at staten, regioner og kommuner frem mod 2030 samlet investerer 2,25 mia. kr. i togmateriel på grønne drivmidler og til prioritering af CO2-neutrale busser i alle nye offentlige kontrakter. Herved vil den samlede CO2-udledning fra kollektiv trafik næsten være elimineret.

Der skal investeres i styrkelse og udbredelse af den nødvendige ladeinfrastruktur. Konkret foreslår DI:

1. At der skal oprettes en pulje til etablering af ladestandere hos virksomhederne. Puljen skal fremme nulemissionslastbiler og varebiler ved at dække udgifter til stikledninger og tilslutningsbidrag. DI foreslår afsat 100 mio. kr. årligt fra 2023 til 2030.
2. At der bliver oprettet en pulje til lynladere langs motorveje. Puljen skal understøtte elektrificering ved at give tilskud til destinationsladere på havneområder, transportcentre og andre steder, hvor infrastrukturen er en nødvendighed til at omstille de køretøjer, som skal lade undervejs. DI foreslår afsat 100 mio. kr. årligt fra 2023 til 2030.

Utilstrækkelig ladeinfrastruktur er en barriere for udbredelsen af el-køretøjer.

DI foreslår, at det fiskale element i regeringens annoncerede passagerafgift fjernes, og der derved i gennemsnit pålægges en afgift på maks. 50 kr. pr afgående passager fra danske lufthavne med fuldt tilbageløb til luftfartens omstilling. DI vurderer, at tilbageløbet fra de første 50 kr. kunne finansiere andet end indenrigsambitionen, herunder blandt andet:

1. Reduktion af fossilt flybrændstofs aromatindhold til ca. 8 pct. med henblik på reduktion af de såkaldte non-CO₂ effecter
   
   
2. Kompensationsordninger for merforbrug af bæredygtigt flybrændstof ud over hvad der følger af ReFuel Aviation
   
   
3. Støtte til investeringer i el- og brintfly samt den tilhørende infrastruktur i lufthavnene

Regeringen har i regeringsgrundlaget fastlagt en ambition om, at indenrigsflyvningen skal være grønt i 2030. Regeringen har samme sted også tilkendegivet, at der skal indføres en passagerafgift på i gennemsnit 100 kr. pr afgående passager fra danske lufthavne (såvel indenrigs- som udenrigspassagerer). Det forlyder, at halvdelen af afgiften skal tilbageføres til luftfartens omstilling, herunder medvirke til at finansiere grøn indenrigsflyvning fra 2030 samt andre udefinerede initiativer. Den anden halvdel af afgiften skal finansiere en forhøjet ældrecheck.

For at fremme cykelpendling foreslår DI to justeringer, der skal gøre det mere attraktivt for arbejdsgivere at stille en cykel til rådighed for deres medarbejdere til brug for pendling, svarende til de regler, der i dag gælder for arbejdsgiverbetalt pendlerkort (til kollektiv transport).

1. Arbejdsgivere bør få adgang til at afløfte hele momsudgiften til køb eller leje af en pendlercykel, også selv om medarbejderen har mulighed for at anvende cyklen privat i begrænset omfang uden for arbejdstiden.
   
   
2. Der bør indføres en skattefri bagatelgrænse på 5.000 kr. årligt (beregnet ud fra nyværdien af cyklen) i forhold til beskatningen af medarbejdere, der får stillet en arbejdsgiverbetalt pendlercykel til rådighed. For den del af værdien, der overstiger 5.000 kr., foreslår DI, at der anvendes samme procentsats, som ved fri bil (firmabil), således at medarbejderen årligt er skattepligtig af 22,5 pct. af den del af cyklens nyværdi, der overstiger 5.000 kr. Der gives samtidig mulighed for, at arbejdsgiverbetalt pendlercykel kan tilbydes som led i en bruttolønsordning, hvor arbejdsgiver og medarbejder aftaler en mindre lønnedgang, som led i at arbejdsgiveren stiller en pendlercykel til rådighed for medarbejderen.

Forslagene anslås samlet at give anledning til et offentligt mindreprovenu på omkring 100 mio. kr.

DI har i september fremlagt en omfattende strategi for Energieffektivitet 2.0, der viser de store gevinster ved yderligere energieffektiviseringer. Med 39 konkrete politiske anbefalinger peger strategien på, hvordan det uudnyttede potentiale for at nedbringe det samlede danske energiforbrug med 10-15 pct. opnås - f.eks. gennem bedre økonomiske rammer og samarbejdsmodeller for offentlige investeringer i energirenoveringer, der sikrer opfyldelse af nye EU-mål for offentlige bygninger, inkl. også i Forsvarets bygninger.

DI’s Strategi for Energieffektivitet 2.0 kan læses her.

Regeringen skal indføre en toppris for den danske CO2-afgift, hvis EU’s kvotepris overstiger den i aftalen forudsatte kvotepris på 750 kr. pr. ton CO2 i 2030.

I forbindelse med den brede aftale om grøn skattereform er der aftalt forhøjelser og udvidelser af den danske CO2-afgift for industri mv. Aftalepartierne blev desuden enige om, at der med aftalen skulle indføres en CO2-bundpris, der kan træde i kraft, hvis EU’s kvotehandelsmarked ikke leverer en tilstrækkelig høj kvotepris. Bundprisen skal sikre, at der opnås de skønnede CO2-reduktioner i aftalen.

For at sikre virksomhedernes rammevilkår og dermed give mere sikkerhed for investeringsbeslutninger bør der også indføres en toppris, der kan træde i kraft, hvis EU’s kvotepris overstiger den i aftalen forudsatte kvotepris på 750 kr. pr ton CO2 i 2030. Topprisen skal sikre, at danske virksomheder ikke unødvendigt mister konkurrencekraft, men i stedet laver en reel grøn omstilling.

En bund- og toppris vil sikre, at der skabes et mere stabilt prissignal for virksomhederne, som de kan planlægge og investere efter. Bund- og topprisen fastsættes som afgiften plus den forventede kvotepris, og den vil derfor uanset kvoteprisen være 1.125 kr. pr. ton CO2 for kvoteomfattede virksomheder samt 875 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer mv.).

Med den seneste revision af EU’s CO2-kvotesystem vil der ske en række ændringer fra 2025 til 2030. Således øges ambitionerne generelt, ligesom søfart, anden industri, bygninger og vejtransport bliver omfattet af en CO2-pris på EU-niveau. De aftalte evalueringer af Grøn Skattereform aftalen skal indtænke CO2-kvoteudviklingen og bidraget herfra til den danske klimaindsats og en fremtidig ensartet CO2-beskatning i Danmark.  

Ovenstående vil også i tiden efter 2030 sikre klare rammevilkår og ensartede konkurrencevilkår med andre europæiske virksomheder.

Staten skal stille garanti for en strategisk og markedsdrevet investeringsbeslutning for etablering og drift af Power-to-X. Der skal skabes fleksible økonomiske rammevilkår for infrastrukturejerne. Den dansk-tyske aftale om grænseoverskridende brintinfrastruktur skal styrkes. Brintinfrastrukturen skal fremtidssikres igennem dimensionering. Samtidig skal regeringen give udviklingen af den nationale PtX-strategi et skub med 2,5 mia. kr. over en ti-årig periode.

Regeringen har en målsætning for Danmark om at producere 4-6GW elektrolyse i 2030. Der skal skabes grobund for en brintinfrastruktur i drift senest i 2028, for at det kan realiseres. Det vil sige der hurtigst muligt i 2023 skal tages centrale beslutninger om finansieringen. Finansieringsmodellen skal sikre 24 milliarder til etableringsomkostninger igennem en strategisk og markedsdrevet investering i brintinfrastruktur.

Det europæiske marked for grøn brint er fortsat sporadisk og umodent med manglende prissætning, infrastruktur, produktion, efterspørgsel og regulering. Det må forventes at ændre sig radikalt frem mod 2030. Men uden et velfungerende, udviklet marked, kan de normale modeller for infrastrukturudvikling (f.eks. Open Season) ikke benyttes til at indfri 2028 målsætningen. Usikkerheder om priser, regulatoriske forhold, markedsvilkår og markedsudvikling betyder at aftagere og producenter ikke kan indgå langsigtede kontrakter inden for en kort tidsramme på 1-2 år. Bindinger som vil være nødvendige, hvis en klassisk Open Season skal gennemføres med idriftsættelse fra 2028, men først når et egentligt brintmarked er etableret.

Regeringen skal give udviklingen af den nationale PtX-strategi et ekstra skub ved hurtigst muligt at afsætte 2,5 mia. kr. over en tiårig periode til støtte af etablering og drift af PtX-anlæg. Den konkrete støttemodel skal markedsmodne PtX og stimulere aftagersiden – f.eks. gennem Contracts for Difference – så efterspørgslen kan matche udbuddet af grønne brændsler. Modellen skal fungere som et supplement til EU’s støtteordninger, og ikke begrænse muligheden for akkumulering.

Regeringen skal sikre tilstrækkelig tid til implementering i udbud af CCS og samtidig afsætte ¼ mia. kr. årligt fra 2027 og frem til at indfri yderligere CCUS-potentiale (op til 2,4 mio. ton CO₂). Forslaget foreslås i 2030 finansieret via Grøn Fond.

Regeringen har slået puljen fra Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 og CCS-puljen afsat i Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022 sammen til en stor pulje for at sikre projekter med stor volumen, hurtigere udrulning, bedre konkurrencevilkår og en mere effektiv fordeling af pengene. Det er afgørende, at der I et samlet udbud afsættes tilstrækkelig tid til implementeringen af projektet mellem udbuddet og det første reduktionsår i dialog med virksomhederne.

Det vil samlet set reducere den samlede CO2-udledning og hurtigere få etableret CCS i storskala.

En hurtig og effektiv etablering af CCS-anlæg og CCS-værdikæden er helt afgørende for at sikre, at vi kan nå vores nationale og europæiske klimamål og placere Danmark som europæisk hub for CO₂-lagring.

Vi har behov for en massiv udbygning med vedvarende energi (VE), og i øjeblikket får det alt for langsomt med at få opstillet nye VE-anlæg. En af barriererne er den producentbetaling, som opstillere af VE skal betale for at få tilsluttet nye anlæg til elnettet.

DI foreslår derfor, at der etableres en ny ordning for VE-nettilslutning og VE-netudbygning. Den nye ordning skal dække alle omkostninger i elnettet, som i dag dækkes af producentbetalingen. Det vil sige, at den skal dække både tilslutningsbidraget samt transformerbidraget til Energinet samt de tilsvarende, men betydeligt lavere bidrag på DSO-niveau (netselskaberne).

Den nye ordning vil skabe en langsigtet sikkerhed for både VE-opstillere, netselskaber – og dermed elforbrugerne – og den vil understøtte den nødvendige udbygning af vedvarende energi på land frem mod 2030 og efterfølgende mod 2045, hvor Danmark skal være klimaneutral.

Forslaget skønnes at medføre et offentligt mindreprovenu på omkring 250 mio. kr. årligt fra 2024 og 20 år frem.

Aftalepartierne fra Aftale om grøn skattereform for industri mv. 2022 bør enes om at afgiftsfritage brugen af certificeret CO2-neutral bionaturgas med virkning senest fra  2025.

Afgiftsfritagelsen forventes at give anledning mindreprovenu på 0,7 mia. kr. i 2030 ud over, hvad der allerede er afsat til formålet.

For mange virksomheder vil adgang til grøn biogas være et nøgleelement i bestræbelserne på at gennemføre en klimaomstilling af deres produktion. Særligt har mange energiintensive virksomheder behov for høje temperaturer til deres proces, som ikke umiddelbart kan varetages med elektricitet. Her er elektrificering derfor ikke et fuldgyldigt alternativ for at lykkes med en grøn omstilling.

DI foreslår, at regeringen fremrykker alle biogasudbud og ikke ét som aftalt med DKMII.

Mængderne på markedet skal øges hurtigere, særligt set i lyset af en forsinket opstart af udbud som følge af en stadig udestående EU godkendelse. De aftalte udbud fra aftale om støtteudbud til biogas og andre grønne gasser fra 17. december 2021 bør alle afvikles umiddelbart efter, at EU godkendelsen foreligger – forhåbentlig i 2023. Ultimo 2024 bør det evalueres om de udbudte mængder er tilstrækkelige til at dække gasforbruget i 2027 og afhængig heraf afvikles yderligere udbud primo 2025. Herved sikres 100 pct. grøn biogas i det danske gas-net allerede i 2027.

Samlet set vil en fremrykning dog i de første år øge statens omkostninger mod tilgengæld en forbedret forsyningssikkerhed. Det skønnes, at fremrykningen vil medføre en yderligere merudgift for det offentlige på 88-328 mio. kr. i perioden 2025-29.

Regeringen bør afsætte 150 mio. kr. om året frem mod 2030 til at støtte forskning og innovation i udviklingen af nye energilagringsteknologier. Samtidig bør arbejdet med at udvikle test af teknologier i for eksempel testzoner fortsættes, da det understøtter danske styrkepositioner i energieffektivitet, sektorkobling og elektrificering.

Der er behov flere midler til udvikling og test af nye teknologier til lagring og konvertering, som grøn brint og Power-to-X. Teknologier til energilagring vil spille en nøglerolle i fremtidens energisystem, og det er derfor vigtigt, at Danmark forsat forsker, udvikler og demonstrerer nye teknologier til lagring og konvertering af energi.

Regeringen har lanceret klimatilpasningsplan 1, som tager de første skridt til forebygge oversvømmede bygninger og infrastruktur fra såvel regnvand, stigende grundvand som havvand. DI foreslår, at der oprettes en klimatilpasningsfond på 800 mio. kr. årligt ud over midlerne til sandfodring frem til 2030 til at accelerere arbejdet og til at sikre støtte til at gennemføre kystsikring.

Klimatilpasningsplan 1 og de kommende delplaner skal bl.a. sikre en klar prioritering mellem naturbeskyttelse og klimatilpasningsbehov og så skal den indebære en model for finansiering af fremtidige klimatilpasningsinvesteringer.

Klimatilpasningsfonden foreslås i 2030 finansieret via Grøn Fond .

Klimatilpasningsfonden skal bruges til at sætte fart i den nødvendige klimatilpasning og understøtte særligt udsatte områder. Men generelt betales klimatilpasning ud fra et nytteprincip. Derfor skal man betale efter f.eks. grundstørrelse eller bebygget areal, i stedet for at betale efter vandforbrug.

Regeringen skal frem mod 2030 gradvist løfte det grønne offentlige forskningsbudget med 1,5 mia. kr. frem mod 2030.

Midlerne skal bl.a gå til et helt nødvendigt, markant løft af de tekniske og naturvidenskabelige områder, som er primære vækstlag for ny grøn teknologi. De ekstra midler skal investeres i hele fødekæden fra grundforskning til strategisk forskning til test og demonstration.

Der er behov for en fokuseret satsning på forskning, som kan understøtte udviklingen af nye robuste grønne løsninger, bl.a. i forhold til fremtidens behov for energi, fødevarer og transport. Dette drejer sig både om grønne løsninger, der skal bidrage på den korte bane, men også de grønne løsninger, der skal bidrage til opnåelse af klimaneutralitet, både i Danmark og globalt.

DI foreslår, at der fra regeringens hånd senest i 2024 foreligger en national råstofstrategi for både indvinding og genanvendelse af råstoffer til hjælp for regionernes planlægning og som opfølgning på regeringsgrundlaget.

For at sikre opfølgning på indsatser i strategien bør der afsættes 5 mio. kr. til et tværgående, statsligt sekretariat, som dækker udbud og efterspørgsel efter råstoffer.

Udvinding og forsyning af råstoffer er en forudsætning for byggeri, infrastruktur og industri. En national råstofstrategi er en forudsætning for en strømlinet og langsigtet adgang til råstoffer og dermed for, at besluttede anlægsopgaver inden for bl.a. infrastruktur og klimatilpasning kan realiseres. Samtidig skal strategien sikre, at miljø- og klimapåvirkninger fra transport af råstoffer minimeres, at afsluttede råstofgrave skaber rammer for unikke naturområder og at der også kan indvindes råstoffer på havet. Det er regionernes opgave at bidrage til en sikker råstofforsyning i Danmark, og at deres råstofplaner kan realiseres, men en national råstofstrategi skal sikre en langsigtet råstofforsyning frem mod 2030 og længere.

Regeringen bør afsætte en pulje på 500 mio. kr. til at kickstarte investeringer i sorterings- og genanvendelsesteknologier og faciliteter i Danmark. Midlerne bør dække genanvendelse indenfor alle fraktioner, men særligt indenfor plast og tekstiler er der behov for udvikling.

Det er afgørende, at vi får opbygget en grøn genanvendelsessektor i Danmark, der med afsæt i ensartet indsamling af affald kan levere genanvendelse i en kvalitet, der sikrer, at produktionsvirksomheder kan anvende de genanvendte materialer i nye produkter. Implementering af Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi giver private aktører adgang til at byde på sortering og genanvendelse af affald fra husholdningerne. Flere virksomheder går derfor med konkrete investeringsplaner, men de har svært ved at finde finansiering til investeringer i sortering og genanvendelse af affald, da det er et umodent marked og ukendt område med nye teknologier. Der er behov for en pulje, der kan give et rygstød til de virksomheder, der ønsker at investere i en grøn genanvendelsessektor i Danmark.

Som del af den kommende skovplan mener DI, at der afsættes mindst ½ mia. kr. årligt til skovrejsning. Midlerne skal gå til planlægning og igangsætning af en intensiveret skovrejsning. 

Forslaget foreslås i 2030 finansieret via Grøn Fond. Der skal herunder tages konkrete initiativer til at indfri regeringsgrundlagets mål om 250.000 ha. skovrejsning med indfrielse senest i 2040. 

Regeringen skal afsætte 385 mio. kr. årligt senest fra 2025 til at fastholde Danmarks styrkeposition på vandområdet. Konkret skal der udvikles en vækstplan på vandområdet, ligesom der skal kigges på regulering og forskning og uddannelse.

Planen skal indeholde flere elementer, herunder bl.a. en særlig pulje til at understøtte F&U i vandsektoren, en strammere regulering på vandområdet, så Danmark leverer på miljø- og klimaudfordringerne samt fortsat bidrager til at løse den globale vandkrise, en finansiering af eksportindsatsen på vand, der rækker længere end 2023 og en undersøgelse af, hvordan koordineringen af vandområdet på myndighedsniveau kan sammenlægges og styrkes. Indsatsen omkring vækstplanen skal være prioriteret, fokuseret og koordineret, så den styrker og skaber synergi på tværs af regulering, udvikling, digitalisering, uddannelse, udviklingspolitik og eksportfremme.

Danmark er et globalt fyrtårn på vandområdet på tværs af grundvandshåndtering, drikkevandsforsyning, spildevand og blå-grønne byløsninger. Men styrkepositionen er under voldsomt pres, når det gælder udvikling, vækst, eksport og løsningen af nationale vandudfordringer som f.eks. miljøfarlige stoffer. Der kan også henvises til udfordringer med at opfylde allerede indgåede politiske aftaler om en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030 og en forddobling af eksporten af vandteknologi frem mod 2030.

Forslaget foreslås i 2030 finansieret via Grøn Fond.

Regeringen bør afsætte yderligere 100 mio. kr. årligt fra 2026 og ti år frem, ligesom der i 2024 og 2025 bør tilføres flere midler til den igangværende indsats i regionerne.

Der er udpeget ti generationsforureninger i Danmark, hvor store oprensningsprojekter er påkrævet. Der er afsat 630 mio. kr. på finansloven til undersøgelse og oprensninger mellem årene 2021 og 2025, men der er behov for en langvarig indsats, og erfaringerne indtil nu viser, at indsatsen bliver mere omkostningstung. De afsatte midler rækker til at igangsætte og håndtere et par af de vigtigste forureninger, herunder Høfde 42 på Harboøre Tange, men der er behov for, at disse tilføres ekstramidler i de kommende år. Ligeledes er der behov for en længerevarende indsats, der sikrer oprydning i de store generationsforureninger. Det danske fokus på at oprense forureningerne giver innovation af nye metoder, som kan anvendes i hele verden. Indsatsen skal gennemføres primært af regionerne.

Landbruget skal selvfølgelig også levere klimareduktioner. Ligesom for resten af erhvervslivet er det dog centralt, at reguleringen fører til en reel omstilling og ikke blot, at Danmark skubber problemet ud af landet. Det redder vi ikke klimaet ved. Danmark har en enestående mulighed for at vise resten af verden, hvordan vi kan producere fødevarer med et lavt CO2e aftryk og endda blive klimaneutrale. Og vi har mange af de industrier, der kan udvikle klimareducerende teknologier og dermed skabe stå bag et nyt eksporteventyr af løsninger på den globale klimaudfordring knyttet til fødevareproduktionen.

For at nå reduktionsmålet på 55-65 procent fra landbrugsaftalen er det nødvendigt med en CO2e afgift på landbruget, ligesom på industriens udledninger, for at skabe et incitament til omstilling. Landbruget er dog en særlig sektor, hvor der arbejdes med levede dyr og komplekse biologiske processer, samtidig med, at der er en markant global konkurrence på pris, fordi forbrugerne sjældent er villige til at betale for grønne fødevarer. En CO2e afgift i landbruget skal derfor indføres klogt og uden at skubbe produktionen ud af landet. Landbruget skal have mulighed for at omstille sig, inden CO2e afgiften slår igennem. Likviditeten i erhvervet skal kunne opretholdes, hvis der er leveret på målet. Og afgiftsprovenuet skal føres tilbage til sektoren og sammen med yderligere statslige midler understøtte erhvervets grønne omstilling.

DI vil afsætte 1 mia. kr. i 2030. Hertil kommer, at DI har afsæt 1½ mia. kr. til forskning & udvikling inden for klima og ½ mia. kr. til skovrejsning.

DI foreslår en digital omstillingspulje på 100 mio. kr. målrettet SMV’ere, der vil foretage forsøg med avanceret digital omstilling med såkaldte industri 4.0-teknologier.  

Industri 4.0 er en samling af avancerede digitale teknologier som AI, cloud, 5G, IoT, XR, data mv. der har potentiale til at skabe konkurrencedygtige og digitalt innovative virksomheder og herunder mulighed for at hjemtage yderligere produktion til Danmark. Men omstillingen er særligt for SMV’ere en svær proces. En omstilling vil fx typisk medføre produktionsnedgang eller kræve adgang til specialistkompetencer og endelig er en omstilling med avancerede digitale tjenester sjældent en hyldevare. Derfor bliver investeringsbehovet ofte uforholdsmæssigt stort for særligt SMV’erne.   

Derfor skal en pulje understøtte SMV-virksomhederne ved navnlig at sikre bedre adgang til relevante teknologiske ressourcer, sikre rådgivning om behov, nemmere adgang til specialistkompetencer og ikke mindst kunne medfinansiere en individuel plan for omstillingen. Konkret i form af en voucherordning til teknologiindkøb eller afprøvning f.eks. i MADE samt støtte til at få specialistrådgivning gennem bl.a. SMV:Digital.

DI anbefaler, at regeringen løfter de offentlige investeringer i forskning og innovation til 1,5 pct. af BNP frem mod 2030, med henblik på fokuserede investeringer. En stigning i det offentlige forskningsbudget på 1,5 pct. af BNP vil give en økonomisk ramme, der skal sikre Danmarks styrkepositioner, konkurrenceevne samt sikre ny viden inden for fremtidens teknologier.

Der skal investeres i alle led af forsknings- og innovationskæden fra den dybe grundforskning til test- og demonstrationsfaciliteter. Det betyder f.eks., at investeringer i Danmarks Grundforskningsfond skal fordobles, universiteternes basismidler, der mere eller mindre har været stagneret siden 2010, skal øges markant, samt at investeringerne i teknologiske service (GTS’erne) skal løftes fra 300 mio. kr. til 500 mio. kr. årligt frem mod 2030 for at understøtte udviklingen i det danske test- og demonstrationslandskab. Derudover skal de øgede investeringer gå til at understøtte forskningen inden for danske styrkepositioner såsom grøn omstilling og life science. Dette gøres bl.a. ved at allokere 10 pct. af universiteternes samlede forskningsbasismidler til straiske basismidler og gennem øgede investeringer i Innovationsfonden og udviklings- og demonstrationsprogrammerne.

Investeringerne skal også bruges på et massivt digitalt forskningsløft, der bl.a. skal styrke forskningen og infrastruktur indenfor kvanteteknologi, AI og microchips. Samtidig skal investeringerne bidrage til at øge antallet af studiepladser og Ph.d. studerende inden for området, som på sigt kan finde beskæftigelse i dansk erhvervsliv.

DI anbefaler:

1. Flere faglige turbokurser jf. finanslovsforslaget om undervisning i små hold
   
   
2. Regeringen skal udvikle en ny national plan for, at 95 pct. af eleverne på en årgang afslutter folkeskolens 9.klasse med mindst 02 i både dansk og matematik
   
   
3. Kommunerne forpligtes til at udarbejde konkrete målsætninger for en reduktion af andelen af elever, der forlader folkeskolens 9.klasse uden mindst 02 i dansk og matematik
   
   
4. Kommunerne forpligtes til at afsætte penge til indsatser på de folkeskoler, der særligt har elever med store faglige udfordringer.

DI mener, at minimum 95 pct. af eleverne på en årgang i 2030 bør få mindst 02 i dansk og matematik, når de forlader folkeskolen. Det skal f.eks. ske gennem en målrettet indsats, flere tolærerordninger og faglige turbokurser.

For mange elever forlader folkeskolen uden at have tilstrækkelige faglige færdigheder med videre i livet. Hver tiende elev på hver årgang forlader folkeskolen uden basale færdigheder dvs. minimum 02 i dansk og matematik. Det er en stor udfordring for både den enkelte unge og for samfundet, da der er en klar sammenhæng mellem børn og unges faglige udbytte i folkeskolen og deres mulighed for videre uddannelse og for at klare sig på arbejdsmarkedet. Manglende faglige færdigheder er en barriere for elevernes adgang til at tage en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

DI anbefaler, at:

1. Teknologiforståelse indføres som obligatorisk fag i folkeskolen, og implementeres endvidere i de øvrige fag i folkeskolen
2. Praksisfaglighed bør indføres som formål i alle fag i folkeskolen
3. Flere elever skal i erhvervspraktik
4. Skole-virksomhedssamarbejdet skal udbygges

DI foreslår, at der afsættes 100 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026 til udvikling, etablering og implementering af teknologiforståelse som obligatorisk fag samt 100 mio. kr. årligt fra 2024 til uddannelse og efteruddannelse af lærere i teknologiforståelse.

I fremtiden får medarbejderne brug for stærke digitale og teknologiske kompetencer. Stærke digitale og teknologiske kompetencer vil fremover ikke alene være nødvendige for it-specialister og ingeniører, men for alle medarbejdere på arbejdsmarkedet. Derfor er der brug for, at teknologiforståelse bliver obligatorisk i folkeskolen og indføres som et nyt fag og integreres i andre relevante fag

Undervisningen i digitale og teknologiske kompetencer bør styrkes ved at indføre et nyt obligatorisk fag om teknologiforståelse i folkeskolen. Udover teknologiske kompetencer, skal vi frem mod 2030 have skoler, der åbner sig mere mod det omgivende samfund, så flere elever bliver bedre afklaret om deres videre uddannelses- og karrierevej. Derfor skal flere elever i erhvervspraktik, og skole-virksomhedssamarbejdet skal udbygges, så flere elever får prøvet sig selv af og bliver mere afklarede om deres fremtidige muligheder.

Endelig skal praksisfaglighed indføres som formål i alle fag. Konkret skal kommunerne forpligtes til at igangsætte indsatser, der sikrer, at undervisningen i folkeskolen er aktiv, praktisk, anvendelsesorienteret og rækker ud mod det omkringliggende samfund samt i højere grad fører til, at eleverne udarbejder et produkt eller et event.

DI anbefaler, at regeringen formulerer en digital strategi for uddannelsessystemet fra første skoledag til sidste arbejdsdag. Strategien skal indeholde initiativer, der løfter de digitale kompetencer blandt alle elever, studerende og kursister, børn, unge og voksne. Samtidig skal strategien sikre udbredelsen af digitale undervisningsteknologier på alle uddannelsesområder til glæde for den enkeltes læring og fleksibiliteten i systemerne.

Der er brug for et digitalt boost til uddannelsessektoren. Det skal sikre, at uddannelse kan blive til gavn for alle i Danmark, og være mindre afhængigt af tid og sted. Anvendelsen af digitale undervisningsteknologier skal understøtte de digitale kompetencer hos alle, så langt flere får forudsætningerne for at blive en del af den grønne og digitale omstilling.

Strategien skal gennemføres gennem målrettede engangsinvesteringer i undervisningsteknologier og efteruddannelse af undervisere på tværs af uddannelsesområder.

Det er afgørende, at de nye midler til erhvervsuddannelserne bliver brugt klogt, så kvaliteten på erhvervsuddannelserne øges og følger trit med den digitale og teknologiske udvikling til glæde for virksomheder og elever. Særligt er der behov for et løft af udstyr, faglige lærerkvalifikationer, socialt miljø og indsatser for reduceret frafald. Derfor er det også meget positivt, at regeringen har afsat op til 900 mio. kr. årligt til et massivt løft af erhvervsuddannelserne. Endelig står AMU med trepartsaftalen fra september 2023 med større sikkerhed om de økonomiske rammer, og samtidig er der i trepartsaftalen en satsning på at fremme brugen af digitale læringsformer, som kan være med til at skabe den fleksibilitet, som er efterspurgt af virksomhederne. AMU skal løfte sig på leveringssikkerheden, hvis systemet skal være en central aktør i at sikre kompetenceudvikling for bl.a. de mange, som allerede er i gang med deres arbejdsliv. Der bør afsættes 175 mio. kr. årligt til forbedring af taxametrene i AMU.

På de videregående uddannelser bør der investeres i et generelt taxameterløft på alle uddannelser, som bl.a. skal dække flere undervisningstimer, mere feedback samt mere rådgivning og støtte.

Uddannelsestaxameterne på tværs af de videregående uddannelser bør hæves med 10 pct., hvilket der afsættes 965 mio. kr. årligt til, hvoraf 200 mio. kr. i 2030 vil være finansieret fra aftalen om reform af universitetsuddannelserne. Særligt sproguddannelserne som tysk og fransk skal understøttes med flere timer, mere feedback og sprogtræning. På den måde kan vi styrke fødekæden til dygtige sproglærere, hvorfor DI foreslår, at der øremærkes yderligere 75 mio. kr. årligt til styrkelsen af fremmedsprogsuddannelse.

Herudover er der behov for at styrke læreruddannelsen yderligere. Derfor foreslår DI, at der afsættes 75 mio. kr. årligt fra den pulje på 200 mio. kr., der er afsat til investeringer i videregående velfærdsuddannelser i aftalen om reform af universitetsuddannelserne. På STEM-uddannelserne skal der udover et taxameterløft også sikres, at alle kvalificerede førsteprioritetsansøgere optages på ikke-ledighedsdimensionerede STEM-uddannelser. Det vil kræve, at der afsættes 50.000 kr. pr. plads, svarende til 75 mio. kr. årligt.

Der bør afsættes 25 mio. kr. årligt til særlige sproguddannelsesindsatser med fokus på tysk og fransk, som giver en supplerende kompetence til studerende fra andre videregående uddannelser.

På offentlige videregående efter- og videreuddannelser foreslår DI, at der skal afsættes 200 mio. kr. årligt.  Midlerne skal bruges til at gøre videregående efter- og videreuddannelse mere attraktivt og tilgængeligt for virksomheder og medarbejdere.

DI anbefaler, at regeringen sikrer tilstrækkelige økonomiske og lovgivningsmæssige rammer for etablering af uddannelsescampus i mindre og mellemstore byer, hvor mere end én selvejende uddannelsesinstitution er til stede – fra 10. kl. til voksenuddannelser og videregående uddannelser.

Etablering af uddannelsescampus skal sikre, at der opretholdes relevante og attraktive uddannelsestilbud til unge og voksne i lokalområderne på trods af faldende demografi, samt at der etableres bæredygtige uddannelsesmiljøer, som kan være udgangspunkt for et tættere samspil med erhvervslivet.

Et uddannelsescampus skal kunne etableres som en selvstændig juridisk enhed, der fungerer som platform for de deltagende institutioners forpligtende samarbejde om administrative opgaver, bygningsdrift samt fora for elevsamarbejde og pædagogisk erfarings- og vidensudveksling.

Det lokale erhvervsliv skal inddrages som væsentlige medspillere og aftagere, der kan bidrage til at markedsføre uddannelsessted og lokalområde. Kommunerne bør tilsvarende inddrages som aktører, der deltager i finansiering af nødvendige anlægsinvesteringer.

Finansieringen kommer via omlægning af taxametre og harmonisere taxameter-principperne på tværs af uddannelsesområder.

DI har i september fremlagt 24 forslag, der skal  ruste Danmark til at omfavne mulighederne i kunstig intelligens. Med 24 konkrete anbefalinger peger strategien på, hvordan man skaber det bedste fundament for kunstig intelligens på tværs af alle sektorer i Danmark, samt hvordan man politisk kan styrke rammerne for erhvervslivets udvikling og anvendelse af kunstig intelligens og samtidig skabe en tidssvarende offentlig sektor.

DI’s udspil AI for alle kan læses her

Kriser, der truer den menneskelige levevis, har gennem de sidste år vokset sig større og flere. De står nu i kø for at blive løst. Kriserne viser, at Danmark står sikrest, hvis vi gør os uafhængige af fossile brændsler. Vi må tænke innovativt for at imødekomme kriserne, og mange danske virksomheder er allerede i gang. Nogle af løsningerne, der kan bistå Danmark med at nå sine grønne mål, kaldes ’biosolutions’.

At levere på potentialet kræver et opgør med særligt utidssvarende europæisk lovgivning, der spænder ben for den fortsatte udvikling af biosolutions-sektoren. Danmark har nemlig en unik mulighed for at skabe grundlaget for det næste danske væksteventyr, hvis vi opdaterer lovgivningen.

DI foreslår, at regeringen i en samlet vækstplan (national strategi) tager de nødvendige initiativer til, at biosolutions-sektoren kan nå sine erhvervs- og klimamæssige potentialer. En sådan strategi skal bl.a. inkludere udfordringerne inden for forskning og udvikling (F&U), uddannelse og test-/demonstrationsanlæg.

DI foreslår, at regeringen sammen med Danske Regioner afsætter 2 mia. kr. til offentlig startkapital til en offentlig-privat teknologifond, der over de næste ti år skal omstille og transformere det danske sundhedsvæsen. Det skal ske med udvikling og ibrugtagning af nye sundhedsløsninger, der skal reducere arbejdskraftsudfordringen i sundhedsvæsenet og sikre danskerne nem og lige adgang til forebyggelse og sygdomsbehandling af høj kvalitet. 

Det danske sundhedsvæsen er allerede i dag presset af mangel på sundhedsfagligt personale, og det vil kun blive værre frem mod 2030. Samtidig vil antallet af borgere over 80 år stige med 160.000 personer, hvilket vil øge presset yderligere. Det kan sundhedsvæsenet, som det er indrettet i dag, ikke håndtere, uden at det vil gå udover bl.a. ventetider, behandlingskvalitet, patientsikkerhed og lighed i sundhed.

DI foreslår, at regeringen og Danske Regioner afsætter yderligere 1 mia. kr. til en national indsats for at styrke omstillingen til mere behandling i eget hjem. Det skal reducere danskernes behov for at møde fysisk op på sygehusene inden for en række sygdomsområder, så flest mulige konsultationer, behandlinger og kontroller på sygehusene i stedet klares lokalt og/eller med telemedicinske løsningerne.

Derudover foreslår DI, at borgernes egne sundhedsdata sammen med de øvrige sundhedsdata benyttes aktivt til at forebygge, opspore, diagnosticere og behandle især kroniske og forebyggelige sygdomme.

Et mere nært og mere tilgængeligt sundhedsvæsen kræver øget digitalisering og øget brug af telemedicinske løsninger. Danskerne skal i fremtiden opleve et nært sundhedsvæsen med digital adgang til sundhedsfaglige råd og vejledning, fjerndiagnosticering og -monitorering samt sygdomsbehandling af høj kvalitet understøttet af specialistkompetencerne på hospitalerne. Samtidig skal patienternes og borgernes egne sundhedsdata (indsamlet med akkrediterede sundheds-apps, wearables og PRO-måleredskaber) i højere grad benyttes

DI anbefaler, at regeringen afsætter 2 mia. kr. til etablering af én national sundhedsdatainfrastruktur, der skal danne rammen for, at den primære brug af data i realtid i sundhedsvæsenet bliver mere smidig, transparent og nemt tilgængelig for den enkelte dataejers brugere. En national sundhedsdatainfrastruktur skal ligeledes kunne anvendes til kvalitetsudvikling af sundhedsvæsenet og til statistik ifm. danskernes sundhed.

Bedre brug af sundhedsdata kan bidrage til at skabe sammenhæng og forbedre diagnostik, behandling, forebyggelse og pleje for den enkelte patient og borger. Data fra den enkelte patient kan desuden bidrage til at sikre den bedste diagnostik, behandling, forebyggelse og pleje for den næste patient.

DI mener, at regeringen bør fuldende arbejdet med en tiårsplan og en styrkelse af psykiatrien med 3,2 mia. kr. årligt. Planen skal sikre et systematisk løft af og en langsigtet investering i psykiatrien, som vi tidligere har set det på kræft- og hjerteområdet. Herunder skal der udarbejdes en opbygningsplan med konkrete mål for at øge kapaciteten, øge ressourcerne og løfte kompetencerne i psykiatrien både regionalt og kommunalt. Det drejer sig både om kvalitetsbeskrivelser og nationale standarder for de sværere psykiatriske lidelser som skizofreni, depression mv. samt et lettilgængeligt tilbud af høj kvalitet til børn og unge i mistrivsel – her kan teknologiske, veldokumenterede løsninger være oplagte. Derudover skal der stilles større krav til evidens og data på psykiatriområdet som grundlag for en styrket forskning i psykiske lidelser.

Psykiske lidelser udgør 25 pct. af den totale sygdomsbyrde og er dermed den mest udbredte sygdomsbyrde i Danmark. Alligevel har behandling af psykiske sygdomme ikke været prioriteret på lige fod med behandling af somatiske sygdomme. Den hidtidige indsats på psykiatriområdet har været præget af lokale projekter og initiativer uden et samlet blik for en mere helhedsorienteret indsats.

Innovative life science virksomheder udvikler løbende løsninger, der kan forbedre behandlingen af patienterne, reducere indlæggelsestid, opspore og forebygge sygdomme og øge patienternes livskvalitet.

Frem mod 2030 indfases en ramme på 5 mia. kr. årligt til et varig kvalitetsløft på sundhedsområdet, herunder 600 mio. kr. årligt til en ny kræftplan IV. De afsatte midler kan bl.a. desuden prioriteres til nye innovative behandlinger, styrket forebyggelse, tidlig opsporing og bedre diagnosticering.

DI anbefaler, at det frie valg udvides til flere velfærdsområder, herunder rehabiliteringsforløb efter SEL §83a, hjemmesygepleje efter SUL §138 og fertilitetsbehandling. Derudover skal der indføres et krav om aktiv stillingtagen til valget mellem godkendte offentlige og private tilbud, så alle får kendskab til retten til selvbestemmelse. Med henblik på at sikre, at pengene altid følger borgeren, bør der endelig etableres en uahængig klageadgang hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor private leverandører af fritvalgsydelser kan få afprøvet, om den offentlige takst er fastsat korrekt.

Frit valg er borgerens vej til selvbestemmelse og en drivkraft for konkurrence og innovation i velfærdssamfundet. En frisættelse af velfærdssamfundet kræver velfungerende fritvalgsordninger, så alle borgere – uanset forudsætninger – har mulighed for at søge information og tage oplyste valg. Danskerne har i mange år haft mere eller mindre frit valg på en række velfærdsområder, men der er stadig udfordringer med at få oplysning og reelle valgmuligheder helt ud til borgerne.

Regeringen skal sammen med KL og Danske Regioner i de årlige økonomiaftaler indføre en ny årlig velfærdspulje. Løbende effektiviseringer skal bidrage til finansieringen af det demografiske pres og nye politiske initiativer. De løbende effektiviseringer i kommuner og regioner skal være på henholdsvis 1 mia. kr. i kommunerne og ½ mia. kr. i regionerne. Ved at systematisere effektiviseringen kan der løbende frigøres ressourcer til at imødegå det demografiske pres samt nye politiske initiativer.

Regeringen skal udvide det statslige udbudscirkulære til at omfatte kommuner og regioner, så de fremover har  pligt til at konkurrenceudsætte – ikke udlicitere – åbenlyst udbudsegnede opgaver som rengøring, vinduespolering, kantinedrift osv. En konkurrence gennem udbud vil sikre en løbende effektivisering og innovation i opgavevaretagelsen, og samspillet mellem den offentlige og private sektor kan være med til at udvikle velfærden. Kommunerne kan samtidig, i en tid med mangel på arbejdskraft, koncentrere sig om at levere kernevelfærd, mens private omvendt bidrager med ekspertise, stordriftsfordele og ny teknologi, der kan hjælpe til at frigøre vigtige hænder. DI vurderer, at forslaget vil frigive 1 mia. kr.

Regeringen har i forbindelse med økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne for 2024 fundet administrative besparelser for 1 mia. kr. og lagt op til, at der samlet set skal reduceres administrative omkostninger i kommuner og regioner for 3 mia. kr. DI støtter dette initiativ, men mener, at potentialet er endnu større. Derfor foreslår DI, at der sker målrettet rammereduktioner i staten for 2 mia. kr. i 2025 sigende til 5 mia. kr. i 2030. Dermed vil der samlet set kunne spares omkring 8 mia. kr. på offentlig administration i 2030, hvilket omtrent vil bringe antallet af ansatte indenfor offentlig administration tilbage til 2019/2020-niveau.

Budgetloven og de tilhørende sanktionsmekanismer er et godt redskab til at holde styr på de offentlige udgifter. De sikrer en bedre økonomistyring i hele den offentlige sektor både lokalt og centralt. Det er vigtigt at holde fast i sanktionsmekanismerne for kommuner og regioner.