Grøn er ikke den første farve, man naturligt vil associere med Bladt Industries. Den aalborgensiske virksomheden bruger meget store mængder energi på at valse, svejse, slibe og i det hele taget bearbejde store mængder stål.

Men ifølge adm. direktør Anders Søe-Jensen er det netop hos dem, at man skal finde ægte grøn omstilling.

- Vi smeder jo ikke tulipaner. Men vi er grøn omstilling, når det er bedst. Især efter at vi alene er begyndt at fokusere på off-shore vind. Det ville være grænsende til tåbeligt ikke at skabe flere danske arbejdspladser på området, siger Anders Søe-Jensen.

Virksomheden er godt i gang. I starten af 2021 blev det offentliggjort, at Bladt Industries ville investere mange millioner kroner i det tidligere Lindø-værft med henblik på at kunne blive hovedleverandør til den kommende massive udbygning af offshore vindeenergi i hele Europa.

- Offshore vindenergi er en af hjørnestenene i Europas grønne omstilling. EU's strategi på området indebærer en udbygning fra den nuværende produktion på cirka 25 GW (2020) til 60 GW i 2030 og 300 GW i 2050. Og selv om vores arbejde ikke kan ses, når en havvindmølle er etableret, ville den ikke være der, hvis vi ikke havde leveret fundamentet, pointerer Anders Søe-Jensen.

Læs også: Danske virksomheder skal være grønnere med strøm

Grøn omstilling vil tiltale de unge

Den første ordre til det ombyggede Lindø-værft er kommet i hus. Bladt Industries kunne i starten af september fortælle, at Ørsted har bestilt såkaldte XXL-monopæle til de to tyske havvindmølleparker, Gode Wind 3 (242 MW) og Borkum Riffgrund 3 (900 MW).

Hver XXL-monopæl bliver næsten 10 meter i diameter og vil veje omtrent 1.200 tons. Anders Søe-Jensen forventer, at produktionen på Lindø vil give arbejde til 380 personer, hvoraf langt hovedparten vil være smede, elektrikere, andre typer håndværkere eller ufaglærte.

Men trods mange virksomheders udfordringer med at skaffe faglært arbejdskraft forventer Anders Søe-Jensen ikke problemer med at tiltrække de rette medarbejdere.

- Vi starter med at rekruttere lokalt på Fyn. Hvis vi ikke kan få nok der, udvider vi søgningen nationalt og siden internationalt, hvis det bliver nødvendigt. Men jeg er ikke så bekymret. Det må også tiltale rigtig mange unge og ældre mennesker at være med til at arbejde for den grønne omstilling, siger Anders Søe-Jensen.

Det sidste siger han ikke uden et vist bid til de personer, der ifølge direktøren ikke helt har forstået, hvad den grønne omstilling kræver.

- Det er ikke gjort med økomælk og genbrugstøj. Der skal massive investeringer og produktion til at skabe den. Derfor er noget af det vigtigste, vi skal have gang i, at uddanne ”grønne” håndværkere. Det vil også kunne tiltrække flere unge, siger Anders Søe-Jensen.

Læs også: Kvinder kan sikre Aarsleffs lærlingemål

Bladt skal også være endnu grønnere

Anders Søe-Jensen lægger ikke skjul på, at virksomheden har et stort energiforbrug, der ikke umiddelbart kan nedbringes med alternative energikilder.

- Vi har ikke vores egne vindmøller, så vi arbejder blandt andet med køb af grønne certifikater for at kompensere for hele vores CO2-udledning. Vi arbejder også meget med genbrug og genanvendelse og andre miljøtiltag, og vi arbejder fokuseret med FN’s 17 verdensmål 7, 8 og 12, fortæller direktøren.

Men det vigtigste arbejde, Bladt gør for klimaet, sker altså med en årlig CO2-besparelse på 25 mio globalt set ud fra de offshore vindfarme, Bladt har leveret fundamenter til.

- Med den produktion vi leverer, er vi med til at spare verden for 90 mio. tons CO2 i 2030. Sådan er det. Den grønne omstilling kræver noget rigtig stål, vi er superdygtige til det , så det ville være torskedumt, hvis ikke Danmark blev et af de lande, der skaber arbejdspladser på at levere det stål, der skal til, siger Anders Søe-Jensen. 

Se med, når Anders Søe-Jensen uddyber muligheder og udfordringer for Bladt Industries i paneldebatten "Flere dygtige medarbejdere" på Topmødet 2021, hvor også professor Nina Smith og forbundsformand Claus Jensen deltager. 

Læs også: Opsang fra Nina Smith: Vi spilder milliarder af kroner i uddannelsessystemet